Kunstig intelligens baner vej for bedre strålebehandling mod hoved-halskræft

- Vi kunne godt sætte en person til at indtegne det raske væv i 15.000 stråleplaner. Men det ville vare 30 år på fuld tid. Med kunstig intelligens kan vi gøre det på et par måneder.

Sådan siger Christian Rønn Hansen, der er lektor og fysiker ved kræftafdelingen ved Odense Universitetshospital.

Han leder et nyt forskningsprojekt, som netop har fået bevilget støtte fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, og som skal føre til bedre strålebehandling mod hoved-halskræft.

Sammenhæng mellem stråler og senfølger

I projektet vil forskerne indsamle scanninger og stråleplaner for op mod 15.000 patienter, der har fået strålebehandling mod kræft i hoved-hals-området i Danmark de seneste cirka 15 år.

Med kunstig intelligens vil forskerne indtegne det raske væv på patienternes scanninger. Og ved at sammenholde billederne med: 1. stråleplanerne, der viser, hvordan strålerne har fordelt sig, og 2. oplysninger om patienternes videre forløb, og om der har været senfølger og tilbagefald, kan de få et klarere billede af, hvilken effekt behandlingen har haft.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses støtte til forskning:

Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskning med 104 mio. kr.

Matematiske modeller

Med alle disse informationer i computeren om tusindvis af konkrete patienter, vil Christian Rønn Hansen og hans kolleger bygge matematiske modeller, der kan forudsige chancen for helbredelse og risikoen for senfølger, når man i fremtiden skal planlægge strålebehandlingen for patienter med hoved-halskræft.

- Vi har brug for bedre modeller til at forudsige risikoen for senfølger efter strålebehandling. Med dette projekt får vi endnu bedre styr på sammenhængen mellem stråler og bivirkninger, som kan komme fremtidens hoved-halskræftpatienter til gavn, forklarer Christian Rønn Hansen.

Læs om Henrik Randløv Jørgensens forløb med kræft i tungen:

'Til sidst kunne jeg hverken spise eller tale'

KRÆFT I SVÆLGET: Billedet viser strålebehandlingen af en patient med kræft i svælget. Den røde farve repræsenterer den højeste stråledosis, mens de blå og lilla farver viser, hvor der er lavest dosis og dermed mindre risiko for bivirkninger efter strålebehandlingen. På billedet kan man se, hvordan det er muligt at skåne den venstre spytkirtel, samt delvist at skåne munden (de grønne indtegninger, som er lavet ved hjælp af kunstig intelligens). Det ses også, at kræften er vokset ind i synkemuskulaturen. Her kan altså både kræften og strålebehandlingen skade synkemusklens funktion. Illustration: Christian Rønn Hansen

Mundtørhed og synkebesvær

Strålebehandling er en vigtig behandling af patienter med hoved-halskræft, som betyder, at langt de fleste patienter overlever. Men mange er generet af senfølger. Det er især mundtørhed og synkebesvær, som kan være meget generende, og som skyldes, at strålerne også har ramt det raske væv på for eksempel spytkirtler eller synkemuskulaturen.

Christian Rønn Hansen understreger, at Danmark er førende på verdensplan inden for strålebehandling af hoved-halskræft, og at de danske retningslinjer for behandlingen anvendes i hele verden. Alligevel kan strålebehandlingen gøres bedre for patienterne.

- Vi bliver stadig bedre til at give strålebehandling meget præcist, hvor vi stadig slår kræftcellerne ihjel, men giver færre stråler til det raske væv. Derfor tror vi, at patienternes bivirkninger over tid er blevet mindre. Men vi mangler stadig at få en bedre forståelse af, hvordan strålerne påvirker patienterne, og hvordan vi kan undgå bivirkninger, eller være bedre forberedt på de bivirkninger, vi ikke kan undgå siger Christian Rønn Hansen.

Projektet indledes i 2024.

Læs om strålebehandling mod hoved-halskræft:

Stråleterapi: Balance mellem effektiv behandling og bivirkninger