Forskere om ultraforarbejdede fødevarer: Sådan styrer du udenom supermarkedets sundhedsskadelige produkter

Overvægt, hjertekarsygdomme og kræft

Ultraforarbejdede fødevarer har kun eksisteret som begreb i forskningsverdenen i omkring 15 år, men ikke desto mindre er det et felt, vi som forbrugere bør lære at kende og være meget opmærksomme på. 

Fødevarerne med de mange ingredienser og tilsætningsstoffer udgør formentlig en reel trussel mod folkesundheden, advarer Danmarks førende kostforsker, Anne Tjønneland.

- Stribevis af undersøgelser kobler den ultraforarbejdede mad til overvægt, hjertekarsygdomme og kræft, siger hun og henviser til et nyt kæmpestudie, hvor en gruppe forskere har sammenfattet resultaterne fra 45 samlestudier med i alt 10 millioner deltagere.

Resultaterne viser, at ultraforarbejdet mad er koblet til en større risiko for 32 forskellige sundhedsproblemer.

- Nogle steder i USA og England udgør de ultraforarbejdede fødevarer op imod 60-70 pct. af befolkningens samlede energiindtag, hvilket er en meget stor del af kosten. Vi ligger formentlig ikke lige så højt herhjemme, men vi mangler data af en ordentlig kvalitet, så vi ved det dybest set ikke, siger Anne Tjønneland.

Stor smag - lille mæthedsfornemmelse

Selvom begrebet ultraforarbejdede fødevarer er forholdsvis nyt, er fænomenet det langt fra. Siden kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 1950’ernes USA, har industrielt producerede fødevarer spredt sig til det meste af verden og har lige siden indtaget flere og flere hyldemeter i supermarkederne.

Ifølge Anja Olsen er der flere grunde til, at vores fødevarer har fået flere og mere mystiske ingredienser som sødestoffer, konsistensmidler og smagsforstærkere.

- Alle med børn ved, hvor lokkende færdigretter og halvfabrikata kan være i en travl hverdag. Det er bare nemmere at købe en pulver-bearnaise, der kan holde sig en evighed i køkkenskabet, end at stå og lave den selv. Desuden er fødevarerne nøje modificeret og ofte fyldt med salt, fedt og sødestoffer, så vi godt kan lide dem, siger hun.

Også fødevareindustrien har klare interesser i at producere nogle varer, der kan holde sig længe i butikkerne, og som man kan tjene gode penge på.

- Det er rigtig smart at producere nogle fødevarer, der smager godt, så forbrugerne gerne vil købe dem, men som samtidig mætter meget lidt, så vi køber mere af dem. Hvis man spiser et stykke fuldkornsrugbrød, tager det lang tid for kroppen at nedbryde og optage maden, men i et ultraforarbejdet produkt er maden ofte nedbrudt i mindre og bestanddele og sammensat igen, siger Anja Olsen og tilføjer:  

- Ofte betyder det, at mere af energien optages i starten af vores fordøjelsessystem, mens der er mindre tilbage til bakterierne i tyktarmen. Det betyder, at du optager mere af energien direkte og sandsynligvis ikke opnår samme langvarige mæthedsfornemmelse.

’Industrien fordøjer maden for os’

Ultraforarbejdede fødevarer er ikke nødvendigvis sundhedsskadelige, men generelt indeholder en stor del af dem for få fibre og for meget fedt, salt og hurtige kulhydrater. 

Nogle mener, at det kun er kalorieindholdet, der kan forklare sammenhængen mellem ultraforarbejdet mad og mange sygdomme. Men måske er det ikke hele forklaringen, mener Anne Tjønneland.

- Tidligere mente man, at en kalorie var en kalorie, men vi er begyndt at tænke på en anden måde. Vi tror ikke alene at det har betydning hvor mange kalorier vi indtager, men også at kroppen omsætter kalorierne meget forskelligt, afhængig af, om det er fra et fuldkornsbrød, tilsat sukker eller forskellige typer af fedtstoffer.  

- Vi får dybest set en mere energieffektiv udnyttelse af den mad, vi spiser, fordi industrien har forfordøjet den for os, siger hun og forklarer, at forsøg har vist, at ultraforarbejdet mad fik deltagerne til at tage mere på i vægt, selvom næringsindholdet svarede til uforarbejdet mad.

Kig på ingredienslisten 

Ifølge Anja Olsen er det en god ide, hvis vi som forbrugere begynder at læse ingredienslisterne på varerne og tænke lidt mere over, hvad vi putter i kurven og serverer for vores familier.

- Det er jo ikke sådan, at man falder død om, hvis man spiser mayonnaise fra en tube, men man bør måske tænke over, hvor meget den slags varer skal have lov til at fylde i kosten. Et godt råd er at købe flere ’rigtige’ fødevarer og færre produkter, som slet ikke har nogen ernæringsmæssig værdi, siger hun og fremhæver sodavand og andre læskedrikke.

Hvis man gerne vil undgå de ultraforarbejdede og ofte sundhedsskadelige fødevarer, men har svært ved at gennemskue, hvad man skal holde øje med, har Anja Olsen og Anne Tjønneland tre huskeregler.

• Læs indholdet og hvis en vare har mere end fem ingredienser, så overvej om du kan finde et bedre alternativ. 
• Hvis en af de tre første ingredienser er sukker, så tænk dig ekstra grundigt om. 
• Lad være med at købe noget, som din oldemor ikke ville kunne genkende som mad.