Lena hjælper tidligere kræftpatienter, som plages af senfølger efter kræft - nu hædres hun for det
Overlæge Lena Saltbæk er den ene af årets modtagere af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2024.
Kom indenfor!
Specialistsygeplejerske Hanne Marie Michelsen byder velkommen i senfølgeklinikken ved Sjællands Universitetshospital.
- Lena har samtale med en ny patient på sit kontor, men vi kan sætte os herinde, siger hun og viser vejen forbi venteværelset og ned på et kontor.
Senfølgeklinikken ligger i Roskilde, hvor den deler adresse med palliativ enhed. Dagligt må personalet rykke rundt mellem de få, interimistiske lokaler, for at den logistiske kabale går op. Overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft, Lena Saltbæk, har dog sit eget faste kontor, og i de ydmyge rammer kæmper hun og kollegaerne de senfølgeramtes sag.
- Der er brug for mange af dem her, forklarer Hanne, mens hun rækker ud efter en pakke kleenex og vifter med dem i luften.
Når en ny patient kommer i klinikken, har vedkommende en indledende samtale med Hanne eller én af de to andre sygeplejersker og Lena, hvor de taler hele kræftforløbet og senfølgerne igennem på baggrund af et spørgeskema, som patienten har udfyldt forinden.
Det kan være alt fra smerter ved samleje over kognitive udfordringer til søvnproblemer og frygt for tilbagefald. Mange patienter får for første gang sat ord på deres fysiske og mentale tilstand, som de ofte har gået helt alene med.
- Det er en forløsende samtale, fortæller Lena, da vi nogen tid efter sidder på hendes kontor. Mange, der kommer her, har svært ved at lære at leve med den version af sig selv, de er blevet efter deres kræftforløb. Det skal de arbejde med, forklarer hun.
Personalet og patienten sætter sig sammen og laver en plan for den bedste senfølgebehandling. Nogle gange kan medicin hjælpe, men ofte er det ikke-medicinske tiltag, der skal til. Hvis der er behov, kan de også henvise til relevante tilbud andre steder i sundhedssystemet.
I klinikken ser de det hele menneske.
Derfor hylder Kræftens Bekæmpelse Lena Saltbæk med årets hæderspris som pioner på senfølgeområdet.
- Jeg er meget glad og taknemmelig over at modtage prisen. Det er en stor anerkendelse af vores arbejde i klinikken.
En rockstjerne
Lena Saltbæk har med stort fagligt engagement og viden været med til at oprette en generel senfølgeklinik på Sjællands Universitetshospital. Det er den eneste i Region Sjælland, og den slog dørene op for den første patient i november 2021.
Det er tydeligt, at hun brænder for sit fag. Hun lyser op blandt hvide kitler og blå t-shirts – både som fagligt fyrtårn og med sin karismatiske udstråling – en rockstjerne inden for sit fag.
Allright, det står for skribentens egen regning, men det er åbenlyst, at Lenas blå øjne sitrer bag hendes karakteristiske briller, der indrammer det faste blik - især når samtalen falder på den sociale ulighed, der desværre kendetegner både kræft- og senfølgebehandlingen. Der kommer ikke mange af dem, som har været ude af arbejdsmarkedet længe, bor alene, har kort uddannelse osv.
- Der er helt klart en skævvridning i forhold til, hvem der lykkes med at komme ind ad en dør som vores, siger Lena og fastslår:
- På nationalt plan skal der udvikles et værktøj til screening for at sikre, at alle med svære eller komplekse senfølger får tilbudt relevant behandling, også de ressourcesvage patienter. Vi skal være meget mere aktivt opsøgende.
Det er ikke rocket science
Klinikken i Roskilde er den eneste i Region Sjælland. Den har et budget på to mio. kr. om året. Det beløb skal aflønne en læge, tre sygeplejersker og otte sekretærtimer om ugen. Derfor er klinikken kun åben 3 dage hver uge og behandler ca. 135 patienter om året. I øjeblikket er der otte måneders ventetid.
- Vi ønsker selvfølgelig et større budget, så vi kan få flere kollegaer, så vi kan behandle endnu flere. Behovet er virkelig stort, fortæller Lena.
Kritikere mener, at der ikke er brug for generelle klinikker, men kun højt specialiserede tilbud, men der skal være plads til begge dele, mener Lena.
- Ligesom Susanne har mange patienter flere senfølger på én gang, og de forskellige senfølger påvirker hinanden og hænger sammen. Vi er vigtige, fordi vi ser hele patienten, og tager tingene i den rigtige rækkefølge, fordi vi har dyb indsigt i patientens behov. Det er ikke rocket science, men det virker.
Der er dog sket meget på senfølgeområdet takket været forskning og politisk fokus, mener Lena.
- Holdningen er ændret fra at sige: ’Du har ikke kræft mere - nu skal du være glad’ til: ’Godt, at du ikke har kræft mere, men der er en masse andre ting, som du bøvler med, som vi skal have løst. Det er superpositivt.