Uklare regler spænder ben for klinisk forskning
Med GDPR er forskningen blevet besværliggjort af en række juridiske barrierer, der truer med at forsinke eller helt stoppe den kliniske forskning. Det mener Kræftens Bekæmpelse, der sammen med kræftlægerne inviterer til konference om problemerne, og hvordan de kan løses.
GDPR skal sikre borgerne kontrol over deres egne data. Formålet er godt, men for forskere, der håndterer persondata, er GDPR blevet en jungle, der er meget svær at manøvrere i.
Det fastslår formanden for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, der sammen med lægerne i De Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) inviterer til Kræftpolitisk Forum om vilkårene for klinisk forskning på Christiansborg 6. april 2022.
- GDPR fjernede en række barrierer for forskningen. Herunder særligt kravet om forudgående tilladelse fra Datatilsynet til behandling af persondata til forskningsformål, hvilket burde have lettet forskernes arbejde. Dette er dog langt fra realiteten. Det fulde ansvar ligger nu hos forskningsinstitutionen, og det er en stor byrde, når det samtidig er nærmest umuligt at få vejledning, og man er bange for ikke at gøre alting rigtigt, siger Helen Bernt Andersen.
Overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital Michael Borre, der er formand for DMCG, supplerer:
- Klinisk forskning er forskning med patienter og ofte baseret på data fra patientjournaler, biologisk materiale og data indsamlet direkte fra deltagere i forsøg. Det er forskning, der fører til nye og bedre kræftbehandlinger, og som er helt afgørende for fremskridt i vores sundhedsvæsen. Men de juridiske udfordringer truer klinisk forskning, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Michael Borre.
Et kludetæppe af regler
Formand for DCCC og koncerndirektør for sundhedsområdet i Region Nordjylland, Anne Bukh, påpeger, at der med Databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven, sundhedsloven, komitéloven m.fl. eksisterer et kludetæppe af danske regler, som alle spiller en rolle i forskningens puslespil. Alle brikker fra de enkelte regler skal passe sammen, men lige nu tager de ikke højde for hinanden.
- Reglerne er uklare og synes ikke altid at passe sammen i et koordineret økosystem. Der er brug for en sammenhængende helhed, der tager hensyn til både borgeren og forskeren, siger hun.
På konferencen vil der være deltagelse af både fagfolk og politikere, og målet er at komme med bud på, hvordan hverdagen lettes for forskerne.
- Forskningsmiljøerne i Danmark har brug for konkrete løsninger på, hvordan der enkelt og overskueligt kan sikres en høj beskyttelse af persondata og samtidig sikre fremdrift i den danske forskning. Det vil ikke kun gavne klinisk forskning, men også de øvrige forskningsområder, siger Helen Bernt Andersen.