Samtaler med specialuddannet sygeplejerske
I MitHelbred-programmet udskiftede man ikke bare lægekontroller med sygeplejerske-kontroller. De traditionelle opfølgningsforløb med lægekonsultationer hvert halve år, blev erstattet med et mere individuelt tilpasset forløb. Patienterne fik vejledning af en specialuddannet kræftsygeplejerske.
Desuden fik kvinderne oplysninger om, hvilke symptomer de skulle være opmærksomme på i forhold til tilbagefald, bivirkninger og senfølger af behandlingen. Og når patienterne indrapporterede symptomer, hjalp sygeplejerskerne med at håndtere dem.
- Vi kan ikke afgøre, om det er sygeplejerskerne, samtaleforløbet, eller dét at patienterne har indrapporteret symptomer og fået hjælp til at håndtere dem, der har været mest afgørende for de gode resultater. Det er den samlede pakke, som har vist sig rigtig effektiv til at hjælpe patienterne, fortæller Overlæge Lena Saltbæk, som har stået for udførelsen af MitHelbred-projektet.
Undersøgelsen viser, at deltagernes livskvalitet steg mærkbart i løbet af projektets forløb. Og efter en 3-årig opfølgningsperiode kunne forskerne konstatere, at den øgede livskvalitet fortsatte med at være konstant.
Bedre udnyttelse af ressourcer
Resultaterne af projektet peger på, at MitHelbred er en effektiv opfølgningsmetode, der ikke kun forbedrer patienternes livskvalitet, men også gør, at man får mere ud af ressourcerne..
- Der er rigtig mange perspektiver i at gentænke opfølgningen efter kræft. Mange tidligere kræftpatienter følges i opfølgningsforløb, som vi reelt ikke kender effekten af. Nu har vi vist, at det for brystkræft gælder, at vi kan hjælpe patienterne bedre, end vi gjorde før. Samtidig bruges der færre læge- og sygeplejerskeressourcer, så økonomisk er MitHelbred-programmet også en fordel, siger Lena Saltbæk.
Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til, at MitHelbred-programmet bliver en del af en ny strategi for opfølgning efter brystkræft. De forventer også, at metoden kan bruges i forhold til patienter med andre kræftdiagnoser.