Ny forskning i kræft i spiserør og mave

I et nyt forskningsprojekt vil forskere undersøge, om medicin, der i dag bliver brugt mod blandt andet æggestokkræft, også kan behandle kræft i spiserør og mave. Forskerne har fået støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Medicin af typen PARP-hæmmere er allerede i brug til behandling af blandt andet æggestokkræft. Nu vil forskere undersøge om det også kan bruges mod kræft i spiserør og mave. Modelfoto

Det er blandt andet de såkaldte PARP-hæmmere, som er i forskernes søgelys i det nye forskningsprojekt. PARP-hæmmere er medicin, der oprindeligt blev udviklet til behandling af æggestokkræft, men som senere også har vist sig effektive til behandling af visse former for brystkræft.

Nøglen til PARP-hæmmernes effekt er, at de kan slå kræftceller ihjel, som har en særlig form for genetiske ændringer – nemlig i de reparationssystemer, som findes i cellernes indre, og som skal sikre, at ændringer i generne bliver opdaget og repareret. Det findes hos omkring 60 pct. af alle kvinder med æggestokkræft, og forskerne har en formodning om, at ændringerne også findes hos en del patienter med spiserørs- eller mavekræft.

Forskerne håber, at omkring 10-20 pct. af patienter med spiserørs- og mavekræft har de genetiske ændringer der gør at PARP-hæmmere måske virker på dem. Det forklarer forsker Zoltan Szallasi. Foto: Tomas Bertelsen.

- Kræft i spiserør og mave er alvorlige og livstruende sygdomme, hvor der er brug for nye behandlinger for at hjælpe patienterne. Vi har et håb om, at omtrent 10-20 pct. af patienter med spiserørs- og mavekræft har de særlige genetiske ændringer, der gør, at PARP-hæmmere måske er effektive, siger professor Zoltan Szallasi. Han er gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og desuden tilknyttet Boston Children’s Hospital og Harvard Medical School i USA.

Den nye forskning starter i laboratoriet, hvor forskerne undersøger kræftceller og væv fra patienter med spiserørs- og mavekræft. Men de håber, at den nye forskning kan føre til kliniske forsøg, hvor udvalgte patienter bliver tilbudt den nye behandling, hvis det nuværende førstevalg af medicin holder op med at virke.

- I sidste ende håber vi naturligvis, at det kan betyde, at flere patienter med kræft i spiserør eller mave kan leve længere eller måske endda blive helt sygdomsfri, siger Zoltan Szallasi.

Gener peger på bedste behandling
Foruden PARP-hæmmere har forskerne også kig på en anden type af eksisterende medicin, som de har en teori om, måske kan være effektiv mod spiserørs- og mavekræft. Det drejer sig om gruppen af såkaldt alkylerende midler – blandt andet et ældre lægemiddel, der hedder Irofulven.

Forskerne har tidligere i laboratorieforsøg vist, at visse blærekræftceller har en genetisk ændring, der gør dem følsomme over for behandling med Irofulven. Og nu vil de, ved at benytte den samme teknik, undersøge, om også visse spiserørs- og mavekræftceller har den genetiske profil, der gør, at Irofulven kan slå dem ihjel.

- Potentialet i den kommende forskning er rigtig spændende, synes jeg. Vi står måske med to nye tilgange til at behandle spiserørs- og mavekræft, ud fra en analyse af patienternes gener. Perspektiverne er, at flere i fremtiden enten lever længere eller helt overlever sygdommene, men også at man måske fremover har et bedre grundlag for at vælge den behandling, som er mest effektiv og dermed sparer patienter for unødvendige bivirkninger. Det er rigtig positive udsigter, og vi er rigtig spændte på at komme i gang med arbejdet, siger Zoltan Szallasi.