Debat: Det skal være nemt at kvitte tobakken

Debatindlæg af Mads Lind, chefkonsulent i Hjerteforeningen. Jeppe Krag, chefanalytiker i Lungeforeningen. Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, bragt i Avisen Danmark 26. februar 2023.

Rygning udfordrer folkesundheden. Rygning skaber ulighed. Rygning dræber. Vi kunne blive ved. For helt ærligt er der intet godt at sige om cigaretterne, der gennem mange år har sat sundhedsvæsenet under pres og ulykkeligvis taget alt for mange menneskeliv.

Det er desværre fortsat et problem. Selvom andelen af rygere over de sidste mange år er gået i den rigtige retning, så er udviklingen gået i stå over de seneste to år, viser den seneste udgave af Danskernes Rygevaner.
Derfor danner vi nu i Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse fælles front med en række anbefalinger for, hvordan rygestopindsatsen i Danmark fremadrettet kan og bør styrkes. Det skal den, hvis vi skal nå målsætningen om, at der i 2030 kun er fem procent danskere, der ryger. Det svarer til, at cirka 80.000 borgere skal kvitte tobakken hvert eneste år frem til 2030.

Rygestoptilbuddene er en lavthængende frugt, der står klar til at blive plukket, og som vi ved har stor effekt. Faktisk er et rygestop for mange patienter på linje med helt konventionel medicinsk behandling.

Den gode nyhed er, at tre ud af fire daglige rygere faktisk ønsker at stoppe, og at rigtig mange også prøver; i 2020 var 40 procent af alle de danskere som røg, der forsøgte at stoppe – desværre er det kun fire procent, der faktisk lykkedes med rygestoppet, når de ikke bruger hjælpemidler til at kvitte tobakken. Modtager man derimod et rygestoptilbud digitalt eller fysisk, er det 23-25 procent som lykkes med rygestoppet.

Alligevel er det en forsvindende lille del af rygerne, der får hjælp. Hvorfor? Fordi rygestopindsatsen er usammenhængende.

I Danmark har kommunerne ansvaret for den borgerrettede forebyggelse. Sundhedsstyrelsen har derfor lavet en anbefaling om, at alle kommuner bør sørge for, at minimum fem procent af de borgere, der ryger dagligt, modtager professionel rygestophjælp hvert år. Men indsatsen prioriteres individuelt fra kommune til kommune, og en opgørelse viser, at det kun er seks (!) kommuner, der i 2021 levede op til anbefalingen.

Hvis man tager de positive briller på, viser det, at der er et stort potentiale. Pessimisten vil dog sige, at der er lang vej igen. Vi mener, at der i kommunerne konsekvent bør arbejdes bedre og mere systematisk med at hjælpe borgere til at stoppe rygningen.

De landsdækkende digitale rygestoptilbud og telefonrådgivning er i dag forankret hos forskellige myndigheder og organisationer og har ikke en fast og tilstrækkelig national finansiering. Den stedmoderlige behandling har forhindret en optimal udvikling og forbedring af rygestoptilbuddene, hvilket er ærgerligt.

Der bør være nationale og samlede tilbud, som staten finansierer, så vi får landsdækkende service af høj kvalitet. De nationale tilbud og de kommunale rygestoptilbud bør understøttes af nationale kampagner, som motiverer til rygestop og oplyser borgerne om mulighederne for hjælp. Tænk sig, hvis vi havde mindst en uge om året, hvor der var fokus på udfordringerne, ligesom vi kender med Uge Sex – og helt oplagt kunne det være at lægge i uge 1, hvor mange rygere faktisk laver håbefulde nytårsforsæt om at kvitte tobakken.

Men vi sakker i stedet bagud, og oplysning om rygestop er en af årsagerne til, at Danmark stadig kun ligger på en europæisk 13.-plads, når det kommer til forebyggelse af rygning. Ingen skal være i tvivl om, at man kan få den fornødne hjælp, hvis man ønsker den.

Til sidst skal vi handle på det faktum, at rygestop for mange patienter er på linje med konventionel behandling såsom kirurgi, stråling, kemoterapi eller hjerte- og lungemedicin. Rygestop som forebyggende behandling er et delt ansvar mellem sygehuse, almen praksis og kommuner. Men alt for mange patienter, der ryger, bliver ikke hjulpet godt nok. Rådgivning om- og støtte til rygestop på hospitalerne prioriteres ikke højt nok, og alt for mange patienter får ikke den hjælp de har behov for eller lovmæssigt krav på.

Hvis rygestoprådgivning ikke igangsættes, kan det være afgørende for patientens behandling og overlevelse. Kunne vi forestille os, at kun få lungekræftpatienter blev henvist til kemoterapi? Eller at lægen undlod at anbefale hjertemedicin efter en blodprop? Nej, naturligvis ikke, og derfor bør det også være slut med at undlade oplysning og hjælp til rygestop.

Sygehusene bør forpligtes til, at alle patienter, der er diagnosticeret med sygdomme, hvor rygestop er en afgørende del af behandlingen og rehabiliteringen, får samme tilbud af høj kvalitet om hjælp til rygestop. Det er sund fornuft. Som man kan læse, er der nok at gøre. Mere end 13.000 danskere dør hvert år på grund af rygning. Det svarer antallet af beboere i en middelstor provinsby såsom Nakskov eller Rønne.

Politisk har man i de senere år forsøgt sig med afgiftsstigninger, neutrale pakker og ved at skærme tobaksvarerne, så det ikke længere er lovligt at markedsføre cigaretter synligt på salgssteder. Tiltag, som vi kun har kunnet bakke op og håber, man vil tage endnu videre.

Med en succesfuld forebyggelse af, at børn og unge nogensinde tænder den første cigaret, sikrer vi folkesundheden i fremtiden. Men effekterne heraf kan imidlertid først ses et godt stykke ude i horisonten.

Netop derfor er rygestopindsatsen helt afgørende. For med en effektiv rygestopindsats snakker vi hverken måneder, år eller årtier, før vi vil kunne se en sundhedsmæssig effekt. Den vil indtræffe ganske kort tid efter, at den sidste cigaret er blevet skoddet. Så i fælles front rækker vi nu ud, så vi sammen bliver bedre til at hjælpe folk til rygestop i Danmark.