Lægens kræftmistanke afgør tempoet i udredningen i almen praksis

Ubehag, vægttab, synkebesvær, træthed. I langt de fleste tilfælde er disse symptomer tegn på almindelig harmløs sygdom, der går over igen. Men det kan også være tegn på kræft.

Et nyt forskningsstudie - optaget og publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift BMC Family Practice og udarbejdet af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Kræftens Bekæmpelse - ser tilbage på 3.333 kræftpatienters allerførste konsultation, hvor de fortalte lægen om deres symptomer.

Her har man i alle kræftforløbene spurgt hhv. praktiserende læge og patienten, hvordan man dengang vurderede de symptomer, man kom med ved første konsultation. Var patienten bekymret for kræft? Havde lægen mistanke om kræft? Og herefter har man så set på, hvilken betydning det havde for, hvor hurtigt patienten blev sendt videre til specialiseret udredning.

Primært lægens kræftmistanke, der har vægt 

I 60 pct. af konsultationerne i almen praksis var der overensstemmelse mellem patientens bekymring og lægens mistanke, men i de resterende forløb var der ikke overensstemmelse.

Ser man nærmere ind i disse data og sammenholder det med ventetiden for udredning, kan man konkludere, at det primært var lægens kræftmistanke, der var udslagsgivende for, hvor hurtigt patienterne med kræft kom i specialiseret udredning, siger Line Flytkjær Virgilsen, hovedforfatter på studiet, post.doc. Forskningsenheden for Almen Praksis.

Og i de forløb, hvor det kun var patienten selv, der havde mistanke, var der mere ventetid.

- Det er i høj grad lægens kræftmistanke, der afgør tempoet i kræftudredningen. Og  I de 14 pct. af forløbene, hvor kun patienten er bekymret, er der markant øget sandsynlighed for at blive sendt senere til udredning, når man sammenligner med andre forløb, hvor både patient og læge var OBS på kræft, siger Line Flytkjær Virgilsen.

I 14 pct. af tilfældene er kræftpatienten alene om at være bekymret
Selvom forskningsresultaterne ikke kan vise, hvor mange af de 3.333 kræftpatienter, der italesatte deres bekymring over for lægen ved første konsultation, ændrer det ikke ved studiets hovedbudskab, siger Pernille Slebsager.

- Studiet understreger, at der kan ligge en afgørende viden hos patienterne selv, som er vigtig at få frem tidligt i et forløb. Det kan gøres ved, at patienterne er opmærksomme på at få udtrykt deres eventuelle bekymringer, og at praktiserende læger sætter tid af til at spørge systematisk ind til patienternes mulige bekymringer, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

Praktiserende læger har nøglerolle
Studiet viser altså, at det i høj grad er lægens mistanke, der afgør tempoet i udredningen. Ser man på ned i data for de nogle af de andre forløb, står det værst til med ventetid på udredning, hvis hverken patient eller læge var bekymret eller havde mistanke, fortæller Line Flytkjær Virgilsen.

- Hvis hverken patient eller læge er OBS på kræft, er ventetiden går der for tre ud af fire patienter op til 60 dage, før man henvises til udredning. Hurtigst  går det, hvis både patient og læge havde tænkt kræft – her ventede tre ud af fire patienter højest to dage på at blive sendt videre, siger Line Flytkjær Virgilsen.

Praktiserende læger har en nøglerolle, når patienterne opsøger dem med symptomer, der kan være tegn på kræft. Hvert år tager tusindvis af danskere til lægen med symptomer, og 75 pct. af alle kræftforløb starter i almen praksis.

- Langt de fleste danskere, der opsøger lægen har ikke kræft, men vigtigt, at man opsøger lægen, hvis man oplever, at kroppen forandrer sig eller andre tegn, der kan være sygdom. Og hvis man har en bekymring for kræft, så tal med lægen om det, siger afdelingschef Pernille Slebsager.

Har du symptomer, der kan være tegn på kræft? Så bestil tid til lægen til et tjek. 

Læs mere om symptomer på kræft.

Studiet er publiceret i BMC Family Practice med titlen ”Alignment between the patient’s cancer worry and the GP’s cancer suspicion and the association with the interval between first symptom presentation and referral: a cross-sectional study in Denmark”. 

Download studiet her