Ung kræftpatient: ’Sygeplejersken greb mig’
Laura var 25 år, da hun fik lymfekræft, og ungdomslivet tog en drejning. Heldigvis mødte hun en erfaren sygeplejerske, der var vant til at tale med unge.
Det hele startede med knuder i nakken, træthed og uoplagthed, men det slog Laura Vilsgaard Kejser hen i første omgang. Hun havde nemlig i lang tid siddet krumrygget over computeren og skrevet på en bacheloraflevering til sit studie på Teologi.
Bombe under ungdomslivet
Men desværre tog hun fejl. Symptomerne var tegn på alvorlig, livstruende sygdom, og i december 2021 blev hun diagnosticeret med Hodgkin lymfom. Laura havde lymfekræft. Kræftdiagnosen slog ned som en bombe midt i hendes ungdomsliv med studier, venner og en sød kæreste.
- Mit liv tog en kæmpe drejning fra den ene dag til den anden. Jeg havde slet ikke overvejet, at jeg var syg. Når man får kræft som ung, er det en enormt voldsom erfaring at få, fordi man går med en masse drømme om fremtiden, som der sættes spørgsmålstegn ved, siger hun.
Men heldigvis havde hun samtaler med den meget erfarne sygeplejerske og ungekoordinator Anette, der var ansat på Aarhus Universitetshospital, hvor Laura fik sin kræftbehandling.
Sygeplejerske gjorde forskel
En sygeplejerske, som kom til at gøre en kæmpe forskel for Laura i tiden, der fulgte. Hvad Laura ikke vidste, var nemlig, at den smerte hendes kæreste havde i brystet, og den bule, som han senere opdagede også skulle vise sig at være Hodgkin lymfom. Pludselig så Laura ind i en væltet ungdom, hvor ikke kun hun selv - men også hendes kæreste pludselig var kræftpatient.
- Mens jeg fik stråler, fik min kæreste kemoterapi. Det hele har været meget kaotisk, og det var rigtig svært at være ung og skulle forholde sig til to kræftsygdomme på samme tid, forklarer hun og tilføjer.
- Min sygeplejerske så mig som et ungt menneske – og ikke kun som en kræftpatient – og hun greb mig gennem vores samtaler. Det er i forvejen svært at være ung, og så får man en kræftdiagnose oveni. Det var hun rigtig god til at favne.
Hvert år får 47.000 mennesker i Danmark kræft, og heraf er 1600 af dem unge mennesker mellem 15 og 39 år. Det er derfor ikke hverdagskost for sygeplejersker og læger at tale med unge patienter på kræftafdelingerne ude i landet.
Der er usikkerhed
Det kan give usikkerhed hos sundhedspersonalet, når de skal møde den unge patient, fortæller Mette Buur Bergmann, sygeplejerske og ungekoordinator for unge med kræft på Sjællands Universitetshospital.
- Jeg hører ofte mine kollegaer sige, at der er andre forventninger til dem i mødet med den unge, fordi den unge i høj grad ønsker at snakke om ungdomsliv og ikke kun om sygdom og behandling. Der mangler helt sikkert mere viden blandt de sundhedsprofessionelle.
- De unge beskriver, at de ikke altid føler sig set og hørt, så vi skal lære at lytte til dem, og sundhedspersonalet skal klædes bedre på med viden og redskaber, siger hun.
I Ung Kræft i Kræftens Bekæmpelse er der et særligt fokus på unge med kræft i sundhedsvæsenet, og derfor lancerer man nu materialerne ’UNG I TALE’ til læger og sygeplejersker som består af viden, råd og redskaber.
Det gør man fordi, det er vigtigt at møde unge med kræft i deres måske mest sårbare periode i ungdomslivet, forklarer Sanne Udengaard Hjørlund, sygeplejerske og projektleder for Ung i tale, Ung Kræft.
Det er vigtigt at de unge med kræft oplever et forløb, som er tilrettelagt og skræddersyet til deres behov. Derfor har vi på baggrund af interviews med både unge med kræft, læger og sygeplejersker udviklet gratis materialer, som vi håber, man vil bruge ude på hospitalerne, siger hun.
- Det er virkelig voldsomt at få kræft, når man er ung, og for mig er det rigtig svært at komme tilbage til den der ubekymrede ungdom med masser af drømme for fremtiden. Min kæreste er i dag tilbage på sit arbejde, og jeg er tilbage på mit studie. Alt er normalt – men så alligevel ikke, siger Laura.
- Når jeg tænker tilbage, er det tydeligt, at mit forhold til min sygeplejerske har betydet rigtig meget, fortæller hun.
- Det har været vigtigt og givende for mig, at jeg har kunnet tale med sygeplejersken om både blodprøvesvar og om de tanker og følelser, jeg stod i, da kræftdiagnosen ramte mig midt i mit ungdomsliv, siger Laura.
Hun mener derfor også, at den nye guide UNG I TALE er meget vigtig.
- Det er vigtigt at det er sundhedspersonalet, der bliver uddannet og ikke bare flere psykologer. På den måde kan vi unge tale med den samme om både blodprøver og alle de andre tanker og følelser der fylder, kærlighed, økonomi, uddannelse, venner og få et forløb, som er tilpasset os og vores behov.
- Jeg har været heldig at møde en sygeplejerske med stor erfaring som kunne gribe mig, men det er ikke alle, der er så heldige. Hvis jeg ikke havde haft hende, så havde jeg været meget mere bekymret gennem mit forløb. Jeg har en tendens til at bekymret mig for hurtigt. Hun har hjulpet mig og læst mig rigtigt, siger Laura.
Selvom det ubetinget er de sundhedsprofessionelles ansvar at skabe de bedst mulige rammer for samarbejdet med unge med kræft, så de unge tør og kan åbne op og føler sig trygge, så har Laura en opfordring til de unge:
- Hav tillid til sundhedspersonalet – og, hvis du har overskud til det, så hjælp dem på vej ved at give udtryk for, hvad du har brug for. Både læger og sygeplejersker vil rigtig gerne forstå os, men vi er meget forskellige og har forskelligt behov, slutter hun.
UNG I TALE er gratis. Indsatsen er finansieret af Knæk Cancer-midler.