Prioriteringsdebat på Danske Kræftforskningsdage: - Det bliver svært at få ressourcerne til at slå til

Skal vi prioritere vores forskningsressourcer klogere? Er patienten en ressource i eget forløb? Og er differentierede kræftpakker en løsning i ressourceudfordringen?

Det var nogle af spørgsmålene, der blevet taget op til debat torsdag formiddag på landets største kræftkonference, Danske Kræftforskningsdage, der i år bliver holdt i Odense og har særligt fokus på ressourceudfordringerne i sundhedsvæsenet. 

- Vi har flere ældre, flere komorbide (multisyge) patienter og flere nye behandlingsmetoder, der gør, at det bliver sværere at løse opgaverne og få ressourcerne til at slå til, fastslog ordstyrer og cheflæge på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital Stefan Starup Jeppesen. 

Men hvad skal der til, hvis sundhedsvæsenet også i fremtiden skal kunne tilbyde en ordentlig behandling med de ressourcer, det har til rådighed? Det gav et panel af repræsentanter for det kliniske miljø en række bud på foran en fyldt sal med flere end 500 klinikere, forskere, patientrepræsentanter og beslutningstagere. 

Læs mere om Danske Kræftforskningsdage: Topmøde med ny forskning, debat og prisuddeling

Patienten er en ressource

Ifølge sygeplejersker og postdoc ved Odense Universitetshospital Pia Krause Møller ligger en del af svaret hos patienterne selv. Der eksisterer nemlig et stort potentiale i, at ”styrke forbindelsen mellem hospital og patientens eget hjem, hvor mere og mere af behandlingen i fremtiden kommer til at foregå.”

 - Det vigtigste er, at patienterne skal holde øje med eget helbred. For vi har selvfølgelig brug for at vide, hvordan deres sygdom udvikler sig. Vi kan sikre høj kvalitet ved at spørge patienten om det rigtige. Det er rigtig vigtigt, fordi vi skal være sikre på, at vi får de oplysninger, vi skal bruge, siger hun på scenen. 

Og patienters egen rapportering om symptomer sparer ikke alene ressourcer på de travle hospitaler. Ifølge Pia Krause Møller kan den også føre til bedre sygdomsforløb. 

- At der pludselig kommer sundhedsdata ind fra patienterne, bliver nogle gange mødt af skepsis på hospitalerne, fordi vi er vant til selv at indsamle den data. Men det er ærgerligt, for hvis vi aktivt bruger oplysningerne, gavner det også patienterne. Det kan blandt andet forbedre kommunikationen med sundhedsvæsenet og øge opmærksomheden på egne symptomer, forklarer hun.

Forskning er en investering                       

Ulrik Lassen, der er cheflæge og professor ved Afdeling for kræftbehandling på Rigshospitalet, peger på en anden løsning. Ressourceudfordringerne i sundhedsvæsnet kalder på kloge løsninger, og de skal blandt andet komme fra den sundhedsvidenskabelige forskning, forklarer han fra talerstolen.   

- Forskning er afgørende for at udvikle sundhedsvæsnet, aflive myter, tilbringe forståelse af den menneskelige organismes og udvikling af sygdom. Derfor skal vi gøre mere for at fastholde forskerne og se forskning som en vigtig investering, mener han. 

Jens Hillingsø argumenterer foran de flere hundrede tilhørere for, at differentierede kræftpakker kan være med til at løse ressourceudfordringen. Han er cheflæge ved Afdeling for Organkirurgi og Transplantation på Rigshospitalet, hvor han til hverdag oplever et stort pres. Det skyldes først og fremmest personale- og kapacitetsudfordringer, men også de maksimale ventetider. 

- Vi kigger ind i en jungle af patientrettigheder og en urskov af indberetninger, vi skal forholde os til. De maksimale ventetider presser systemet mest, og mange klinikere ude på afdelingerne har svært ved at forstå behovet for den omfattende registrering og prioritering af kræftpatienter, siger han. 

Nogle kræftpatienter kan vente

Reglerne om maksimale ventetider betyder, at der højst må gå 14 dage, fra hospitalet har modtaget henvisningen fra den praktiserende læge, til man begynder i udredning. De betyder også, at der højst må gå 14 dage, fra man har samtykket til behandling, til behandlingen begynder. 

Jens Hillingsø efterspørger en ”proportionaliseret diskussion” om kræft og mener, at man bør indføre differentierede ventetider for kræftpatienter, så patienter med mindre tidskritiske kræfttyper kan vente længere end 14 dage. Ifølge cheflægen vil det både spare ressourcer og give lægerne bedre mulighed for at prioritere. 

- Som det ser ud i dag, bliver kræft prioriteret på bekostning af andre sygdomme, men inden for alle kirurgiske specialer vil man kunne finde patienter, der vil kunne vente. Ikke alle kræfttyper er akutte, og der er god mulighed for differentiering, siger han og tilføjer, at ”problemet opstår, når patientenerne skal opereres.” 

- Udredningen bør efter min mening stadig stå fast og foregå så hurtigt som muligt, fastslår han. 

Kræft er tidskritisk 

Efter debatten roser Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, både arrangørerne og paneldeltagerne for deres inputs og for at tage det vigtige emne op. 

Han forklarer, at Kræftens Bekæmpelse gerne være med til at diskutere prioriteringer og gøre tingene klogere, så længe der er evidens for, at længere ventetid for nogle kræftforløb ikke vil have betydning for patienternes chance for at overleve.

- Det er rigtigt, at det ikke er alt kræft, der kræver lige hurtig behandling. Men uanset hvad, skal der stilles en diagnose for at afklare det. Derfor er jeg også enig i, at udredningen bør foregå hurtigst muligt, siger Jesper Fisker, der til gengæld ikke er indstillet på, at kræftpatienters lovbestemte rettigheder skal ændres.

- Patientrettighederne er en vigtig årsag til den positive udvikling på kræftområdet, hvor langt flere i dag overlever sygdommen end tidligere. Og en kræftdiagnose forsvinder jo altså ikke af, at man justerer i rettigheder eller kræftpakker. Folk skal stadig behandles, og kræft er som udgangspunkt en tidskritisk sygdom, understreger Jesper Fisker.