Debatindlægget af projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Villemoes Bigaard er bragt i Politiken 6. marts 2024.
Når 1.000 kvinder bliver screenet for brystkræft, vil seks af dem få konstateret brystkræft og én få konstateret forstadier til sygdommen. Kræftens Bekæmpelse kan derfor ikke genkende det billede af overdiagnostik og overbehandling, som fire studerende for nylig tegnede i et debatindlæg her i avisen. Påstanden refererer til ældre studier, der sidenhen er tilbagevist. Det kan undre, at Politiken ikke har bedt om lidt mere nuancerede kildehenvisninger.
Budskabet i debatindlægget risikerer at skræmme nogle fra at tage imod det tilbud om brystkræftscreening, som alle kvinder mellem 50 og 69 år får. Et tilbud, der betyder, at færre dør af brystkræft, og at flere får en mere skånsom behandling, fordi kræften opdages tidligt.
Screening kan i nogle tilfælde påvise forstadier til brystkræft, som aldrig vil udvikle sig til kræft. Derfor vil nogle kvinder få en behandling, der måske ikke er nødvendig – såkaldt overbehandling. Men lægerne tilbyder behandling, fordi de ikke kan skelne forstadier, der udvikler sig til brystkræft fra dem, som ikke gør.
På Politiken.dk har flere kvinder under l debatindlægget delt deres egne erfaringer med screening: ”Jeg takker screeningsrutinen for, at jeg stadig er i live og har det godt,” skriver én. ”Inden fundet var der ingen symptomer, og der kunne være gået årevis inden sygdommen blev synlig - og da kunne spredningen have gjort uoprettelig skade...,” skriver en anden. Bedre argumenter for screening får vi ikke.
Forfatterne beskylder informationsmaterialet om screening for at være manipulerende for at få så mange som muligt til at tage imod tilbuddet. Det er Kræftens Bekæmpelse uenig i. Den eksisterende information fra Sundhedsstyrelsen og vores hjemmeside informerer sobert og forståeligt om screeningsprogrammet, også om fordele og ulemper. Til fordelene hører skånsom behandling og lavere risiko for at dø af brystkræft. Til ulemperne hører overbehandling, bekymring og falsk alarm, falsk tryghed og ubehag. Vi undrer os over, hvad det præcis er, de fire studerende savner i den eksisterende information.
Screening er et tilbud, som man kan takke ja eller nej til efter at have afvejet fordele og ulemper for sig selv. Ca. 80 pct. deltager, og de øvrige 20 pct. har valgt programmet fra.
Viden og teknologi udvikler sig hele tiden, og selvfølgelig skal screeningsprogrammer justeres løbende. Lige nu tilbydes kvinder mellem 50 og 69 år screening for brystkræft hvert andet år, alene pga. deres alder. Fremover vil man i højere grad kunne tage højde for den enkelte kvindes risiko for at udvikle kræft bl.a. ud fra brystvævets tæthed, familiehistorik og livsstil, så ikke alle screenes lige hyppigt.
Som brystkirurg har jeg behandlet mange kvinder for brystkræft. Og jeg kan godt sige, at bekymringen ved screening for det meste er vand i forhold til den frygt og bekymring, som kvinder, der skal behandles for brystkræft, oplever. Overlevelsen efter brystkræft er god, men behandlingen kan være meget omfattende for kvinder med store knuder i brystet og give mange bivirkninger og senfølger på sigt. Screening finder de små knuder, som kræver meget mindre behandling og dermed giver færre bivirkninger.