I Køge er de overbevist: Motion er en del af fremtidens kræftbehandling
Sjællands Universitetshospital bruger kunstig intelligens til at finde frem til de tarmkræftpatienter, der har brug for en ekstra indsats for at klare sig godt igennem en operation. De foreløbige resultater er gode, og nu skal metoden udbredes til andre hospitaler.
- Målet er, at patienterne undgår eller får så få komplikationer som muligt ved operationen. Det giver dem bedre muligheder for at komme godt igennem operationen, siger overlæge og professor Ismail Gögenur, Sjællands Universitetshospital. Foto: Morten Andersen
Det er egentlig ikke raketvidenskab, at fysisk træning er godt. Men i virkeligheden er de langt fremme i skoene i Region Sjælland, når de systematisk tilbyder de mest skrøbelige kræftpatienter en tur på motionscyklen, inden de skal opereres. De har nemlig indført en ny metode, hvor de ved hjælp af kunstig intelligens inddeler patienterne i forskellige risikogrupper og tilbyder særlige forløb til de mest skrøbelige af dem.
- Målet er, at patienterne undgår eller får så få komplikationer som muligt ved operationen. Det giver dem bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb og i sidste ende overleve kræften, hvis de fysisk og psykisk er helt klar, siger overlæge og professor Ismail Gögenur, Sjællands Universitetshospital.
Kunstig intelligens og sundhedsdata
Ved hjælp af kunstig intelligens og data fra 76.000 patienter, der tidligere er blevet opereret for tarmkræft, har Ismail Gögenur og hans kolleger bygget et computerprogram, der kan vurdere risikoen for nye tarmkræftpatienter, der skal opereres.
Når de får en ny patient, der skal opereres for tarmkræft, fodrer de computerprogrammet med en lang række informationer om patienten, f.eks. alder, køn, blodprøve- og scanningssvar, om patienten har andre sygdomme end kræft og andre særlige risikofaktorer. Derefter kan computeren kategorisere patienten i forhold til hans eller hendes risiko for at dø inden for et år efter operationen.
- Computeren giver os et præcist mål for den enkelte patients risiko for at dø indenfor et år, hvilket vi bruger som et mål for patientens skrøbelighed. Det vil sige, at risikoen for at dø er direkte relateret til risikoen for at få komplikationer efter operationen, forklarer Ismail Gögenur.
Fysisk træning til alle
Denne risikoinddeling bruger lægerne til at give patienterne et forløb, der skal gøre hver enkelt klar til operation.
Indsatserne til de sårbare patienter er f.eks. fysisk træning, lungetræning, kostvejledning og jerntilskud, hvis de har blodmangel.
Alle patienter anbefales fysisk træning, men mens de mindst skrøbelige får udleveret et træningsprogram, som de opfordres til at følge, bliver de mest skrøbelige tilbudt et forløb med fire ugers fysisk træning på hospitalet. De allermest skrøbelige træner alene med en fysioterapeut.
Og det er der kun godt at sige om, ifølge Ismail Gôgenur:
- Hvis din fysik er bedre, så har du en bedre blodgennemstrømning, du ilter blodet bedre, og så klarer du dig også bedre igennem en operation. Desuden viser forskning, at fysisk træning sætter gang i immunsystemet, så det kan bekæmpe kræften, siger han.
Gode resultater
Sjællands Universitetshospital indførte metoden for omkring et år siden, og de første resultater er gode.
En opgørelse blandt de første 75 patienter viste, at ingen havde alvorlige komplikationer efter operationen mod normalt 5-10 patienter. Indlæggelsestiden for de særligt skrøbelige patienter var halveret, og der var to genindlæggelser mod normalt cirka 10-12.
I år bliver metoden udbredt til yderligere seks tarmkræftafdelinger i Danmark i et stort forskningsprojekt, som Kræftens Bekæmpelse har støttet.
Her har du en behandling, der på fire uger kan formindske patienternes risiko for komplikationer. Jeg har svært ved at se, at der findes andre behandlinger, der er lige så effektive
Ismail Gögenur
Fremtidens behandling
Ismail Gögenur tror på, at metoden i fremtiden vil blive udbredt til andre kræftformer og andre sygdomme.
- Her har du en behandling, der på fire uger kan formindske patienternes risiko for komplikationer. Jeg har svært ved at se, at der findes andre behandlinger, der er lige så effektive, siger han og tilføjer:
- Vi taler meget om ulighed i sundhed, men når vi giver alle patienter det samme, tager vi ikke højde for, at patienterne ikke er ens. Men det gør vi her, og vi gør en endnu større indsats ved de svageste patienter, fordi det er det, der skal til for at forbedre deres chance for at overleve, siger han.
Han mener, at den nye tilgang betyder, at flere vil kunne tåle en operation i fremtiden, også ældre og skrøbelige patienter.
- Hvis vi kan hjælpe dem til at komme i en bedre almentilstand før operationen, kan det med tiden ikke blot mindske risikoen for komplikationer, men også rykke patienter, der først bliver vurderet til ikke at kunne tåle en operation, til, at de godt kan opereres efter 4-8 ugers optimering, siger han.
Kloge løsninger
I Kræftens Bekæmpelse siger adm. direktør Jesper Fisker, at sundhedsvæsenet har brug for kloge løsninger, og det er Sjællands Universitetshospitals nye tilgang til tarmkræftpatienter et godt eksempel på.
- Det giver mening for både patienter og sundhedsvæsen at ruste patienterne til at klare en operation og behandling bedst muligt. For at sikre mere lighed i kræftbehandling, skal de mest sårbare patienter have mere hjælp, siger Jesper Fisker.
Tilmeld dig nyhedsbrevet til patienter og pårørende. Her finder du inspiration, støtte og sidste nyt på kræftområdet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.