Årets eksryger i Køge: Ingen troede på, at jeg kunne stoppe

I det sekund Karina Røeder havde booket en seks dages vandretur på den portugisiske Camino i 2024, begyndte et usynligt ur at tikke. 

På den 150 kilometer lange vandretur langs Atlanterhavets kyst ville hun få brug for at være i så god form som overhovedet muligt, så den 53-årige køgenser satte sig et stålfast mål om at kvitte smøgerne en gang for alle, inden hun skulle afsted.

- Jeg trænede ivrigt med lange gåture i skoven for at kunne gennemføre ruten, men da turen nærmede sig, kunne jeg mærke, at jeg havde brug for noget hjælp til at blive røgfri. Jeg ringede til Køge Kommune og tryglede om at komme med på et rygestophold, der faktisk allerede var begyndt, og heldigvis forbarmede sundhedskonsulenten sig over mig, og jeg kom med, siger hun. 

Røg som 12-årig

Sejt og voksent. Sådan husker Karina følelsen af de første hvæs af en cigaret ved kælderskakten i det almennyttige boligbyggeri i Køge, hvor hun voksede op. Det var her, kvarterets unge mødtes for at ryge i ly for vinden og i smug for forældrene. 

Karina var kun 12 år, da hun første gang fiskede et par filterløse cigaretter ud af sin fars hvide North State-pakke på øverste hylde i køkkenskabet. Det var en anden tid i begyndelsen af 1980’erne, hvor børn ofte blev sendt en tur i kiosken for at købe cigaretter og øl til deres forældre, så Karina vidste udmærket godt, hvor smøgerne lå gemt. 

- Jeg var lidt af en bisse, der gjorde hvad der passede mig og ikke fandt mig i noget, og cigaretterne signalerede en fandenivoldskhed, som jeg syntes passede godt til attituden. I starten var jeg så ung, at rygningen foregik i smug, men allerede i de sene klassetrin begyndte jeg at ryge fast, husker hun. 

Elever røg i frikvartererne 

I begyndelsen smagte tobakken kraftigt, sved i munden og fik Karina til at hoste, når hun trak røgen ned i de unge, modvillige barnelunger. Men langsomt vænnede hun sig til smagen og nikotinens beroligende effekt, der skulle blive en tro følgesvend gennem ungdomslivet.

I frikvartererne stod Karina og klassekammeraterne og røg ved bordtennisbordene foran klasselokalerne, og cigaretterne fulgte hende langt ind i voksenlivet. Indtil år 2000, hvor hun første gang besluttede at lægge smøgerne på hylden.

- Jeg stoppede, da jeg blev gravid med min ældste datter og gentog succesen, da hendes lillesøster var på vej. Men derefter begyndte mit tobaksforbrug langsomt at stige igen, og pludselig var jeg oppe på 20 cigaretter hver eneste dag. En festlig aften i byen kunne jeg let ryge mange flere, siger hun. 

Motiveret af sygdom

I mange år havde Karina rygestoppet som et tilbagevendende nytårsforsæt, men det var som om, der altid kom et eller andet i vejen. En ferie eller festlig anledning spændte altid ben for planerne om en røgfri hverdag. Men i 2013 blev Karinas motivation pludselige stærkere. 

- Jeg fik sygdommen hydrocephalus, en ophobning af væske i hjernen, der fører til forhøjet tryk inde i kraniet. Jeg skulle opereres, og på lægernes opfordring stoppede jeg med at ryge inden operationen. Desværre startede jeg efter 7-8 måneder igen. Det var nok noget af det dummeste, jeg nogensinde har gjort.

Men selvom rygestoppet ikke holdt i første omgang, blev lysten til et røgfrit liv kun stærkere i de kommende år. Karina var nu i fyrrerne, og den bekymringsfri ungdom var forbi. Flere af hendes nære venner, bekendte og familiemedlemmer fik kræft og andre alvorlige sygdomme, og det ændrede Karinas perspektiv.

- Jo ældre jeg blev, jo mere begyndte jeg at tænke på kræft, fordi flere af mine nærmeste blev ramt af den lortesygdom. Frygten for at blive syg begyndte at fylde mere, og jeg vidste, at jeg blev nødt til at tage bedre hånd om mig selv, for at være der for mine børn (døtre og papsønner) mange år endnu, siger hun. 

