Uden kræft havde Thorbjørn ikke besteget bjerge
I dag bestiger Thorbjørn bjerge. Det ville han nok ikke have gjort, hvis ikke han havde været dødssyg af kræft. T-celleterapi blev vendepunktet for Thorbjørn, som havde modermærkekræft med spredning til både lever og knogler. I dag er han kræftfri og insisterer på at få mest muligt ud af livet.
Thorbjørn Patscheider er i gang med at planlægge en tur til Nepal i efteråret, hvor han skal bestige et 8.000 meters bjerg. Det bliver det højeste bjerg – og den tredje top, han kan føje til samlingen. Han er bidt af bjergbestigning, som er en forholdsvis ny passion i hans liv.
Det startede i sommeren 2021, hvor Thorbjørn var på ferie i Schweiz. Midt i det naturskønne og bjergrige land blev der pustet ild i en gammel drøm om at bestige bjerge. Da han kom hjem fra ferie, meldte han sig til et klatrekursus og gik i gang med at træne. Der er nemlig kort vej fra tanke til handling i Thorbjørns liv. Det kan han takke kræften for.
- Jeg tænker over, hvordan jeg bruger min tid. Jeg stiller højere krav til mig selv og det, jeg fylder mit liv med, efter jeg har været syg. Jeg stopper op en gang imellem og mærker efter. Vi kan alle blive ramt af en bus i morgen, så det er vigtigt for mig at bruge tiden på noget, der giver mening, og som jeg aktivt har valgt at prioritere, siger Thorbjørn.
I januar 2022 blev drømmen så til virkelighed. På toppen af Aconcagua i Argentina kunne Thorbjørn nyde udsigten ud over det snedækkede bjerglandskab mod den skyfri, blå himmel. Han kom hjem fra Argentina med endnu mere blod på tanden og en lyst til at forbedre sine tekniske skills. Næste stop blev Matterhorn i Alperne i september 2022. For det var netop Matterhorn, der sommeren før havde startet det hele.
- Jeg havde nok aldrig kastet mig ud i bjergbestigning, hvis jeg ikke havde haft kræft. Jeg er ikke så god til de kedelige aspekter, som alt det forarbejde og træning det kræver. Og jeg ville nok også have tænkt, at det var en dyr hobby, og lade mig begrænse af det. Men der er blevet væsentligt kortere fra tanke til handling i mit liv.
Jeg havde nok aldrig kastet mig ud i bjergbestigning, hvis jeg ikke havde haft kræft. Men der er blevet væsentligt kortere fra tanke til handling i mit liv”
Fik kræft som 24-årig
Kræften dukkede første gang op i Thorbjørns liv i 2015, da han var 24 år. Hans mor lagde mærke til, at et modermærke bag højre øre så mærkeligt ud. Det viste sig at være modermærkekræft med spredning til lymferne.
I efteråret 2017 var kræften tilbage i flere modermærker. Denne gang med spredning til lever og knogler. Han kom med i et forsøg med T-celleterapi, som er en form for immunterapi, hvor behandlingen ikke er rettet mod kræftcellerne, men går ud på at styrke immunforsvaret til selv at bekæmpe kræften.
Forsøgsbehandlingen med T-celler, som Thorbjørn medvirkede i, foregik på Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital. Forsøget kørte i otte år i samarbejde med et hollandsk kræfthospital. I alt 168 hollandske og danske patienter har medvirket i forsøget, som blev afsluttet i 2022.
Forskningsresultatet, som er det første af sin art i verden, viser, at T-celleterapi kan give uhelbredeligt syge patienter med modermærkekræft en ny chance, hvis standardbehandlingen ikke virker. Faktisk blev hver femte af patienterne i forsøget kræftfri, ligesom Thorbjørn.
Resultaterne er så overbevisende, at sundhedsmyndighederne netop har accepteret at åbne for tidlig adgang til behandlingen i Danmark, hvor faciliteterne til T-celleterapi allerede eksisterer, mens man søger om en godkendelse ved det europæiske lægemiddelagentur (EMA).
Det er det største, jeg har oplevet som læge og som forsker. Og det var ikke muligt uden støtte fra det offentlige og private fonde som Kræftens Bekæmpelse.
Denne behandling er kun mulig takket være bl.a. Kræftens Bekæmpelse
Forskning som denne ville ikke være mulig uden støtte fra private fonde som Kræftens Bekæmpelse. Lægemiddelindustrien har primært fokus på forskning, der fremmer salg af deres egne lægemidler, som de tjener penge på. T-celleterapi er ikke et lægemiddel men derimod en metode, som bruger patientens egne T-celler til at bekæmpe kræften.
- Det er det største, jeg har oplevet som læge og som forsker. Og det var ikke muligt uden støtte fra det offentlige og private fonde som Kræftens Bekæmpelse, siger Inge Marie Svane, der er overlæge og professor i immunterapi og leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.
Det er netop Inge Marie Svane, der sammen med hollandske forskere står bag det bemærkelsesværdige forskningsresultat. Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer har støttet forskning i immunterapi og kræft herunder T-celleterapi ad flere omgange.
- Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er over, at nogen har valgt at bruge deres egne penge på at støtte kræftsagen og forskningen. Det gør en forskel. Det har jeg selv oplevet på min egen krop, siger Thorbjørn.