Kræftens Bekæmpelses cheflæge Niels Kroman og forskningschef Mads Melbye tager dig med på rundtur ud i fremtidens kræftbehandling. Udviklingen gør dem håbefulde for fremtidens patienter og pårørende.
De to mænd er enige om, at de mest plejer at beskæftige sig med fakta – og ikke så meget med spådom. Alligevel vover både Niels Kroman, Kræftens Bekæmpelses cheflæge, og foreningens forskningschef, Mads Melbye, sig begge ud på lidt tyndere is, når de her går med til at kaste lys på de megatrends, der tegner fremtidens kræftbehandling.
Mads Melbye er leder af Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har over 270 ansatte – heriblandt nogle af verdens førende kræftforskere . En af hans primære opgaver er at se nye muligheder inden for kræftforskning.
- I de senere år er vi kommet væsentligt længere i vores viden om, hvad kræft er, og hvordan kræftsygdomme forebygges og helbredes. Nye teknikker baseret på forskernes arbejde vil i de kommende år blive udviklet i en rivende fart, fastslår han.
Den analyse er cheflæge Niels Kroman enig i. Som professor emeritus med speciale i brystkræftkirurgi har han med egne ord fulgt kræftområdet i næsten en menneskealder.
- I fremtiden vil det være sådan, at flere og flere kræftformer bliver til kroniske sygdomme. Det vil sige, at du kan leve et helt liv med din kræftsygdom, så længe du tager din medicin. Det har vi allerede eksempler på inden for eksempelvis prostatakræft og visse former for brystkræft, siger cheflægen.
Han tror først og fremmest på, at kræftbehandlingen vil blive endnu mere personlig end i dag.
- Da jeg læste til læge i det herrens år 1980, kendte vi til to typer lungekræft: små-cellet og ikke små-cellet. I dag har man fundet omkring 25 forskellige mutationer i generne, som driver lungekræft. Det samme gør sig gældende for mange andre typer kræft, f.eks. tarmkræft og brystkræft, siger han.
- Jeg tror, at vi bevæger os i en retning, hvor vi på sigt vil holde op med at tale om, at du har lungekræft eller brystkræft. I fremtiden vil vi måske nærmere sige: 'Din kræftform er drevet af X genmutationer, og det fører til, at du får kræft i Y organer.
For at sikre flere kvantespring i behandlingen er brugen af kunstig intelligens essentiel. Den er allerede ved at gøre sit indtog i sundhedsvæsenet, forklarer forskningschef Mads Melbye:
- Allerede nu gør kunstig intelligens forskere og læger i stand til bedre at forstå de enorme datamængder fra patienternes mange testresultater. Og kunstig intelligens hjælper med at læse røntgen- og screeningsbilleder for kræft, forklarer han.
- Man fodrer for eksempel en computer med 15.000 mammografibilleder, hvor diagnosen er stillet. Med den erfaring læser computeren så nye billeder. Den er ikke bare hurtigere, men til tider også bedre til at stille den rigtige diagnose, siger han.
- Det vil også blive mere udbredt at koble kunstig intelligens op med de mange andre data, som lægerne indsamler på en
patient. Det vil føre til en hurtigere indkredsning af, hvad patienten faktisk fejler, og hvilken behandling der vil være optimal i det
enkelte tilfælde, spår han.
Specielt arbejdet inden for kræftdiagnostik via blodprøver ser lovende ud, mener Melbye.
- Jeg ser en fremtid for mig, hvor vi – ligesom vores bil – med jævne mellemrum skal til eftersyn. Her får vi blandt andet taget en blodprøve, der vil blive tjekket for titusindvis af små dele. En computer vil analysere resultaterne, og sammen med lægens vurdering får du at vide, hvordan du har det, siger han.
- Det er mit håb, at disse nye metoder, kombineret med de superkræfter, som kunstig intelligens giver, vil sætte turbo på vores evne til at diagnosticere kræft og anden sygdom tidligere og hurtigere, siger han.
I løbet af det seneste år har flere lægemiddelfirmaer meldt ud, at de inden for få år vil være klar med nye kræftvacciner. Men, påpeger både Kroman og Melbye, disse vacciner er ikke en
vidundermedicin, der med et snuptag kan vaccinere verdens befolkning mod alle typer af kræft. Langtfra, faktisk.
- Der er ikke noget, der tyder på, at vi en dag står med en vaccine, der forebygger al kræft. Derimod vil der komme mange behandlingsvacciner i den kommende tid, der sammen med anden medicin vil vise sig effektiv over for en bestemt kræftsygdom eller være så personlig, at vaccinen alene er virksom for en enkelt patient, siger Melbye og fortsætter:
- Coronapandemien var ubehagelig, men den har ført til, at flere firmaer, der har tjent på produktion af coronavacciner, nu bruger de mange penge og den samme teknologi til at udvikle kræftvacciner. Inden for få år vil vi se nye behandlende kræftvacciner komme ud på markedet, det er jeg slet ikke i tvivl om.
Bevæbnet med kunstig intelligens, personlig medicin, ny genteknologi og individuelle, behandlende kræftvacciner bliver vi altså dygtigere til både at forudsige, forebygge og behandle kræft. Kan cheflægen og forskningschefen måske ligefrem ane en fremtid i krystalkuglen, hvor kræft helt er udryddet?
- Nej, vi kommer ikke til at udrydde kræft i nær fremtid. Faktisk ser vi ind i en kræftepidemi på verdensplan, hvor flere og flere får kræft, fordi vi bliver ældre og ældre. Og kræft kommer desværre med alderen, fordi vores immunsystem bliver svagere. Heldigvis bliver vi også dygtigere til at behandle og forebygge, siger forskningschefen.
- Sundhedsvæsner verden over må forberede sig på en tid, hvor kræft fortsat fylder – bare på en ny måde, hvor flere skal hjælpes til at leve et godt liv med deres kræft eller senfølger, siger han.
- Overordnet er det sådan, at jo mere vi forsker, desto mere finder vi ud af, hvor indviklet og kompleks den enkelte kræftsygdom er. Kræft er i bund og grund en genetisk sygdom, og da den kan opstå på grund af skader mange steder på genomet, er der tale om meget forskellige sygdomme. Så for at opnå det mest optimale resultat, bliver det fremover mere individuelt, hvordan kræft skal behandles.
Niels Kroman mener også, at kræftbehandlingens udvikling er en succeshistorie, der langtfra er skrevet færdig.
- Kræft har eksisteret i titusindvis af år, og sygdommen havde i gamle dage en dødelig og hurtig udgang for de fleste. Det ved vi fra arkæologiske fund. I dag overlever to ud af tre danskere med kræft i fem år eller mere, forklarer han.
- På små 200 år er vi gået fra kun at kende til kirurgisk fjernelse af synlige kræftsvulster til at kunne bestråle kræft, behandle med kemo og nu angribe kræften indefra ved hjælp af personlig medicin og den nyeste DNA-teknologi. Den imponerende udvikling gør mig meget håbefuld for fremtiden. Men jeg tror ikke på, at den famøse kræftgåde kan løses helt – i hvert fald ikke i min levetid, siger cheflægen.
Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskning rundt om i hele Danmark og driver også sit eget forskningscenter, Center for Kræftforskning. Forskningen kommer hele vejen rundt, fra kræften opstår, den behandles og til de fysiske og psykiske eftervirkninger af sygdomsforløbet. Kræftens Bekæmpelse har grundet danskernes bidrag kunnet give 4,1 milliarder kroner til forskning i løbet af de forgangne 10 år.
Læs mere om forskning