Otte ting du (måske) ikke vidste om kræft og sex
En kræftsygdom kan desværre sætte sexlivet på pause. Måske forsvinder lysten, eller fysiske forandringer gør det svært. Læs her om otte ting, der kan være gode at vide i den situation – og tal altid med lægen om det, du oplever, for meget af det kan der gøres noget ved.
Under et kræftforløb kan man miste lysten eller evnen til sex. Ofte skal man finde hinanden som partnere igen og måske nytænke måder at være sammen på for at bevare intimiteten.
Det kan sætte en masse tanker i gang hos begge parter og være en kilde til stor frustration, hvis kærlighedslivet ikke fungerer.
Tanker om en ændret krop kan fylde meget
Hvis man har ar eller andre kropslige ændringer efter kræftbehandling, kan det være svært at tro på, at man stadig kan tænde sin partner. Ofte fylder de fysiske forandringer dog langt mere hos den, der har været syg, end hos partneren.
Mange partnere beskriver, at de stadig har lyst til den nærhed og intimitet, der er forbundet med at være sammen seksuelt, både under og efter et kræftforløb. Det er vigtigt at forsøge at stole på din partner, selv om det måske i begyndelsen kan være svært at give sig hen.
Det kan kræve øvelse at opnå den fysiske tillid, som tidligere har været imellem jer. Det kan også være, at I for en tid skal finde ud af andre måder at være intime sammen, hvis smerter eller andre gener gør det svært.
Få hjælp og rådgivning
Tal med din læge, hvis du oplever gener. Ofte vil lægen kunne hjælpe eller henvise dig til den rette hjælp.
Du og din partner er også altid velkomne i den lokale kræftrådgivning, hvor I kan få rådgivning om seksualitet - eller I kan ringe gratis til Kræftlinjen med jeres spørgsmål:
Vigtigt at træne bækkenbunden
I videoen herunder får du en gennemgang af en række øvelser, der er gode for bækkenbunden. Øvelserne er lavet til mænd, men gælder også for kvinder.
Du kan finde inspiration til andre gode øvelser for underliv og bækkenbund for både kvinder og mænd her: