Spring navigation over

Stort skridt nærmere ny kræftrådgivning ved det nye OUH

Claus Pryds Arkitekter Aps og C. C. Contractor A/S er valgt til at opføre den nye kræftrådgivning til kræftpatienter og pårørende. Den forventes færdig i 2025, og hospitalets palliative enhed og den nye Klinik for Senfølger flytter med.

Den nye kræftrådgivning forventes færdig i 2025, og hospitalets palliative enhed og den nye Klinik for Senfølger flytter med. FOTO: OUH.

Byggeriet af det nye OUH i den sydlige del af byen er i fuld gang. Her samles den kræftbehandling, der i dag foregår på det nuværende OUH, og derfor flytter Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Odense med.

Vi ved, hvor meget det betyder for kræftpatienter og pårørende, at man kan gå direkte fra kræftbehandlingen og ind i en kræftrådgivning, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse

Nyfortolkning af klassiker
- Vi ved, hvor meget det betyder for kræftpatienter og pårørende, at man kan gå direkte fra kræftbehandlingen på hospitalet og ind i en kræftrådgivning med mulighed for at få rådgivning og støtte i en svær tid.

- Med valg af entreprenør og arkitekt er vi nu et skridt nærmere en ny kræftrådgivning, som bliver en smuk nyfortolkning af den danske tre-længede gård, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Den nye kræftrådgivning bliver på 1.400 m2 og kommer til at ligge ved hospitalsringen mellem hospitalsområdet og de omkringliggende grønne områder. Mod syd og vest kan man se sygehuset - og mod nordøst åbner landskabet sig op med søer og skov i baggrunden.

I samme hus
Det nye hus vil rumme både Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud til patienter og pårørende, blandt andet individuelle rådgivningssamtaler, gruppesamtaler, fællesskaber, fysiske og kreative aktiviteter, men også hospitalets træningstilbud ’Krop og Kræft’, hospitalets palliativ enhed - samt regionens nye Klinik for Senfølger efter kræft.

<strong>Jeg er begejstret for vores tætte og velfungerende samarbejde med hospitalet omkring kræftsagen</strong>
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

- Jeg er begejstret for vores tætte og velfungerende samarbejde med hospitalet omkring kræftsagen. Det er så vigtigt og kommer kræftpatienter og pårørende til gode. Jeg glæder mig til at følge byggeriet og til at se visionen om et hjemligt, trygt frirum til kræftramte blive til virkelighed, siger Jesper Fisker.

I Region Syddanmark siger Karsten Uno Petersen (S), formand for udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling.

- Jeg er glad for, at vi også på det nye OUH sammen med Kræftens Bekæmpelse vil kunne tilbyde kræftpatienter samtaler i en mere hjemlig atmosfære end på sygehuset. Samtidig er det i den nye bygning blevet muligt at få plads til vores senfølgeklinik og palliative afsnit. Tilbuddet kommer både til at ligge tæt på sygehusets kræftafdeling og også i naturskønne omgivelser, hvor den bondegårds-inspirerede bygning kommer til at passe naturligt ind.

Kræftens Bekæmpelses nuværende Kræftrådgivning i Odense ligger på Kløvervænget 18b, 5000 Odense - lige ved Odense Universitetshospital. Når al kræftbehandling samles i det nye OUH i det sydlige Odense - så flytter kræftrådgivningen med kræftpatienterne derud.

Byggeriet skal opføres af Claus Pryds Arkitekter og C. C. Contractor og bliver en kræftrådgivning, der udstråler robusthed, ro og harmoni, hvor kræftpatienter, pårørende og personale vil føle sig hjemme.

Man forventer at byggeriet vil stå færdigt i løbet af 2025.