Sådan har vi fået en langt bedre strålebehandling mod brystkræft
For fire årtier siden var strålebehandling efter brystkræft ofte lig med skamferede kroppe og voldsomme bivirkninger. Heldigvis har dygtige forskere med støtte fra Kræftens Bekæmpelse år for år forbedret området, så mange kvinder i dag næsten undgår bivirkninger.
Da Birgitte Vrou Offersen var ung læge i starten af nullerne, mødte hun nogle gange kvinder, der havde fået en gammeldags strålebehandling mod brystkræft. De var typisk blevet behandlet i 1970’erne, hvor både procedurer og teknik var meget anderledes end i dag.
- Ofte havde kvinderne svære senfølger af den behandling, som de havde fået mange år tidligere. Det var gener som lymfødem, smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Dengang fjernede man altid hele brystet, og efter strålebehandlingen havde kvinden typisk en meget hård brystvæg med arvæv, der gav hende tiltagende problemer med at bevæge armen, fortæller overlæge og professor Birgitte Vrou Offersen, Aarhus Universitetshospital.
Meget er heldigvis sket siden da. Strålebehandling kan stadig give bivirkninger, men vi er i dag meget langt fra, hvordan det var i 70'erne. Det skyldes både den teknologiske udvikling med bedre scanninger og stråleapparater - og så skyldes det store forskningsprojekter, som tusindvis af kvinder har deltaget i.
I Danmark har Birgitte Vrou Offersen stået i spidsen for mange års forskning i strålebehandling mod brystkræft, som har ført til den behandling, der gives i dag. Alle hendes undersøgelser er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
- Vi har fået dokumentation for effekten af moderne strålebehandling, og vi har styr på gavn og skade. Det giver inspiration til fortsat at udvikle behandlingens kvalitet og finde ud af, hvem der præcist har brug for den. Der skal være en god grund til at give strålebehandling, for selv om vi hele tiden arbejder på at gøre det bedre, er der stadig bivirkninger, siger hun.
Læs om udviklingen i strålebehandling mod brystkræft: