Spring navigation over

Derfor må du ikke tabe dig, mens du har kræft

Kvalme, bivirkninger og nedsat appetit kan gøre det svært at spise under et kræftforløb. Men det er vigtigt at få kalorier og proteiner nok, og derfor skal nogle patienter tænke sundhed på en ny måde.

For nogle kræftpatienter skal den gammeldags madpyramide vendes på hovedet.

Når telefonen ringer på diætist Vivi Becktofts kontor på Kræftlinjen, sker det ikke sjældent, at der er en bekymret patient i den anden ende, der lige skal dobbelttjekke sygeplejerskernes råd.

For kan det virkelig være rigtigt, at et menneske, der har levet grønt og fedtfattigt hele sit liv, pludselig skal skifte gulerødderne ud med sovs og tandsmør?

- Det kan godt lyde mærkeligt. Men hvis du taber dig uplanlagt, når du får kræft, skal du tænke sundhed på en helt ny måde. En stor del af sådan et vægttab vil nemlig altid være muskler. Og det skal du forsøge at undgå, forklarer diætist Vivi Becktoft fra Kræftens Bekæmpelse.

Der er selvfølgelig mange patienter, hvis appetit ikke påvirkes af sygdommen. De skal forsøge at leve sundt efter de anbefalinger, som også gives til raske mennesker. Men en del mister appetitten, enten på grund af selve sygdommen eller behandlingerne. Og de skal være ekstra opmærksomme.

- I begyndelsen tænker mange, at det er rart at smide et par kilo, når nu det skal være. Men det er ikke under et kræftforløb, at du skal gå på slankekur, hvis du er overvægtig. Et hurtigt vægttab svækker nemlig din krops mulighed for at bekæmpe kræften, for muskelmassen er meget vigtig, påpeger diætisten.

Afgørende forskel

Henrik Højgaard Rasmussen er professor i klinisk ernæring på Aalborg Universitetshospital på afdelingen for medicinske mave- og tarmsygdomme. Og så er han samtidig en af Danmarks førende eksperter i sammenhængen mellem kost og sygdom.

Hver dag hjælper han mennesker, der har tabt sig meget under deres sygdom. Og han ser mange kræftpatienter, der har svært ved at holde vægten oppe.

- Forskningen er klar på det her område: Et uplanlagt vægttab er en meget uheldig faktor for, hvordan du klarer dig på alle parametre i forhold til din sygdom, siger han.

Når du er kræftsyg, bærer du nemlig rundt på en betændelsestilstand i kroppen, som i sig selv nedbryder musklerne. Samtidig får du sandsynligvis en række behandlinger, som accelererer den nedbrydning.

- Alt i alt betyder det, at du mister mere muskelmasse end fedt, når du taber dig. Det gør dig svagere. Og det kan have store konsekvenser, forklarer han.

For det første bliver det hårdere at komme op ad trapperne og bære poserne hjem fra supermarkedet. Men endnu værre er det, at det også gør det sværere at komme igennem en stor operation – og at rejse sig fra hospitalssengen igen bagefter. Man risikerer at få langt flere komplikationer og infektioner. Og man tåler heller ikke for eksempel kemoterapi særligt godt, hvis man ikke får mad nok.

- Og det er jo meget alvorligt, hvis man bliver nødt til at stoppe kemokuren før tid, fordi bivirkningerne bliver for slemme, siger Henrik Højgaard Rasmussen.

 

Muskelmasse giver højere overlevelse

Henrik Højgaard Rasmussen fremhæver et studie, der sammenligner to grupper af overvægtige kræftpatienter med samme sygdom og BMI. Den eneste forskel på dem er, at den første gruppe har en større muskelmasse end den anden. Langt flere i den første gruppe overlever deres kræftsygdom.

- Det viser jo bare, hvor vigtigt det er, at man ikke taber sine muskler, lige meget om man er overvægtig eller ej, understreger professoren.

I mange år har indstillingen i sundhedsvæsenet været, at det er helt naturligt, at patienten taber sig under et kræftforløb. Heldigvis oplever både diætisten og professoren, at den opfattelse så småt er under forandring.

