Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftens Bekæmpelse mener, at kræftpatienters muligheder for at få forlænget sygedagpenge bør forbedres. Der er behov for at få rettet op på uhensigtsmæssighederne i regler og praksis. Patienterne bør sikres mulighed for at komme godt igennem kræftforløbet.
Er du på arbejdsmarkedet, og rammes du af kræft, vil du i mange tilfælde kunne få sygedagpenge, hvis du i en periode ikke kan arbejde på grund af sygdommen.
Desværre er den gældende praksis på sygedagpengeområdet ikke ensartet i landets kommuner. Det har som konsekvens, at der er kræftsyge borgere, der fratages sygedagpengene, selvom de er for syge til at arbejde, eller har voldsomme bivirkninger og senfølger af kræftbehandlingen.
Det har en række patienter og pårørende fortalt om i flere medier. Kræftens Bekæmpelse møder i vores kræftrådgivninger og på Kræftlinjen patienter, som har udfordringer med sygedagpenge, selvom de er syge.
Det er vigtigt, at alle kræftpatienter har et værdigt forløb igennem kræftforløbet. Det gælder også i forhold til sygedagpengesystemet.
Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse, at mulighederne for at få forlænget sygedagpenge forbedres. Regeringen bør rette op på uhensigtsmæssighederne i gældende regler og praksis. Blandt andet skal kræftpatienter, som har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, sikres mulighed for at restituere sig efter behandling med bivirkninger og senfølger, der har betydning for arbejdsevnen.
En behandling for kræft kan være meget hård for kroppen. Det kan give bivirkninger, som typisk opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og normalt forsvinder igen, når behandlingen er slut. Og det kan give mere varige gener i form af senfølger. Disse kan opstå under eller efter behandlingen – af og til måneder og år efter at kræftbehandlingen er afsluttet. Senfølger kan både være fysiske og psykiske helbredsproblemer, som f.eks. træthed, smerter og angst.
Læs mere om sygedagpenge:
Sygedagpenge
At forlængelsesbestemmelserne fortolkes mere rummeligt og efter hensigten med lovgivningen – f.eks. ved at præcisere lovgivningen eller ændre vejledningen, så lovgivningen ikke fortolkes for stramt
At der foretages en helhedsvurdering af den sygemeldtes situation, og at tvivlstilfælde eller forbehold i den lægelige vurdering ikke i sig selv fører til sygedagpengestop
Afslag på forlængelse af sygedagpenge forudsætter, at kommunen kan godtgøre, at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt
Med sygedagpengereformen i 2014 blev der indført en ny form for opfølgningsforløb, som kan træde i stedet for sygedagpengeforløbet. Det er det såkaldte jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløbet er på en lavere ydelse end sygedagpengene svarende til kontanthjælp
For det enkelte menneske ramt af kræft kan det have store konsekvenser at overgå til den lavere ydelse. Det kan medføre stor stress og bekymring, at man ud over sit sygdomsforløb også skal forholde sig til en vanskelig økonomisk situation
Nogle kræftramte kan føle sig presset til at genoptage arbejde, selvom de reelt ikke er klar til dette, f.eks. på grund af bivirkninger og senfølger.
Forlængelse efter de 22 ugers sygedagpenge kan ske, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og sygemeldte efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger.
Det forudsættes, at der er en sikker forventning om, at den pågældende bliver arbejdsdygtig og kan arbejde på samme vilkår, som før han/hun blev syg.
Realiteten er dog den, at det kan være vanskeligt for læger at vurdere, hvorvidt der er en sikker forventning om, at den sygemeldte bliver arbejdsdygtig inden for 134 uger og i ’hidtidigt omfang’, som det hedder. Typisk vil der være forbehold for eksempelvis sygdommens udvikling, behandlingens effekt, behov for efterbehandling og eventuelle senfølger.
Gældende regler og praksis stiller urimelige krav til lægernes evner til at spå om fremtiden, og Kræftens Bekæmpelse ser desværre, at forbehold i en læges vurdering betyder, at kommunen ikke vil forlænge sygedagpenge.
Pia Rosgaard Find modtager livsforlængende behandling for sin uhelbredelige kræftsygdom. Men kommunen var ikke enig i lægernes vurdering og mente, at der var væsentlige forbedringer i Pias helbred og behov for en afklaring af hendes arbejdsevne.
Læs hele hendes historie her:
Livstruende alvorlig sygdom
Der kan ske en forlængelse af sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
I praksis gælder der dog et krav om, at man aktuelt skal have en livstruende alvorlig sygdom. Kravet fremgår ikke af loven eller af lovens forarbejder. Praksis synes i strid med den politiske hensigt bag lovgivningen, som var at sikre livstruede syge patienter ro i hele sygdomsforløbet.
Kræftens Bekæmpelse oplever, at kræftpatienter får afslag på sygedagpengeforlængelse, selv om de stadig er syge, fordi kommunen vurderer, at sygdommen ikke er livstruende nu og her. Det rammer uhelbredeligt syge og kræftpatienter, hvor der er usikkerhed om prognosen.
Kommunen ville flytte Sanne fra sygedagpengeordningen til et jobafklaringsforløb, inden hun var færdigbehandlet for brystkræft. Hun kalder forløbet ”bizart” og savner et system, der giver alvorligt syge borgere tid og lov til at blive raske.
Læs hele hendes historie her:
Sanne var stadig i behandling, da jobcenteret indkaldte hende til bizart møde
Hvis du vil vide mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde på sygedagpengeområdet, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Kroer, lkroer@cancer.dk og tlf.: 35 25 76 79.
For udtalelser til pressen og øvrige henvendelser kontakt Kræftens Bekæmpelses presseafdeling på tlf.: 35 25 74 00.
Som hovedregel kan sygemeldte få udbetalt sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder regnet fra den første fraværsdag.
Senest når kommunen har udbetalt sygedagpenge i 22 uger, skal den vurdere, om den sygemeldte er omfattet af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven.
Mange kræftpatienter har et syge- og behandlingsforløb, som er længere end 22 uger. Særligt to af forlængelsesreglerne er relevante for kræftpatienter og andre alvorligt syge. Det drejer sig om: