'Pludselig skulle jeg forholde mig til, at min mor var ved at dø'
Lisbeth Suh Sværholdt ville være der for sin mor, da hun blev uhelbredeligt syg af bugspytkirtelkræft. Det lykkedes, og undervejs fik hun hjælp til at reflektere over, hvad hun selv havde brug for som pårørende, for at holde til det i en svær tid.
I efteråret 2018 fik Lisbeth Suh Sværholdts mor at vide, at hun kun havde ’uger eller måneder’ tilbage at leve i.
Det var et chok for både Lisbeths mor, Sussie Mari Sværholdt, som var en selvkørende og aktiv kvinde på 74 år – og for Lisbeth og resten af familien.
Det palliative team kom ind i billedet hurtigt, efter at Lisbeths mor fik sin diagnose. De talte med moderen, og så havde de også en samtale med Lisbeth. Hun kom nemlig med i et forskningsprojekt, der skulle afprøve en metode til støtte af pårørende til uhelbredeligt syge.
- Jeg var overrasket over, at der kom fokus på mig, men det var rart. Det satte nogle tanker i gang om, hvordan vi kunne være i det, når min mors sygdom udviklede sig, fortæller hun.
Læs interview med Lisbeth Suh Sværholdt:
'Pludselig skulle jeg forholde mig til, at min mor var ved at dø'