Skip navigation

Dansk Socialrådgiverforening: Sygedagpengeperioden bør forlænges

Sygedagpengeperioden på 22 uger skaber utryghed blandt borgerne og forstyrrer samarbejdet med socialrådgiverne. Derfor bør perioden forlænges eller erstattes af en enklere model, mener Signe Færch, der er forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.

Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening. Pressefoto: Dansk Socialrådgiverforening

Alt for mange kræftpatienter oplever at komme i klemme i sygedagpengesystemet. Og socialrådgivere, der arbejder med sygedagpengeområdet, bruger i dag alt for meget tid på at opfylde strenge dokumentationskrav og berolige utrygge borgere, der har svært ved at forstå logikken i de indviklede regler.

Det er tid, som de i stedet kunne have brugt på at afklare, hvad borgeren har mest brug for i den periode, hvor vedkommende ikke er arbejdsdygtig. Det mener Signe Færch, der er forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.

For at løse problemerne i sygedagpengesystemet foreslår hun blandt andet, at sygedagpengeperioden på 22 uger forlænges, at mulighederne for forlængelse bliver forbedret, og at samarbejdet og dialogen mellem socialrådgiverne og sundhedsvæsenet styrkes.

Kræftramte kommer i klemme i sygedagpengesystemet

Sygedagpengeperioden bør forlænges

Ved indførelsen af de nuværende regler i 2014 blev sygedagpengeperioden forkortet til 22 uger. Men den korte periode skaber utryghed hos syge borgere og bør enten forlænges eller helt afskaffes og erstattes med en enklere model, hvor borgeren har ret til sygedagpenge, så længe vedkommende er uarbejdsdygtig, mener Signe Færch.

- Når der er 22 uger til, at du som alvorligt syg potentielt kan stå på en meget lav ydelse på under 10.000 kroner om måneden, stresser det selvfølgelig utroligt meget. Der skabes så meget utryghed, at det kan være svært at skabe en god dialog om, hvordan man hjælper borgeren bedst videre.

- Rigtig tit lykkedes socialrådgiverne med at lave nogen gode indsatser, hvor folk er glade for den hjælp, de får. Men desværre bruger den enkelte socialrådgiver utroligt meget tid på at forklare systemet og håndtere den utryghed. Det er f.eks. rigtig svært at forklare borgere, hvorfor de skal placeres i et jobafklaringsforløb på en lav ydelse, selvom de er langt fra at kunne arbejde, siger hun.

En rummelig forlængelsesmulighed mangler

Dansk Socialrådgiverforenings forkvinde savner også et sygedagpengesystem, der giver socialrådgiverne et større råderum til at lave en faglig vurdering af, hvornår det rent faktisk gavner borgerne, at sygedagpengene forlænges. For sådan er det ikke i dag, forklarer hun.

 - Selvom både lægen og socialrådgiveren vurderer, at en forlængelse er fornuftig, og borgeren ønsker det, kan det alligevel ende med, at der ikke nogen mulighed for en forlængelse, fordi man ikke har en lægeerklæring, der siger præcist det rigtige. Vi mangler en mere rummelig forlængelsesmulighed, der giver plads til faglige skøn og borgenes perspektiv, siger hun og giver et eksempel på, at forlængelsesmulighederne ikke fungerer.

 - Forlængelsesmuligheden for borgere med aktuel livstruende situation er så snæver, at du kan have en livstruende sygdom, men hvis ikke den også er aktuel, falder du udenfor den lillebitte kasse i sygedagpengelovens forlængelsesbestemmelser. Det strider imod almindelig sund fornuft, mener hun.

Uhelbredeligt syge Pia blev tvunget i jobafklaring

Ventetider udfordrer samarbejde

Efter 22 uger skal der ske en vurdering af, om borgeren er berettiget til at få forlænget sine sygedagpenge. Den vurdering bliver til med hjælp fra attester, der bliver indhentet hos borgerens behandlede eller praktiserende læge. Men ifølge Signe Færch er samarbejdet mellem socialrådgiverne og sundhedsvæsenet udfordret af blandt andet lange ventetider.

 - De ekstremt lange ventetider har stor betydning for sygedagpengeområdet. Nogle gange, når jobcenteret bliver kritiseret for lange sagsbehandlingstider, så handler det om, at borgeren er strandet og venter på en afklaring, siger hun og peger også på udfordringer i kommunikationen.

 - I sundhedsvæsenet er der meget skriftlig kommunikation og dårlige muligheder for en mere direkte dialog. Nogle gange kunne det være gavnligt med bedre mulighed for at drøfte nogle ting og styrke dialogen.

DSAM-formand: - Læger og sagsbehandlere taler forskellige sprog