Skip navigation

Senfølger skal være en vigtig del af Kræftplan V

Der findes rigtig megen faglig viden om, hvordan senfølger efter kræft skal behandles. Og organiseringen af senfølge-indsatsen skal være en vigtig del af den kommende Kræftplan V. Det var det vigtige budskab fra debatten om senfølger på Danske Kræftforskningsdage.

Hvordan kommer vi videre, lød spørgsmålet til pandeldeltagerne under debatten om senfølger ved Danske Kræftforskningsdage. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Hvordan kommer vi videre? Det var spørgsmålet på en session om senfølger på Danske Kræftforskningsdage, landets største kræftkonference, som fandt sted i Odense 31. august og 1. september. Her fremgik det, at der herhjemme heldigvis findes rigtig megen faglig viden om håndtering af senfølger efter kræft og kræftbehandling. Men der mangler overblik og et organiseret tilbud til patienterne.

- Vi har en grundlæggende viden, som vi kan bruge til at komme videre, og jeg mener godt, at vi kan komme med et bud på en grundstruktur i senfølgeindsatsen, som skal være en afgørende komponent i Kræftplan V, sagde Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker, der deltog i debatten og tilføjede:

- Det er sindssygt vigtigt. Der må ikke komme en Kræftplan V uden en senfølgeindsats.

Havde stærke smerter, men svært ved at få hjælp

Inden debatten blev senfølgeindsatsen i Danmark belyst i en række oplæg. Første taler var Marianne Nord Hansen. Hun er formand for Senfølgerforeningen og har oplevet problemerne på sin egen krop.

Hun fik stærke smerter i kroppen og fødderne, men vidste ikke, at det var senfølger efter behandling af brystkræft. I flere år havde hun svært ved at få den rette hjælp.

Da hun endelig kom på smerteklinik, fik hun at vide, at hun havde neuropatiske smerter i svær grad, og at hun skulle være kommet meget tidligere.

Og det er derfor, hun nu hjælper andre som formand for Senfølgerforeningen, fortalte Marianne Nord Hansen.

- Vi har mange, der siger, at der er gået fire-fem år efter deres kræftforløb, og at de ikke har fået hjælp. Og så er de havnet hos jobcentrene, sagde Marianne Nord Hansen, der har en række ønsker til en senfølgeindsats:

- Patienterne skal informeres om de senfølger, som de risikerer at få, allerede når behandlingen starter. Det bliver de ikke i dag, og det er misforstået hensyn, sagde Marianne Nord Hansen.

Og så skal der være sammenhæng i patienternes forløb:

- Der er ikke nogen, der styrer forløbet, og der er ikke nogen behandlingsplan. Der mangler den her person, der skal koordinere forløbet, sagde Marianne Nord Hansen.

For hende er nøgleordene evidens og organisering:

- Patienterne skal mødes af en ensartet faglig kvalitet, fastslog Marianne Nord Hansen.

Læs mere om Senfølgerforeningen:

Senfølgerforeningen

Én dør i Region Syddanmark

I Region Syddanmark oprettede man i 2021 fire klinikker for patienter, der har senfølger efter kræft plus et såkaldt kompetencecenter. Patienterne skal opleve, at de kun behøver at åbne én dør for at få hjælp.

- Vi opfatter os som tovholdere for et senfølgeforløb. Jeg kan sende patienterne til forskellige specialister, men jeg er tovholder og følger op, sagde Lise Ventzel, der er afdelingslæge og leder af Regions Syddanmarks Kompetencecenter for Senfølger efter Kræft.

- I går så jeg en kvinde, der afsluttede sit kræftforløb for 21 år siden, og nu har senfølger. Hende er jeg sikker på, at jeg kan hjælpe, fortalte hun.

Kompetencecenter for Senfølger efter Kræft er en ’overbygning’ på de fire senfølgeklinikker i, der skal hjælpe med at lave informationsmateriale til både patienter og sundhedspersonale om regionens tilbud, udvikle kurser og efteruddannelse og sikre vidensdeling og ensretning på tværs af de fire klinikker.

 - Vi gør et stort stykke arbejde for at understøtte de praktiserende læger og kommunale indsatser, og der er masser af tilbud, sagde Lise Ventzel.

