Forskere har opdaget skjult mekanisme, der kobler kræft og diabetes
Insulinresistens er normalt noget, man forbinder med type 2-diabetes. Men nu har forskere opdaget det hos kræftpatienter, og det kan have betydning for, hvor hurtigt kræften spreder sig. Forskningen er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Tilbage i 1920’erne opdagede forskere, at kræftpatienter havde sød urin. Det undrede lægerne, der hurtigt fandt ud af, at det var, fordi patienterne havde forhøjet blodsukker.
- Det var noget af det første, man fandt ud af om kræftpatienter, fortæller lektor Lykke Sylow fra Københavns Universitet, som er en af hovedforfatterne bag den nye undersøgelse.
Den søde urin tydede på, at kræft påvirker kroppens blodsukker. Men hvordan? Det spørgsmål kan et nyt studie nu opklare. Tidligere har pletvise studier i kræft og insulin undersøgt sammenhængen, men nu har lektor Lykke Sylow og hendes kollegaer for første gang samlet al den bedste forskning om emnet.
Og det peger i én retning.
- Patienter, der har kræft, responderer dårligt på det hormon, der hedder insulin. Der skal mere insulin til at få den samme effekt hos personer som har kræft. Insulinresistens betyder, at man skal producere mere insulin end normalt for at kunne regulere blodsukkeret, siger Lykke Sylow.
Faktisk er kræftpatienters evne til at respondere på insulin lige så forringet som hos type 2-diabetikere.
Symptomer på type 2-diabetes som træthed, øget tørst og vandladninger er langsomme om at udvikle sig og kan være svære at opdage. Og hvis man har en kræftsygdom, så kan det være endnu sværere at opdage insulinresistens, da man allerede har nogle af symptomerne som for eksempel træthed.
Insulin kan få kræftceller til at formere sig
Ud over at insulinresistens i sig selv kan have negative konsekvenser, så kan det muligvis også hjælpe kræftcellerne på vej.
- Vi ved fra cellestudier, dyrestudier og efterhånden også nogle menneskestudier, at hormonet insulin faktisk er et væksthormon. Og det er også et væksthormon på kræftceller. Det vil sige, at hvis man har et forhøjet niveau af insulin, så har man en stimulus, der kan få kræftceller til at vokse hurtigere, siger biolog Joan Màrmol, som er studiets anden hovedforfatter og tilføjer:
- Det er selvfølgelig potentielt et enormt problem for patienter med kræft.
Derudover kan insulinresistens også være et problem for musklernes opbygning af proteiner. Altså, hvis vi ikke kan respondere på insulin, så taber vi simpelthen muskelmasse og taber styrke. Og det er forvejen et enormt problem for rigtig mange patienter med kræft.
Alt i alt er kræft og insulinresistens en rigtig dårlig cocktail.
Lykke Sylow håber, at kræftlæger i fremtiden vil tjekke blodsukkeret hos deres patienter. Også selvom ens blodsukker umiddelbart er normalt, da insulinresistensen godt kan være skjult, fordi kroppen kompenserer ved at lave mere insulin.
- Og hvis de så opdager, at der er insulinresistens til stede, så behandle den. Vi har rigtig gode behandlingsmuligheder mod insulinresistens, fordi vi kender det så godt. Vi kender det bare i en anden kontekst, som er type 2-diabetes.
Der er dog aspekter af sammenhængen, som forskerne skal undersøge nærmere.
- Det næste skridt er at prøve at finde ud af, hvem er det, der bliver insulinresistente. Hvad er det for nogle patienter med kræft, der er i risiko? Er det nogle specielle kræftformer? Er det nogle særlige risikofaktorer? Er det for eksempel noget behandlingen, der gør det? siger Lykke Sylow og tilføjer:
- Og når vi har identificeret, hvem der er i højst risiko, så kunne jeg godt tænke mig at se mere længerevarende studier, hvor man behandler insulinresistensen. Og prøve at se, om det har nogle positive virkninger for patienterne, siger hun.
Foruden Københavns Universitet har blandt andre Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning deltaget i den nye undersøgelse.
Resultaterne er offentliggjort her: Màrmol JM et al.: Insulin resistance in patients with cancer: a systematic review and meta-analysis. Acta Oncologica. 2023 Apr 12;1-8. doi: 10.1080/0284186X.2023.2197124.