Alkohol og kræft
Alkohol øger risikoen for mindst 7 kræftformer, herunder brystkræft og tarmkræft . Hvert år kan vi forebygge over 1.000 kræfttilfælde i Danmark, hvis vi skruer ned for alkoholforbruget.
Alkohol og kræftDu møder i snit alkohol ni gange på din vej gennem supermarkedet.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at vi i gennemsnit møder alkohol, som for eksempel vin, øl og spiritus, ni gange, fra vi går ind i et supermarked, til vi har betalt. Og dét er problematisk af flere årsager, forklarer Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
- Når alkohol er synligt så mange steder, er det nemt at ”komme til” at købe det med hjem, selvom det ikke var planen. Det er især bekymrende, at vores børn og unge skal møde alkohol så mange gange i supermarkederne. Derfor bør området reguleres bedre, siger hun.
Alkohol er sundhedsskadeligt og øger risikoen for flere sygdomme, herunder mindst syv kræftformer. Alligevel drikker over 700.000 danskere mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling, og danske unge er europamestre i fuldskab.
Den nye undersøgelse, som er lavet af Kræftens Bekæmpelse i 34 dagligvarebutikker, viser blandt andet, at:
- Kræftens Bekæmpelse finder det bekymrende, at mange supermarkeder tilsyneladende har en strategi om at placere alkohol synligt mange steder, for det frister forbrugerne til at købe det, selvom det ikke var på indkøbslisten, siger Mette Lolk Hanak.
- Markedsføring af alkohol til unge under 18 år er forbudt, men den store synlighed gør supermarkederne til reklamesøjler for alkohol, hvilket påvirker både unge og voksne, siger hun.
Politikerne har allerede fokus på problemet. Aftalepartierne bag forebyggelsesplanen fra 2023 opfordrer til regler om, at alkohol ikke må stå ved siden af varer, der henvender sig til børn og unge, eller ved indgangen til supermarkedet. Kræftens Bekæmpelse foreslår en tydeligere begrænsning af alkohol i butikkerne.
- Jeg er glad for, at politikerne tager problemet alvorligt. Vi foreslår, at alkohol i butikker bliver begrænset til at stå ét til to steder pr. butik. Dette vil gøre alkohol mindre synligt og mindske fristelsen for både børn og voksne, siger Mette Lolk Hanak.
Forebyggelseschefen understreger, at regulering af alkoholens placering i supermarkeder blot er ét skridt mod at reducere den massive eksponering af alkohol over for børn og unge.
- Der er også brug for mere fokus på at bekæmpe markedsføring af alkohol på sociale medier, gennem influencers og sponsorater. Hvis vi vil have et sundere Danmark og hjælpe vores unge af med titlen som europamestre i druk, må vi sætte ind på flere fronter på én gang, siger hun.
Alkohol øger risikoen for mindst 7 kræftformer, herunder brystkræft og tarmkræft . Hvert år kan vi forebygge over 1.000 kræfttilfælde i Danmark, hvis vi skruer ned for alkoholforbruget.
Alkohol og kræft
Tilmeld dig nyhedsbrevet til patienter og pårørende. Her finder du inspiration, støtte og sidste nyt på kræftområdet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet