Overraskende mange alvorligt kræftsyge immigranter får palliativ hjælp derhjemme
Borgere med ikke-vestlig baggrund gør i højere grad end andre brug af specialiseret palliation, når de har brug for lindring i forbindelse med alvorlig kræftsygdom. Til gengæld gør de mindre brug af hospice. Det viser ny forskning fra Bispebjerg Hospital, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
En stor undersøgelse baseret på data om cirka 100.000 kræftdødsfald herhjemme har overrasket forskerne bag. Den kan nemlig afkræfte, at der skulle være mindre adgang til specialiseret palliativ indsats for alvorligt syge kræftpatienter med ikke-vestlig baggrund.
Faktisk var andelen af afdøde kræftpatienter med ikke-vestlig baggrund, der gjorde brug af den specialiserede palliative indsats, højere end andelen af patienter med dansk baggrund.
- Vi har i tidligere undersøgelser vist, at der er social ulighed i forhold til, hvem der får adgang til palliativ indsats i Danmark, og derfor havde vi nok forestillet os, at gruppen af immigranter ville have lav adgang. Men det har vist sig ikke at være tilfældet, og det er glædeligt, siger Mathilde Adsersen, postdoc ved Bispebjerg Hospitals palliative afsnit og forfatter til undersøgelsen.
Hjælp fra specialister i hjemmet
Palliativ indsats er støttende og lindrende behandling af alvorligt syge og døende, og specialiseret palliativ indsats indebærer, at den udføres af specialister, enten fra hospitalernes palliative teams, der oftest er udekørende og behandler patienterne i hjemmet, eller af personalet på et hospice.
Og det er først og fremmest den hospitalsbaserede palliation, som borgere med immigrantbaggrund gør brug af, hvorimod de i mindre grad gør brug af hospicer, forklarer Mathilde Adsersen.
- Den højere adgang til de hospitalsbaserede palliative teams for immigranter fra ikke-vestlige lande mere end kompenserer for den lavere adgang til hospice, siger hun.
- Lige nu er gruppen af immigranter over 60 år ikke særligt stor, men ligesom det sker med resten af befolkningen, vokser også gruppen af ældre med anden etnisk baggrund end dansk, og dermed er der flere af dem, der risikerer at få kræft og andre alvorlige sygdomme. Derfor er det godt at se, at der ikke er problemer med adgangen til de specialiserede palliative teams for de borgere, siger hun.
Hvorfor fravælges hospice?
Ifølge undersøgelsen er der formentlig kulturelle årsager til, at syge immigranter med ikke-vestlig baggrund gør brug af de hospitalsbaserede palliative teams, og i mindre grad bliver indlagt på landets hospicer. Det kan harmonere bedre med en kultur, hvor familien tager sig af hinanden, at også specialisterne kommer i hjemmet for at lindre den syge.
En årsag til fravalg af hospice kan også være, at de danske hospicer historisk har haft en tilknytning til kristendommen, hedder det i undersøgelsen.
Mathilde Adsersen mener, at det bør undersøges, hvorfor immigranterne i mindre grad gør brug af de danske hospicer.
- Hvis det er et aktivt valg, at de palliative teams passer bedre til disse familier, er der ingen problemer. Men hvis det er fordi borgere med anden etnisk baggrund ikke har kendskab til hospicerne, skal kommunikationen være bedre om, at hospice også kan være en mulighed. Vi har brug for en specialiseret palliativ indsats, der passer til alle grupper af borgere, siger Mathilde Adsersen.
Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Supportive Cancer Care