- For det bør ikke være sådan. Særligt ikke når vi nu ved, at en forbedret ernæringsindsats hjælper på stort set alt i et kræftforløb, siger professor Henrik Højgaard Rasmussen.

- Sådan en indsats er god for patienten, men også for samfundsøkonomien. Vi kunne spare milliarder af kroner på dyre indlæggelser og behandlinger, hvis patienterne fra begyndelsen fik det rigtige at spise, fortsætter han.

Faktisk viser et nyt studie blandt underernærede kræftpatienter på tværs af kræftdiagnoser, at dødeligheden kan nedsættes med helt op til 40 procent, hvis sundhedsvæsenet sætter målrettet ind med hjælp til ernæringen.

- Det er jo helt vildt! Tænk på alle de penge, vi bruger på dyre kræftbehandlinger og piller. Der er meget få af dem, der kan nedsætte dødeligheden med 40 procent! Det er selvfølgelig ikke sådan, at god ernæring helbreder kræft. Men man kommer langt bedre igennem forløbet, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen.

Brug for flere diætister

Drømmescenariet for professoren er, at de praktiserende læger begynder at se på patienternes ernæringstilstand, allerede når der er mistanke om kræft.

- Der kan jo sagtens gå et par uger med undersøgelser og udredninger. Hvis patienten allerede der mister noget af den livsvigtige muskelmasse, er man bagud på point fra start, siger han.

Derudover skal både kræftlæger og sygeplejersker være opmærksomme på kosten under behandlingsforløbet. De skal rådgive og sørge for at behandle, hvis en patient for eksempel får svamp i mundhulen og derfor har svært ved at spise.

- Og så skal der mange flere diætister ind på sygehusene. Det kan godt være, at det lyder som en udgift i første omgang, men i længden kunne vi spare mange penge på den konto, siger han.

De simple råd

Der er desværre lang vej endnu, før der er diætister på alle kræftafdelinger. Men heldigvis er der også en del, du selv kan gøre, hvis du begynder at tabe dig under din kræftsygdom.

- Det kan godt være svært, hvis du har det dårligt, og kiloene lige så stille rasler af. Men selv små skridt har stor betydning, forklarer diætist Vivi Becktoft fra Kræftlinjen på Kræftens Bekæmpelse.

Hvis du for eksempel ved, at du ikke kan få mere ned til frokost end en halv rugbrød med ost, så tænk i højden: Put et godt lag smør på brødet og en ekstra skive ost.

- Det er stadig kun en halv rugbrødsmad, men du har lige optimeret på både kalorier og proteiner, siger hun.

Omvendt behøver du ikke spise en masse grøntsager, hvis appetitten er lille. De fylder for meget i maven i forhold til hvor få kalorier, de indeholder. Tag hellere en ekstra skive kød og en stor skefuld fed sovs til aftensmaden. Og supplér med kalorierige mellemmåltider som nødder, avocado, kakaomælk, energidrikke, chokolade eller hvad du nu synes, er lækkert.

- Først og fremmest skal du spise mad, du godt kan lide. Det giver størst chance for, at den kommer ned i maven, og sikrer dermed, at du overhovedet får energi. Hver en bid tæller! Hold fokus på at spise så mange proteiner og kalorier som overhovedet muligt, siger hun.

Nogle kræftpatienter bruger lang tid på at forberede et indbydende måltid – og så er de så udmattede bagefter, at de ikke har energi til at spise det.

- Jeg er normalt stor fortaler for hjemmelavet mad fra bunden med gode råvarer. Men i den her situation er det meget bedre at købe en stor bøtte færdig kartoffelsalat og en fiskefilet i supermarkedets delikatesseafdeling. Så kan du vende tilbage til dine gamle, sunde vaner, når du er blevet kræftfri, slutter diætist Vivi Becktoft.

Tæt på Kræft: Det gode kræftforløb

Artiklen stammer fra vores medlemsmagasin Tæt på Kræft, der netop er landet i postkasserne. I anledning af den kommende Kræftplan V har vi sat fokus på 'det gode kræftforløb'. Du kan bladre i den digitale version her.

Læs hele magasinet her