D-vitamin og kræft: Professor forklarer, hvad der er op og ned

Det er rigtigt, at personer med lave niveauer af D-vitamin i blodet oftere får kræft og en række andre sygdomme. Derfor er der lavet flere studier, hvor titusindvis af mennesker har fået tilskud med D-vitamin, eller en placebopille, gennem adskillige år. Men vi kan ikke se, at kosttilskud nedsætter risikoen for at få kræft. Personer, der tildeles kosttilskud, bliver ikke mindre syge end dem, der får placebo. På baggrund af den viden vi har i dag, er der derfor ingen grund til at tro, at man aktivt kan nedsætte sin risiko for at få kræft ved at tage et kosttilskud med D-vitamin.

Langt de fleste danskere har D-vitaminniveauer over de anbefalede værdier sidst på sommeren, mens mange af os ligger under det anbefalede sidst på vinteren. Vi ved ikke, om det har en betydning for vores sundhed at ligge lavt en del af året, hvis man ligger højere på andre tidspunkter. I nogle tilfælde kan det at ligge lavt i D-vitamin, måske være et mål for, at man ikke kommer ret meget udenfor.   

Vi kan se i en række undersøgelser, at personer med lave værdier af D-vitamin oftere er fysisk inaktive, ryger, har overvægt og spiser mindre sundt. Det er alt sammen livsstilsfaktorer, der øger risikoen for kræft. I nogle tilfælde er det måske sådan, at lave niveauer af D-vitamin er et mål for en usund livsstil. Vi ved også, at nogle ligger lavt pga. genetik – at de hverken er gode til at danne D-vitamin i huden eller optage D-vitamin i tarmen.

Der er ingen tvivl om, at D-vitamin spiller en væsentlig rolle for mange biologiske funktioner i kroppen herunder også flere funktioner, der er relevante i forhold til kræft. Men der er ikke evidens for, at vi kan forbedre befolkningens sundhed ved at øge deres indtag af D-vitamin. Vi har også studier, der viser, at både personer med lave og personer med høje blodniveauer af D-vitamin klarer sig dårligere end personer, hvis blodniveauer af D-vitamin ligger ind imellem. Sammenhængen mellem D-vitamin og sundhed er altså kompleks. Myndighederne anbefaler os at tage et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april. Der er ingen evidens for, at tilskud i større mængder har nogen positiv effekt på vores sundhed.

Solarier udsender kunstigt uv-stråling, der markant øger risikoen for udvikling af kræft i huden. Solarium er derfor aldrig en sund kilde til D-vitamin, da det skader huden mere end det gavner. Der er heller ingen grund til at solbade for at dække sit behov for D-vitamin. På en solskinsdag skal man være ude i få minutter med frit ansigt og bare arme, før kroppen har dannet det D-vitamin ”den ønsker” – herefter stoppes produktionen i huden.

Kroppen er god til at danne D-vitamin. Medmindre man går fuldkommen tildækket, er der ingen grund til at skænke det en tanke. Man skal heller ikke lade være med at bruge solcreme, der er en vigtig beskyttelse mod kræft. Undersøgelser har vist, at folk der lever op til Kræftens Bekæmpelses solråd ikke har markant lavere niveauer af D-vitamin end andre.

Der findes D-vitamin i en række fødevarer, særligt fede fisk, men også kød, æg, mælk og ost. Særligt om sommeren er kostens betydning for D-vitamin meget lille i forhold til solens betydning.

Det er et godt spørgsmål, som vi ikke fuldstændig kender svaret på. Der er mange interessante biologiske mekanismer, der sandsynligvis kan tilskrives forskellige effekter. 

Hvis man er veganer, får man næsten ingen D-vitamin fra kosten, og så kan det godt være en god ide med ekstra fokus i vinterhalvåret. Men vi mangler stadig viden om langtidseffekterne af en vestlig vegansk kost.