U: Unge tror, at influencerne går ind for produktet, men det gør de måske slet ikke. Men det er jo deres job at lave de videoer – det er deres arbejde.
M: Men det er jo deres job at lave de videoer - det er deres arbejde.
J: Ja, men alt de laver, er jo indirekte reklame. Det opdager du bare ikke altid! Hvis du ser en video af en influencer, der rydder op i sit køkkenskab, så ser du jo de produkter, hun har i skabet. Du kom da også engang og spurgte, om vi ikke kunne få en bestemt måltidskasse, fordi du havde set influencere reklamere for den.
M: Ja, men det så da også bare vildt lækkert ud! Og nemt!
J: Ja, nemlig – så du bliver jo påvirket til at købe! Jeg synes ikke, det er fedt. Jeg ville ønske, der ikke var så mange reklamer for mad. Vi var jo også udsat for påvirkning som børn. Vi samlede på viskelædere, Diddle-ting og sådan noget og ville også gerne være en del af gruppen og have ’de rigtige’ ting. Men det generer mig, at man kører så hårdt på de unge med fødevarer.
U: Da mine børn var må, var der kun slik i weekenden. Nu spiser folk jo slik nærmest hver dag. Jeg lavede mad fra bunden – der var ikke andre muligheder. Der var ikke pizzeriaer og take away, og lørdagskyllingen kom først i 80’erne. Den var det første færdigmad, der kom. Udover konserves.
J: Vi fik meget dansk mad: Frikadeller, kartofler, boller i karry, stuvet spinat og sådan. Om lørdagen fik vi nogle gange lørdagskylling og regnbueis. Det var en stor ting for os. I madpakke fik jeg rugbrødsmadder og frugt. Jeg tror, børn spiser mere i dag end min generation. Der var ikke noget, der hed myslibar og snacks i madpakken.