Spring navigation over

Kræftpolitisk Forum: Sådan sikrer vi god hjælp til alle kræftoverlevere med senfølger

Senfølger efter kræft er et stort og stigende problem, og hjælpen til senfølger er ikke god nok. Derfor fremlægger Kræftens Bekæmpelse, kræftforskere og fagfolk tre konkrete anbefalinger til en bedre senfølgeindsats til Kræftpolitisk Forum d. 17. maj.

Foto: Colourbox

Selvom man er kræftfri, betyder det ikke nødvendigvis, at man er rask. Mange tidligere kræftpatienter oplever senfølger som kroniske smerter, træthed, nedsat hukommelse, søvnproblemer, frygt for tilbagefald, angst, impotens og diarré for bare at nævne nogle.

Senfølger hæmmer livskvaliteten og muligheden for at leve så godt et liv som muligt efter kræftbehandlingen
Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse

I dag lever ca. 370.000 i Danmark med eller efter kræft, og mere end halvdelen af alle kræftoverlevere oplever senfølger, der påvirker deres hverdag negativt. Takket være fremskridt inden for kræftbehandlingen vil stadig flere overleve flere kræft. Det er positivt, men det betyder også, at flere vil opleve senfølger.

Læs Kræftens Bekæmpelses holdningspapir om senfølger

- De fleste kræftpatienter oplever, at behandlingsforløbet er veltilrettelagt og kører efter en klar plan. Men når behandlingen er afsluttet, oplever mange, at de står alene tilbage. Det er alvorligt, og det bliver vi nødt til at rette op på, så der bliver større sammenhæng på tværs af sektorerne. Det skal vi gøre i fællesskab, for vi ved, at senfølger hæmmer livskvaliteten og muligheden for at leve så godt et liv som muligt efter kræftbehandlingen, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.

Tre anbefalinger
Derfor fremlægger Kræftens Bekæmpelse, Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og De Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) tre anbefalinger til, hvad der skal gøres nationalt for at sikre bedre sammenhæng og kvalitet i senfølgeindsatsen. Det sker på Kræftpolitisk Forum d. 17. maj på Christiansborg.

  1. At patienter i hele landet har adgang til et relevant tilbud uanset type af senfølge, og at der er tydelige henvisningskriterier.
  2. At ansvarsfordelingen mellem sektorerne er tydeligt defineret, og at der på tværs af sektorerne følges fælles retningslinjer for opsporing og behandling.
  3. At der skabes mere viden gennem systematisk dataopsamling, erfaringsudveksling og forskning.

Det er første gang, at en patientorganisation, kræftforskere og sundhedsfaglige går sammen om anbefalinger til en bedre senfølgeindsats.

- Det er fantastisk vigtigt, fordi vi på den måde sikrer, at anbefalinger har alle perspektiver med, så vi kan løse opgaven ordentligt, forklarer Helen Bernt Andersen.

Formand for DMCG, Michael Borre, glæder sig til at fremlægge anbefalinger og diskutere dem til konferencen.

- De tre anbefalinger håber vi møder politisk opbakning. Desværre mangler der i dag både viden, fokus og systematisk opfølgning. Derfor er der behov for nationale retningslinjer for senfølgebehandlingen, så vi kan være sikre på, at alle får den samme behandling, uanset hvor man bor i landet.

Hvem har ansvaret?

Med det voksende antal kræftoverlevere vil senfølger i fremtiden blive en stigende udfordring i det danske sundhedsvæsen. Derfor er det nødvendigt, at ansvaret mellem kommune, almen praksis og hospital er klart defineret, så ingen patienter oplever at blive tabt på gulvet, forklarer Anne Bukh, der er formand for DCCC.

- Derfor bliver det også nødvendigt at kigge på, hvordan man kan vidensdele og indsamle data, så samarbejdet på tværs af sektorer kan ske så gnidningsløst som muligt, understreger hun.

Tid og sted

Kræftpolitisk Forum holdes i Fællessalen på Christiansborg 17. maj 2023 kl. 9-14:30.

Flemming Møller Mortensen sundhedsordfører for Socialdemokratiet er vært.

Læs mere om konferencen:

Kræftpolitisk Forum 2023