Sammenhængen mellem alkohol og kræft

Når man drikker alkohol ændres sammensætningen af bakterier i munden, så nedbrydningen af alkohol til acetaldehyd øges. Det medfører en direkte påvirkning af cellerne i mundslimhinden, som kan øge risikoen for DNA-skader.

Også i tarmen kan alkohol ændre sammensætningen af bakterier i en negativ retning, så de ’dårlige’ bakterier øges, det medfører en større produktion af skadelige stoffer, en ’utæt’ tarm (leaky gut), så skadelige stoffer slipper over i blodbanen, og dermed kan øge kroppens inflammationsniveau, hvilket øger risikoen for at kræftceller opstår og deler sig.

Acetaldehyd er alkohols reaktive nedbrydningsprodukt, og kan reagere med cellernes DNA (og danne såkaldte DNA addukter). Det kan føre til mutationer i DNA strengen, og at kroppens DNA ikke deler sig korrekt. Mutationer i DNA, som kroppen ikke får repareret, er basis for at en kræftcelle kan opstå. Acetaldehyd kan også binde sig til proteiner i cellen, som har betydning for cellens mulighed for at reagere effektivt på oxidativt stress og DNA reparation.

Alkohol kan øge kroppens inflammation på flere måder, både som omtalt ved at ændre mikrobiomet, så skadelige stoffer fra tarmen slipper ud i systemet og påvirker dannelsen af en række aktive immun stoffer, som TNF-alfa, og IL-6, såkaldte cytokiner. Alkohol påvirker også leveren, der skal nedbryde alkoholen og medføre fedtophobning og leverfibrose, tilstande, som er med til at øge inflammation i leveren.

Alkohol har mange negative effekter på immunsystemet, som gør, at kroppen reagerer dårligere både i forhold til dannelsen af potentielle kræftceller og også på forskellige infektioner. For eksempel kan skaderne i leveren ved en leverbetændelse blive værre ved alkohol indtagelse. Alkohol har også vist sig, at kunne undertrykke de såkaldte T cellers immunrespons, der er vigtige for et optimalt immunforsvar.

Nedbrydning af alkohol øger kroppens produktion af reaktive iltradikaler, og medfører derfor såkaldt øget oxidativt stress. De frie iltradikaler kan angribe både fedtstoffer, proteiner og DNA i cellen. Kroppen bruger antioxidanter til at nedbryde de frie iltradikaler, men systemet kommer på overarbejde, og kan derfor få udtømt sine lagre af antioxidanter ved en høj alkoholindtagelse og især hvis man også er ryger. Oxidativt stress øger risikoen for DNA skader, inflammation og ændringer i cellernes forsvar mod at blive til kræftceller.

Retenoider kaldes også A- vitamin og derivater heraf, de er vigtige for kroppens celledeling foregår korrekt, og at cellerne begår programmeret selvmord, når de bliver skadet, såkaldt apoptose. Da alkohol nedbryder retenoider i leveren og mindsker leverens lager af disse, kan cellen miste en vigtig komponent i regulering af vækst og udvikling af cellerne. Det gør det lettere for celler, specielt i lever og den øvre del af mave/tarm kanalen, at udvikle sig til kræftceller.

Alkohol indtagelse, både akut og kronisk, øger kroppens niveau af østrogen. Det skyldes, at alkohol hæmmer nedbrydningen af østrogen i leveren, ligesom den mekanisme, som danner østrogen, specielt hos kvinder efter overgangsalderen, såkaldt aromataseaktivitet, øges.
Det medfører højere niveau af østrogen i kroppen, som kan øge stimuleringen af hormonfølsomme organer, som bryst og livmoder. Langvarig øget hormonstimulering øger således risikoen for brystkræft og muligvis også risikoen for kræft i andre hormonfølsomme organer.

Folat, som er et B vitamin, spiller en vigtig rolle for dannelsen af DNA og DNA methylering. 
Alkohol nedsætter optagelsen af folat fra tarmen og samtidig øger det udskillelsen af folat, dermed hæmmes nogen af de enzymer, som bruger folat for at kunne fungere optimalt.
Folat mangel kan således medføre at cellens DNA strenge ikke bygges korrekt op, hvilket øget risikoen for brud på DNA-strengen og dermed DNA skade.

DNA methylering er den mekanisme, som bestemmer om et gen skal være aktivt eller slukket i en bestemt celle. Generne i alle celler er de samme, men cellernes funktion er forskellig, og derfor bruger cellen små molekyler, såkaldte methylgrupper, som sætter sig fast på bestemte steder af DNAet, så cellen ved, hvilke gener der skal være aktive og hvilke, der skal være slukket. Man kan tænke på det, som en slags ’post-it sedler’, der regulerer cellens aktivitet. Denne mekanisme kan blive forstyrret ved alkohol indtagelse, og dermed kan vigtige gener, som beskytter mod dannelsen af kræftceller, komme ud af funktion. Omvendt kan man også se en øget aktivitet af nogen gener, som kan gøre generne mere aktive og øge risikoen for skadelige elementer eller genomisk instabilitet.

Nedsat folat ved alkohol indtagelse og dermed ændringer i DNA methylering har specielt været koblet til risikoen for tarmkræft, leverkræft og brystkræft.