Børn og unge tæppebombes af reklamer

M: Jeg synes ikke, jeg får så mange reklamer, som jeg gjorde for et par år siden. Nu er det mest klip fra en serie, jeg ser meget, og hvor jeg følger fanpages og skuespillerne på sociale medier.

J: Det kan da ikke passe – lån mig lige din telefon. Altså, der er da både noget med is og burgere. Jeg tror bare ikke, du er bevidst om det. Måske er det noget med, at du følger bestemte brands, fordi de på et tidspunkt har haft en konkurrence eller give away?

M: Det kan godt være. Jeg har engang prøvet at vinde nogle sodavand.

J: Der var en periode, hvor du var vild med Bubble Tea og asiatiske ting. 

M: Det er rigtigt. Jeg har også engang købt de dér Samyang nudler, som blev forbudt i Danmark, fordi de var for stærke. Og på et tidspunkt var der overalt på TikTok folk, der spiste asiatisk jelly-slik – det skulle jeg også prøve.

J: Du har da også prøvet at dyppe frugt i sukker og putte i fryseren? Du er meget på alle de madtrends, der kører. Måske er det på et tidspunkt startet som markedsføring, men så deler det sig bare på sociale medier. Derfor er det tit svært at vide, om det man ser, er reklame eller ej.

M: Jeg fik nok flere reklamer tidligere. Da der var Chips Battle, købte vi da alle poserne og testede dem. Jeg lavede også en video, hvor vi testede dem.

J: Ja, det gjorde vi faktisk. Med din lillebror på 10 er det meget tydeligt, at han bliver fanget af reklamer på YouTube. Dengang Prime kom frem, var han meget optaget af det. Og Mr. Beast-chokolade. 

U: Han var helt oppe i gear over Prime. Han samlede alle de forskellige flasker og havde dem stående på værelset. Da jeg var barn, var det lidt det samme, da tyggegummierne Jenka og Shake kom. De kom fra USA, og man kunne lave kæmpe bobler. Ellers var det ikke sådan nogle ting, vi gik op i. Sodavand var sjældent, og det var kun i biografen, der var reklamer. Jeg kan for eksempel huske ’Sig Jolly til din cola’-reklamen.

J: Da jeg voksede op, var der også kommet reklamer i fjernsynet. Og hvis min mor havde et dameblad liggende, så kiggede jeg i det. Men det lå i en uge eller en måned. Nu bliver børn og unge jo tæppebombet med reklamer på sociale medier dagen lang i en meget ung alder.

U: Jeg er glad for, jeg ikke selv har oplevet det, som de unge gør. Jeg kan huske, dengang Coca Cola og Fanta blev markedsført i Danmark. Der stod nogen og delte det gratis ud.

J: Der er jo kommet alt det med influencere, der markedsfører produkter. Mange børn og unge kan slet ikke gennemskue, at det er reklame. Mange influencere tænker nok ikke over, hvad de sætter i gang, når de siger ja til at reklamere for f.eks. chips. De har jo en kæmpe målgruppe af børn, som så vil spise chips, fordi deres idoler gør det.

U: Unge tror, at influencerne går ind for produktet, men det gør de måske slet ikke. Men det er jo deres job at lave de videoer – det er deres arbejde.

M: Men det er jo deres job at lave de videoer - det er deres arbejde.

J: Ja, men alt de laver, er jo indirekte reklame. Det opdager du bare ikke altid! Hvis du ser en video af en influencer, der rydder op i sit køkkenskab, så ser du jo de produkter, hun har i skabet. Du kom da også engang og spurgte, om vi ikke kunne få en bestemt måltidskasse, fordi du havde set influencere reklamere for den.

M: Ja, men det så da også bare vildt lækkert ud! Og nemt!

J: Ja, nemlig – så du bliver jo påvirket til at købe! Jeg synes ikke, det er fedt. Jeg ville ønske, der ikke var så mange reklamer for mad. Vi var jo også udsat for påvirkning som børn. Vi samlede på viskelædere, Diddle-ting og sådan noget og ville også gerne være en del af gruppen og have ’de rigtige’ ting. Men det generer mig, at man kører så hårdt på de unge med fødevarer.

U: Da mine børn var må, var der kun slik i weekenden. Nu spiser folk jo slik nærmest hver dag. Jeg lavede mad fra bunden – der var ikke andre muligheder. Der var ikke pizzeriaer og take away, og lørdagskyllingen kom først i 80’erne. Den var det første færdigmad, der kom. Udover konserves.

J: Vi fik meget dansk mad: Frikadeller, kartofler, boller i karry, stuvet spinat og sådan. Om lørdagen fik vi nogle gange lørdagskylling og regnbueis. Det var en stor ting for os. I madpakke fik jeg rugbrødsmadder og frugt. Jeg tror, børn spiser mere i dag end min generation. Der var ikke noget, der hed myslibar og snacks i madpakken.

M: Når jeg har madpakke med, så er det mest sådan noget som sandwich, wrap, pizzasnegle. Og kiks, figenstang eller myslibar. J: Jeg gad godt, der var strammere regler for, hvad man må reklamere for til børn. Jeg ville gerne have mere kontrol med, hvad de ser. Og jeg ville ønske, at der ikke var influencere, og at det kun var deres venner, de fulgte på sociale medier.

M: Hov - der er også det dér Dubai Chokolade. Man kan få det i nogle butikker i Danmark, hvor det koster 80 kr. Jeg har set det på TikTok. Det gad jeg godt smage! 

Den 12. maj 2025 præsenterede regeringen Kræftplan V. Et af punkterne i planen er, at reglerne for markedsføring af usunde fødevarer til børn og unge skal være strammere.