Se video: Simon Husby
Læge og forsker Simon Husby fortæller om sin forskning og om at modtage Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpris.
Ung kræftforsker hædres for forskning i lymfekræft
Kræftens Bekæmpelse tildeler årets ene Forskningstalentpris til læge og forsker Simon Husby, der forsker i personlig behandling af lymfekræft. Målet er at udvikle analyser, der kan vise, hvilken behandling der er den bedste for hver enkelt patient.
Overordnet handler Simon Husbys forskning om at finde metoder til at finde den helt rigtige behandling til patienter med lymfekræft. Det hedder personlig medicin, og for at finde de metoder, kigger han og kollegerne dybt ind i cellernes allermindste bestanddele efter svar.
- Hvem kan tåle kemoterapi, og hvem får for mange bivirkninger? Det vil vi gerne vide, inden vi giver patienten kemoterapi, så vi fra starten kan finde den behandling, der hjælper den enkelte bedst, siger læge ph.d. Simon Husby.
Han er ansat ved Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme, hvor han både er i gang med at uddanne sig til speciallæge i hæmatologi (dvs. blodsygdomme, herunder bl.a. leukæmi og lymfekræft), og med at opbygge en forskningsgruppe, der forsker i personlig behandling af lymfekræft. For sin indsats er han netop blevet belønnet med den ene af Kræftens Bekæmpelses to Forskningstalentpriser 2024.
Allerede på lægestudiet blev Simon Husby interesseret i lymfekræft. Han havde et studiejob, hvor han lavede knoglemarvsbiopsier på patienter med kræft i blodet, og via dette arbejde blev han involveret i forskning.
- Patienterne var dødssyge, når de kom ind, og seks måneder senere mødte man dem igen, og de var raske. Lymfekræft er en alvorlig sygdom, men vi kan heldigvis gøre meget, og det fascinerede mig, fortæller han.
Patienterne var dødssyge, når de kom ind, og seks måneder senere mødte man dem igen, og de var raske. Lymfekræft er en alvorlig sygdom, men vi kan heldigvis gøre meget
Fandt noget andet
Simon Husby blev inviteret med i et forskningsprojekt, og det ene projekt førte til det næste. Som ph.d.-studerende stod han i spidsen for et landsdækkende projekt, hvor man undersøgte blodprøver fra over 500 patienter med lymfekræft, inden de fik behandling med højdosis kemoterapi. Målet var at finde ud af, hvorfor så mange patienter med lymfekræft får tilbagefald.
Det lykkedes dog ikke, fortæller han. Men de fandt noget andet:
- Vi havde håbet på at finde nogle lymfekræft-mutationer i blodet, der kunne bruges til at forudsige, hvem der fik tilbagefald. Til vores store skuffelse fandt vi ikke det. Til gengæld fandt vi noget helt andet og faktisk mere spændende. Nemlig at 10 pct. af patienterne faktisk havde nogle særlige gen-mutationer, som også findes i aggressiv leukæmi. Generne, som havde mutationer, er del af cellernes såkaldte DNA-reparationssystem. De havde altså fejl i det system i cellerne, der normalt skal reparere arvematerialet, hvis der sker fejl, som f.eks. kan føre til kræft, forklarer Simon Husby.
Yderligere analyser viste, at disse mutationer havde en klar betydning for, hvor godt behandlingen virkede. Hos de patienter, der havde fejl i DNA-reparationssystemet, var kun halvdelen i live 2 år efter behandlingen, i modsætning til patienterne uden fejl i DNA-reparationssystemet, hvor halvdelen var i live 9 år efter behandlingen.
Patienter med fejl i DNA-reparationssystemet havde en markant overdødelighed, ikke fordi deres lymfekræft var mere aggressiv, men pga. langtids-bivirkninger til kemoterapien. Patienterne udviklede hyppigere blodmangel, infektioner eller leukæmi, altså en ny kræftsygdom, som desværre kan være en bivirkning til den kemoterapi, der tidligere havde kureret lymfekræften.
På Rigshospitalets hæmatologiske afdeling har de siden brugt den viden til at screene patienterne, inden de får højdosis kemoterapi.
- Hvis vi på forhånd ved, at patienten har en stor risiko for at dø inden for fem år efter behandling med højdosis kemoterapi, er det selvfølgelig bedre at give en anden behandling, siger Simon Husby.
Nye behandlinger med immunterapi
Og heldigvis er der stadig flere muligheder for at finde en anden behandling end kemoterapi. De senere år er der blevet godkendt flere nye medicinske behandlinger til lymfekræft, senest den avancerede CAR-T-celle behandling. Derudover er der også forskellige behandlinger med såkaldte bispecifikke antistoffer.
Både CAR-T-behandling og bispecifikke antistoffer er immunterapi, som virker ved at hjælpe patientens eget immunforsvar til at bekæmpe kræften.
Simon Husby fortsætter sit arbejde med at udforske cellernes DNA-reparationssystem, og hvad mutationer i det system betyder for patienterne. Han står bl.a. i spidsen for et nyt stort projekt, der omfatter alle patienter i Danmark over 60 år med tilbagefald af lymfekræft. Patienternes blod undersøges for mutationer i DNA-reparationsgenerne før, under og efter behandlingen.
- Vi kan allerede nu se at omkring en tredjedel af de ældre, der får tilbagefald, har de her mutationer i blodets DNA-reparationssystem. Spørgsmålet er, hvad det betyder for effekten af deres behandling, som typisk er kemoterapi eller immunterapi. Nu skal vi følge patienterne for at blive klogere. Måske allerede om et år kan vi bruge denne blodprøve-analyse til at finde patienter som ikke har gavn af kemoterapi., fortæller han.
For Simon Husby er det vigtigt, at forskningen gør en forskel for patienterne.
- Når jeg møder patienterne, bliver jeg ofte inspireret til nye forskningsprojekter, så vi kan give en bedre behandling, eller helt fravælge nyttesløse behandlinger.. Så det er ret tilfredsstillende at lave et projekt, der på sigt forhåbentlig kan hjælpe patienter med lymfekræft både i Danmark og i resten af verden, siger Simon Husby.
Simon Husby er beæret over Forskningstalentprisen og de 100.000 kr., der følger med. Han forventer at bruge pengene på at opstarte nye forskningsprojekter og tage til konferencer for at dele viden med internationale kollegaer.
Kræftens Bekæmpelse hædrer unge forskningstalenter
Ung læge og børnekræftgenetiker modtager pris for banebrydende genetisk forskning