D-vitamin og kræft: Professor forklarer, hvad der er op og ned
Det nytter ikke at proppe sig med D-vitamin for at mindske risikoen for kræft.
Mange studier har vist, at personer med lave niveauer af D-vitamin i blodet har en øget risiko for at udvikle kræft og en lang række andre sygdomme.
Men det betyder ikke, at det er en god ide at spise sig mæt i kosttilskud eller ligge og stege længe i solen for at danne D-vitamin i huden.
Det siger Anja Olsen, der professor og seniorforsker i livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse.
Ifølge Anja Olsen er det ikke ny viden, at der er en sammenhæng mellem D-vitamin og kræft, men betydningen for den enkelte bliver ofte fejltolket eller misforstået i pressen og på sociale medier.