En fantastisk tur

I to måneder troppede Karina hver uge op til rygestopkurset i Køge Sundhedscenter, hvor hun og de øvrige deltagere delte deres erfaringer og hørte spændende oplæg om kroppen og afhængighed. 

Deltagerne fik desuden tilskud til rygestopmedicin og mulighed for at få telefonisk støtte og rådgivning fra rygestopkonsulenterne mellem mødegangene. Det var lige præcis den hjælp, Karina havde brug for. 

- Jeg stoppede endeligt med at ryge 1. april, og tre uger senere tog jeg til Portugal for at vandre. Det var en fantastisk tur, men også en hård omgang, som havde været svær at gennemføre med en smøg i kæften. I stedet havde jeg masser af luft i lungerne, og nogle gange kunne jeg finde på at løbe op ad bakkerne på ruten for at komme hurtigere op, siger hun.

Årets eksryger i Køge

I slutningen af 2024 modtog Karina et opkald fra et ukendt nummer. ”Du er blevet udnævnt som årets eksryger i Køge og bliver inviteret ind på Rådhuset for at modtage prisen,” sagde stemmen i den anden ende af røret og afslørede, at det var Karinas ældste datter, Anna, der havde skrevet til kommunen for at nominere sin mor. 

”Min mor har røget siden hun var helt ung, men efter et forløb hos jer er hun stoppet og har ikke rørt cigaretterne siden. På trods af sygdom og dødsfald i familien har hun formået ikke at ryge en smøg, selvom det har været hendes måde at dulme svære følelser på. Jeg synes, hun er så sej, og jeg tror, det er de færreste, der er lige så stædige og viljestærke som hende,” skrev datteren blandt andet i en mail. 

Karina blev meget rørt, da hun læste nomineringen, hvor datteren blandt andet satte ord på en ualmindelige barsk periode i Karinas liv. Tidligere samme år havde hun mistet sin far, og hendes kun fem år ældre søster var kommet på plejehjem efter en hjerneskade. 

- Jeg blev stolt over at læse nomineringen og Annas anerkendelse af, at jeg kunne holde rygestoppet trods en masse modgang. Hun var selvfølgelig med, da jeg skulle modtage prisen. Jeg er født og opvokset i Køge, men har aldrig været inde på rådhuset, så det var en stor oplevelse at blive inviteret ind på borgmesterens kontor for at blive hædret og drikke kaffe, siger hun. 

Den sidste cigaret er røget

Til prisoverrækkelsen fortalte rygestopkonsulenten, at alle deltagerne på Karinas rygestophold var stoppet - og stadigvæk var røgfri. Og Karina er da også helt afklaret med, at hun har taget det sidste hvæs af en cigaret nogensinde. 

- Det er en superfed følelse, at min afhængighed ikke styrer mig mentalt. Jeg har tidligere røget rigtig meget på både de positive og negative følelser, men nu har jeg lært at udsætte mine behov og være fuldt ud til stede i det, jeg føler, siger hun. 

Der er dog stadig forhindringer, hun skal overvinde. Hun kan få lyst til en cigaret, når hun nyder en drink på en ferie eller i festligt lag. Og så arbejder hun på at tabe de cirka 12 kilo, som hun har taget på, siden hun kvittede smøgerne. 

- Alle frygter jo at tage på i vægt, når de stopper med at ryge, og det er jo ikke godt at veje for meget, så det er jeg ved at tage hånd om nu. Men jeg har stor selvtillid omkring projektet, for jeg har overvundet en sejlivet vane før og er overbevist om, at jeg kan gøre det igen, siger hun.

En bedre rollemodel

Karina har oplevet utroligt stor opbakning fra venner, familie og kollegaer, der har læst om hendes rygestop i lokalavisen og på Facebook. 

- Der var aldrig nogen, der troede på, at jeg kunne stoppe, men nu er jeg med til at påvirke andre til at ryge mindre, Jeg har forsøgt at få mine døtre til at stoppe med at bruge snus, men nu har mine ord fået større vægt, fordi jeg selv har taget handling og er stoppet. Jeg er stolt af at være en bedre rollemodel, siger Karina og opfordrer alle til at søge hjælp til at kvitte smøgerne. 

- Rygestopkurset er simpelthen det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv!