- Fluffy var min superhelt, mens jeg var syg

Den lille hvalp kommer dem glædestrålende i møde, så snart de sætter sig på gulvet. Det er helt klart den i kuldet med mest krudt i numsen, og de kan slet ikke stå for den. Det er næsten, som om den vælger dem – ikke omvendt.

Gitte og datteren Laura er ikke i tvivl, da de tager hjem fra opdrætteren: Fluffy skal være deres nye familiemedlem.

De har haft to hunde i mange år. Men for et stykke tid siden døde den ene, og lige siden har det føltes helt tomt derhjemme. Hundehvalpen skal være deres mor-datter-projekt, og de glæder sig helt vildt til, at den bliver gammel nok til at flytte hjem til dem og skabe liv og glade dage.

Beslutningen er taget. Men få dage efter sker der noget, der vender op og ned på alting.

Får et afbud

Det er en weekend i midten af februar, da Gitte første gang lægger mærke til den lille knude forrest på det ene bryst. Samme aften får hun - underligt nok - en indkaldelse til mammografi-screening i sin e-boks.

Gitte er ikke urolig. Hun tænker, at det bare er en lille talgknude. Alligevel ringer hun til regionen mandag morgen for at få rykket mammografien frem.

Tilfældigvis er der en ledig tid samme dag, og hun springer straks til. Hun kører de 12 minutter frem og tilbage til Næstved for at blive undersøgt. Det går fint. Men hun når ikke engang at sætte sig ved spisebordet derhjemme, før telefonen ringer:

For og imod

Gitte og hendes mand Torben er meget i tvivl. Skal de aflyse hvalpekøbet? De taler om det mange gange de følgende dage, og Gitte vender det også med kollegaerne. For der er både for og imod:

På den ene side ved Gitte af erfaring, at der er rigtig meget arbejde forbundet med at få en hundehvalp. Talrige gåture, afbrudt søvn og tis, der skal tørres op i tide og utide. Og i dagtimerne er der kun hende til at gøre det. Kan hun mon klare det, når hun får det dårligt?

Omvendt ved hun også, at der er meget glæde forbundet med at få en hund. Og så er der Laura – datteren er dybt ulykkelig ved tanken om alligevel ikke at få Fluffy ind i familien. Hun VIL bare have den hvalp.

I sidste ende er det de positive forventninger, der vejer tungest. Og 14 dage efter operationen kører de ud og henter Fluffy.

- På det tidspunkt havde jeg det egentlig fint. Jeg var kommet mig nogenlunde efter operationen, og jeg var ikke startet på kemo endnu. Så jeg vidste jo ikke, hvor slemt det ville blive. Hvis jeg havde gjort det, er jeg ikke sikker på, at det var endt på samme måde, fortæller hun med et smil.

Glemmer smerterne

Kvalme, hovedpine og søvnløse nætter. Fingre, der svulmer op, og negle, der falder af. Gitte har det voldsomt dårligt. Ikke engang en sodavand kan lindre ubehaget – hun har altid elsket de boblende dråber, men nu får hun kvalme bare ved tanken.

Sommeren 2022 går med at ligge skiftevis på sofaen og i skyggen på terrassen. Hun ser samtlige afsnit af Masterchef med et halvt øje. Intet andet kan hun overskue.

Nogle dage har hun kun lyst til at blive i sengen. Men så hører hun Fluffy inde ved siden af. Hvad er det nu for nogle løjer, hunden finder på? Gitte er lige nødt til at gå ind at se efter.

Den lille hvalp er som en daglig indsprøjtning af ufortyndet glæde. Fluffy elsker at ligge helt tæt i sofaen og putte, når Gitte har det dårligt. Det giver sådan en skøn nærhed, som kun hundeejere forstår.

Andre gange er Gitte ved at dø af grin over Fluffy – som når hun drøner rundt på terrassen med vandkanden i gabet, som om hun vander blomster. Eller når hun og Minnie, den gamle hund, pludselig tonser rundt i stuen og leger tagfat.

- Hvor har jeg grinet ad den hund mange gange. Så glemte jeg pludselig alt det, der var svært og gjorde ondt. Det gjorde virkelig en forskel for mit humør i den periode, som ellers nok var blevet meget mørk, husker Gitte.

Den lille pelsklump har brug for motion. Så hver dag tager Gitte og Fluffy mindst én runde i den nærliggende skov. Nogle gange kan hun næsten ikke overskue at rejse sig og give den halsbånd på. Men bagefter har hun det altid bedre - for motion og frisk luft er lidt af en mirakelkur.

- Både fysisk og psykisk var Fluffy min redning i den periode, fastslår hun.

Musik og hund

Når Gitte i dag ser tilbage på sit kræftforløb, ved hun, at hun traf den rigtige beslutning ved at lukke Fluffy ind midt i sit livs krise.

- Jeg tror, at jeg ubevidst gjorde, hvad jeg kunne, for at åbne døren for de gode ting midt i alt det svære. Jeg fokuserede på glæderne frem for det triste. Det var nok med til at bære mig igennem, forklarer hun.

Det gælder for eksempel også i forhold til musikken. Gitte har med egne ord ’altid været en Depeche Mode-pige’. Men det mørke, elektroniske univers appellerer pludselig ikke længere til hende, da hun bliver syg. Ud af det blå får hun i stedet ørerne op for den danske popgruppe Jung.

Når hun nat efter nat ligger søvnløs, strømmer deres glade 80’er-inspirerede popmusik ind gennem høretelefonerne. Og det er med til at hjælpe hende igennem de sorte timer.

- Om dagen var det Fluffy, og om natten var det Jung. Tilsammen sørgede de for, at jeg ikke blev deprimeret – det er jeg overbevist om, fortæller hun.

I midten af august er Gitte endelig færdig med at få kemo, derefter følger to måneder med stråleterapi. Det er nu 2,5 år siden, og Gitte er stadig kræftfri. Men hun kæmper med føleforstyrrelser, smerter, høretab og hukommelsesbesvær. Forhåbentlig får hun snart en indkaldelse til Senfølgeklinikken i Roskilde.

Fluffy er heldigvis stadig ved hendes side hver eneste dag.

- Hun betyder stadig noget helt særligt for mig, efter alt, hvad vi har været igennem sammen. Det kan sikkert lyde mærkeligt i nogles ører. Men Fluffy har uden tvivl været min superhelt igennem hele mit kræftforløb.