Civilsamfundet har ventet længe – nu er der endelig udsigt til forandring

Debatindlægget er bragt første gang i Socialmonitor 26. juni 2025.

Civilsamfundet er afgørende for det danske velfærdssamfund. Hver dag stiller frivillige op for mennesker i deres livs sværeste stunder – ved alvorlig sygdom, sorg eller krise. De skaber nærvær, støtte og fællesskab dér, hvor tilværelsen gør ondt. Deres indsats gør en reel forskel – både for den enkelte og for samfundet som helhed.

Men det er blevet bøvlet at være frivillig i Danmark. Regler, tilladelser, uklarhed og uforudsigelig finansiering lægger unødige hindringer i vejen.

Heldigvis er der – efter mange års stilstand – endelig skred i tingene. På Christiansborg har man smøget ærmerne op og sat gang i et arbejde, der skal gøre hverdagen lettere for civilsamfundets ildsjæle. Det er både tiltrængt og opløftende. For selvom engagementet er stærkt, hæmmes mange foreninger af bureaukrati og manglende stabilitet. Derfor er det afgørende, at regeringen følger op på de to gode spor, den netop har sat i gang.

Det ene spor er de 51 anbefalinger fra foreningslivets partnerskab, som for nylig blev afleveret til kulturministeren, og som tydeligt viser, hvordan vi kan mindske bøvlet og skabe bedre rammer for frivilligheden.

Det andet er de igangværende forhandlinger om en ny model for grundfinansiering, som socialministeren – efter flere års tilløb – har indledt med Folketingets partier.

Begge initiativer peger i den rigtige retning. Med konkret handling kan de blive startskuddet til markante forbedringer for civilsamfundet.

Spænder ben

Det er vigtigt at slå fast, at civilsamfundet ikke blot er et supplement til velfærden – det er en integreret del. Rundt om i landet løfter frivillige og organisationer opgaver, der både supplerer og i nogle tilfælde står i stedet for offentlige tilbud. Det sker med nærhed, fleksibilitet og menneskelig indsigt – inden for både sygdom og sundhed, sociale indsatser, kultur og idræt.

Frivilligheden skaber relationer og fællesskaber. Den styrker den mentale trivsel, reducerer ensomhed og øger livskvaliteten – og sparer i sidste ende samfundet for store udgifter.

Men rammerne skal være bedre. Alt for mange frivillige og foreninger kæmper med uklare regler, administrative byrder og en økonomisk usikkerhed, som spænder ben for deres idéer og kvæler deres engagement.

De 51 anbefalinger fra foreningslivets partnerskab er både konkrete og bredt funderede – og er resultatet af en god dialog mellem en lang række aktører, herunder Civilsamfundets Brancheforening hos Dansk Erhverv og Danske Patienter, som Kræftens Bekæmpelse begge er medlem af.

Lad os dykke ned i tre af de anbefalinger, som bunder i klassiske udfordringer – dem, som frivillige over hele landet sidder og river sig i håret over:

Bankerne: Mange foreninger oplever store problemer med at oprette bankkonti og leve op til hvidvaskreglerne. Det er særligt vanskeligt for mindre foreninger, der mødes af krav, som ikke står mål med deres størrelse og aktiviteter.

GDPR: Reglerne er komplekse og svære at anvende i praksis. Det fører til usikkerhed og frustration – og tager tid og energi fra den frivillige kerneopgave.

Arrangementer og festivaler: Det er ofte alt for bøvlet at søge tilladelser, og der er stor forskel fra kommune til kommune. Det skaber ulighed og bremser initiativer. Det samme gælder adgangen til foreningslokaler og lignende faciliteter.

Disse problemer er ikke nye – men nu ligger der gode og gennemarbejdede anbefalinger klar. Regeringen har tilkendegivet, at man vil følge dem eller forklare, hvis det ikke er muligt (følg-eller-forklar-princippet). Det forpligter – og det må ikke ende som endnu en syltekrukke.

Endelig en ny model

Sideløbende med anbefalingerne til kulturministeren har socialminister Sophie Hæstorp Andersen indkaldt til forhandlinger om en ny model for grundfinansiering af civilsamfundets organisationer. Det er første gang i mange år, at der reelt arbejdes på at ændre den økonomiske usikkerhed, som præger store dele af sektoren – i særdeleshed hos de mindre foreninger og initiativer.

Det altoverskyggende problem i dag er, at for mange frivillige bruger for lidt tid på mennesker – og for meget tid på papir. De kæmper med tilladelser, samarbejdsaftaler, tilskudsansøgninger og databeskyttelse. Det dræner kræfterne og tager glæden fra arbejdet.

Fremtidens velfærd skal bygges i fællesskab mellem civilsamfund, erhvervsliv og det offentlige. Hver sektor har sine styrker – og sammen kan vi skabe en mere menneskelig, innovativ og bæredygtig velfærd.

Civilsamfundet spiller en afgørende rolle på social- og sundhedsområdet og bidrager til udviklingen af velfærdssamfundet. Derfor er det helt afgørende, at vi styrker de frivillige indsatser – både gennem bedre støtte til de frivillige selv og ved at gøre det lettere at engagere sig i organisationerne på området.

Civilsamfundet er ikke pynt på toppen af velfærdssamfundet. Det er en af grundpillerne. Hvis det fortsat skal være det, må vi fjerne de barrierer, der i dag gør det unødigt svært at engagere sig. Det skylder vi de frivillige – og de mange mennesker, som har brug for deres støtte.