Kliniske retningslinjer

Overlæge og professor Peter Christensen, Klinik for Bækkenbundslidelse, Mave-Tarm-Kirurgi ved Aarhus Universitetshospital, samt leder af Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne, mener også, at det er nødvendigt, at senfølgeindsatsen bliver en del af Kræftplan V. Ifølge ham skal disse tre elementer indgå:

·         Kliniske retningslinjer for alle kræftformer og deres senfølger

·         Senfølgeklinikker i alle regioner

·         Specialiserede behandlingstilbud

Peter Christensen fortalte om nogle af resultaterne af mange års forskning i senfølger efter tyk-og endetarmskræft, som sidste år nåede en milepæl, da Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne kunne offentliggøre kliniske retningslinjer for behandling af senfølger efter tyk- og endetarmskræft.

Mange år tidligere havde de samme forskere udviklet den såkaldte LARS-score, som er et redskab, der ved hjælp af fem spørgsmål i et spørgeskema kan identificere patienter, der har senfølger efter endetarmskræft.

Det er problemer som ufrivillig afgang af luft og tynd afføring, hyppige afføringer og bydende afføringstrang. Alt sammen problemer, som går hårdt ud over livskvaliteten.

- Vi har en terapi, der kan hjælpe, så det er tid til at finde patienterne og hjælpe dem, sagde Peter Christensen.

I Region Midtjylland, Region Nordjylland og på flere samarbejdende mave- tarmkirurgiske afdelinger screener man alle patienter, der er behandlet for tyk- og endetarmskræft, for senfølger.

- 80 pct. af patienterne svarer på vores spørgeskema, og vi har målrettede behandlinger til dem, der ønsker det, sagde Peter Christensen.

Læs om Conni, der fik hjælp på senfølgeklinik:

'Jeg vidste præcis, hvor de offentlige toiletter lå i Roskilde'

Vi ser nok på spidsen af et isbjerg

Erik Jylling, der indtil for nyligt var sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, sagde, at behandling af senfølger skal være en del af det samlede patientforløb, og så skal der skabes overblik over de kommunale tilbud, som findes, og som mennesker med senfølger kan have gavn af.

- Vi står nok og ser på spidsen af et isbjerg. Vi skal finde ud af, hvordan vi får senfølgeindsatsen organiseret, så det ikke bliver noget meget specialiseret, for det kan vi ikke løfte, sagde Erik Jylling, der netop er tiltrådt som lægefaglig direktør i Region Hovedstaden.

Vil gerne hjælpe patienterne, men mangler viden

Bolette Friderichsen, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, kunne rapportere, at senfølger efter kræft fylder meget i klinikkerne hos de praktiserende læger.

- Vi har patienter, der har eller har haft kræft. De kommer, fordi de mærker noget, men vi ved ikke, om det er tilbagefald af kræft, om det er en senfølge, eller om det er noget nyt. Vi forsøger at hjælpe, men vi mangler viden og overblik, sagde Bolette Friderichsen.

Hun understregede, at almen praksis skal være det bærende element i senfølgeindsatsen.

- Der er tiltagende evidens for, at kontinuitet i relationen med behandleren betyder noget for overlevelsen. Hvis patienten får en chance for at møde den samme læge hver gang, får vi den rigtige historie på bordet. Vi praktiserende læger er bare ikke gode nok endnu. Vi vil gerne have undervisning, så vi kan vejlede vores patienter. Og så skal vi have et ordentligt overblik i patientjournalen, så vi husker, at patienten fik strålebehandling for 20 år siden, sagde Bolette Friderichsen.

Læs om Mads, der frygter tilbagefald:

'Som en sky, der hænger over mig'

Med i kommende kræftplan

Steen Dalsgaard Jespersen, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, kunne love tilhørerne, at senfølger er en del af forarbejdet til den kommende Kræftplan V, i øjeblikket under overskriften ’senfølger, opfølgning, palliation og rehabilitering’.

- Meget af den viden, der findes, kan vi samle op. Men ulighed skal tænkes ind, og det samme skal teknologi og målet om at sætte patienten i centrum. Sundhedsstyrelsen kan sætte scenen for arbejdet, sagde Steen Dalsgaard Jespersen og tilføjede:

- Jeg er positivt overrasket over, hvor langt vi er kommet på nogle områder. Men man kan heller ikke patientgøre en person i 20 år, mens man venter på en senfølge. Det er kompliceret, sagde han.

Også Jesper Fisker fremhævede indsatsen mod social ulighed, der er et problem i behandling af senfølger efter kræft.

- Vi har brug for metoder til at finde de særligt sårbare, der har brug for hjælp. Vi må love hinanden, at det bliver en del af indsatsen, sagde Jesper Fisker.