Sundhedspanel debatterer misinformation på Folkemødet: Hvem tager ansvar?

Stadig flere af os bruger de sociale medier, når vi skal finde information om sundhed, sygdom og behandling. I private grupper på Facebook deler brugere med afsæt i egne erfaringer eller motiver råd om bl.a. kosttilskud, selvmedicinering og alternativ behandling.

Det kan nogle gange være en hjælp, men i andre tilfælde få fatale konsekvenser, når f.eks. en kræftpatient rådgives til at fravælge kemobehandling eller bruge en formue på at købe sølvvand for at blive rask. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er sandt og falsk i et samfund med stor ytringsfrihed, og hvad er konsekvenserne, hvis ingen tager et ansvar?

Det og meget mere er på agendaen, når et panel af sundhedsaktører debatterer misinformation på sociale medier på Folkemødet i Allinge fredag 16. juni. Politikens sundhedsredaktør Lars Igum svinger taktstokken som moderator for debatten, der foregår kl. 14.00 i Kræftens Bekæmpelses telt i Skomagerstræde, stadeplads N1.

I panelet er Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, Camilla Ratchke, formand i Lægeforeningen, Eva Tingkær, chef for public affairs i Diabetesforeningen, Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Eske Vinther-Jensen, stifter og partner i Common Consultancy og Ida Strand, kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse.

Misinformation skaber mistillid

Og netop misinformation på sociale medier er et emne, som sundhedsmyndighederne, patientforeningerne og de øvrige sundhedspolitiske aktører er nødt til at tage alvorligt. For den risikerer i værste fald at undergrave tilliden til myndighederne, fagpersonerne og videnskaben.

Det mener Eske Vinther-Jensen, stifter og partner i Common Consultancy, der blandt andet har undersøgt misinformation på kræftområdet og kortlagt, hvilke samtaler der foregår på sociale medier, som Kræftens Bekæmpelse ikke er en del af.

 - I vores analyse af kræft så vi eksempler på folk, der overvejede, hvordan man kunne kurere sig selv for brystkræft, fordi de havde hørt, at kemoterapi var livsfarligt. Risikoen ved misinformationen er, at nogle mennesker ikke længere lytter til videnskaben og myndighederne. Så kan der også spredes myter om forskellige sygdomme, som kan holde patienter fra deres læge, forklarer han.

’Vi har et medansvar’

Ifølge Ida Strand, kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse, har den teknologiske udvikling skabt et behov for, at myndigheder og patientforeninger gentænker deres rolle på sociale medier.

 - Der er brug for, at vi i højere grad tør blande os i samtaler på de sociale medier og stille vores viden til rådighed, også i fora, hvor vi i første omgang ikke er inviteret med ind. Tidligere var Kræftens Bekæmpelse mere eller mindre det eneste sted, folk kunne få viden om kræft. I dag udveksles der i stor stil viden og råd om sygdommen på de sociale medier, hvilket på flere måder kan være positivt.

- Men når lægmand indtager en ekspertrolle, skaber det grobund for misinformation. Som patientforening og forskningsinstitution har vi et medansvar for at modarbejde den strømning ved at stille vores viden til rådighed og gerne i samarbejde med myndighederne, siger hun og understreger, at indblandingen skal ske på en ordentlig måde.

- Hvis vi i Kræftens Bekæmpelse bare vælter ind i kommentarsporene på sociale medier som en elefant i en glasbutik og begynder at belære alle om, at de tager fejl, så tror jeg, vi risikerer at øge polariseringen og mistilliden til de etablerede institutioner. Vi skal insistere på at stille foreningens viden til rådighed, men på en imødekommende og inkluderende måde, hvor vi også selv er åbne over for at blive udfordret på de områder, hvor vi selv mangler viden.

Mange har glæde af sociale medier

Når man dykker ned i mængderne af misinformation på nettet, er det fristende at ønske sig tilbage til en tid, hvor sociale medier ikke eksisterede. Men ifølge Eske Vinther-Jensen fra Common Consultancy er det vigtigt at huske på, at de sociale medier også indeholder en masse positivt. 

 - Der er en meget stor samtale om kræft på sociale medier, hvor en masse mennesker deler bekymringer, erfaringer, håb og gode kostråd og har stor glæde af det. Det er supervigtigt, at folk har mulighed for at dele deres sygdomserfaringer med ligesindede, og i øvrigt kan finde inspiration til, hvad man selv kan gøre for at helbrede og forebygge, siger han og håber, at paneldeltagerne kan finde frem til nogle fælles løsninger i debatten på Folkemødet.

- Kræftens Bekæmpelse er så vidt jeg ved, den første patientforening herhjemme, som har fået undersøgt myter på sociale medier systematisk, og jeg glæder mig meget til at se, hvad de andre i panelet tænker om det. Jeg håber, at panelet kan få belyst, hvad der kan gøres for at bekæmpe myterne og de farlige råd.