Nye sundhedstal bekymrer: Kræftens Bekæmpelse efterlyser handling
Folkesundheden skranter, og der er behov for at styrke forebyggelsesindsatsen.
Mere end halvdelen af den voksne befolkning har moderat eller svær overvægt. Flere yngre drikker ’sig i hegnet’ hver uge – dvs. drikker mere end fem genstande ved én lejlighed. Flere har usundt kostmønster. Flere er inaktive i deres fritid. Dem med en kort uddannelse har større risiko end andre for at blive syge som følge af deres livsstil.
Det viser befolkningsundersøgelsen ’Danskernes Sundhed 2023,’ som Statens Institut for Folkesundhed netop har udgivet.
- Det er deprimerende læsning. Rapporten understreger med al tydelighed, at folkesundheden skranter. Og den understreger behovet for, at Sundhedsstrukturkommissionen giver forebyggelse en fremtrædende rolle, når kommissionens anbefalinger præsenteres til foråret, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef hos Kræftens Bekæmpelse.
Der er dog også positivt nyt i rapporten: Lidt færre ryger, og forbruget af alkohol er samlet set faldet en smule. Men derudover har folkesundheden ikke rykket sig nævneværdigt de seneste år. Folk spiser mere usundt, bevæger sig for lidt og stiger i vægt. Næsten hver femte lider af svær overvægt, hvilket øger risikoen for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og flere former for kræft.
Læs mere her: Danskernes Sundhed 2023
Social ulighed i sundhed
De nye tal viser også, at sundheden hos andelen af befolkningen med korte uddannelser halter alvorligt bagefter. Mennesker med ingen eller kort uddannelse lever mindre sundt og har dårligere helbred end dem med lang uddannelse. Det vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse.
- Vi ved, at når det handler om at tackle ulighed i sundhed, er forebyggende tiltag nogle af de bedste. Men desværre har der været alt for lidt politisk forståelse for, at man ved at forebygge kan mindske den sociale ulighed i sundhed og sygdom, siger Mette Lolk Hanak.
Hvert år bliver der stillet mindst 14.000 kræftdiagnoser, der skyldes livsstil eller miljø. Det er fire ud af 10 kræfttilfælde. Rygning alene står for to ud af 10 kræfttilfælde. Andre livsstilsfaktorer, der kan give kræft, er overvægt, sol og alkohol.
Færre danskere ryger
Rygning er årsag til mange andre sygdomme end kræft og koster hvert år 16.000 livet herhjemme. Så det er et lyspunkt, at andelen af danskerne, der ryger, er faldet fra 13,9 pct. i 2021 til 12 pct. i 2023.
- Vi er glade for, at se at prisstigninger på tobak, og at man har strammet op på markedsføringen og tilgængelighed af tobak har virket så der er færre, der ryger. Men vi vil gerne have antallet af rygere endnu længere ned. Det er kun muligt, hvis vi gør endnu mere for at forebygge, at unge begynder at ryge og at rygerne får bedre hjælp til at kvitte tobakken, siger Mette Lolk Hanak.
Hun efterlyser en folkesundhedslov og forpligtende politiske målsætning for befolkningens sundhed
- Vi har brug for en sund omstilling. Det er på høje tid, at politikerne tager forebyggelse langt mere alvorligt og tør skrue på de strukturelle håndtag, som kan gøre det nemmere at leve mere sundt, siger Mette Lolk Hanak.