Forskningsprojekt skal undersøge om forstøvet kemoterapi kan forebygge kræftspredning i bughulen

Det er en helt anden måde at behandle med kemoterapi på: I stedet for at give det ind i en blodåre, bliver kemoterapien sprøjtet ind i bughulen under tryk, så den fordeler sig i alle hjørner og kroge.

På Odense PIPAC Center på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet har de allerede gode resultater med at bruge metoden som lindrende behandling til kræftpatienter, hvor kræften har spredt sig til bughulen.

Og nu tager de et nyt skridt med en bevilling på 4,5 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse. Pengene går til at lave verdens første undersøgelse af, om den såkaldte PIPAC-behandling kan bruges til at forebygge tilbagefald i bughulen hos patienter, der opereres for kræft i mavesækken.

Forstøvet kemoterapi

I det nye forsøg skal PIPAC-behandlingen gives i forbindelse med patientens kræftoperation. Patienten får fjernet al synlig kræft ved kikkertkirurgi, og derefter sprøjtes forstøvet kemoterapi ind i bughulen, som skal gøre det af med de usynlige kræftceller, der måtte være tilbage. Det forklarer leder af Odense PIPAC Center, overlæge og professor Michael Bau Mortensen.

- Vi håber, at vi med PIPAC kan forhindre patientens kræft i at sprede sig til bughulen. I dette forsøg er det patienter med kræft i mavesækken. Men hvis det lykkes, kan det åbne for en helt ny verden for alle kræftpatienter, der har en kræftform med høj risiko for, at den spreder sig til bughulen, siger Michael Bau Mortensen, der er overlæge på Kirurgisk Afdeling på Odense Universitets Hospital og professor og forskningsleder på Syddansk Universitet.

Ud over kræft i mavesækken er det især tarmkræft, bugspytkirtelkræft og æggestokkræft, der har stor risiko for at sprede sig til bughulen.

- Projektet er derfor et led i en større plan om at bruge PIPAC til at forbedre behandlingen af en række alvorlige kræftformer, og forhåbentlig øge deres chancer for at overleve, siger Michael Bau Mortensen.