Danina, Grete og Lykke: Et frivilligt venskab gennem 34 år

Lykke Dalby Christensen, 82 år

Ansvarsområde: Tekstil
Er frivillig mandag og torsdag + det løse

Fortæl lidt om dit liv

Jeg har arbejdet i hjemmeplejen. Da jeg var ung, kunne jeg godt tænke mig at arbejde i en tøjforretning, men det blev aldrig til noget.

Min mand var også frivillig –  i møbler – og var det i 19 år. Han stoppede, da han blev syg. Han var kontormand og meget vellidt.

Jeg har to sønner. Jeg mistede min ældste til kræft for 7 år siden, og den yngste fik en hjerneblødning for 2 år siden.

Hvorfor blev du frivillig her?

Da jeg så annoncen i avisen, tænkte jeg, at jeg ville prøve for det var noget med tøj. Men jeg begyndte i isenkram, så videre til bøgerne og i kassen, før de manglede nogen på lageret. Sådan endte jeg med at sortere alt det, de andre ikke kan nå: Tekstiler, huer, hatte, vanter, tørklæder, undertøj og juleduge.

Jeg begyndte egentlig ikke, fordi det var Kræftens Bekæmpelse, men det er blevet ekstra meningsfuldt, fordi jeg i dag ved, hvor meget kræftpatienter bliver hjulpet.

Hvorfor bliver du ved?

Jamen, hvorfor ikke? Jeg tror aldrig, jeg holder op. Jeg kan slet ikke undvære det, og vi har et godt kammeratskab. Jeg kender alle og kommer alle dage. Selv om jeg egentlig kun har vagt mandag og torsdag, kommer jeg også tirsdag, onsdag og fredag, og også lørdag indimellem.

Hvorfor så mange dage?

Det kan jeg godt lide. Efter, jeg er blevet alene, kommer jeg her endnu mere, så jeg ikke bare sidder derhjemme. Jeg mistede min mand for 2 år siden, så det er en trøst og en tryghed at være her. Derhjemme føler jeg mig mange gange alene, ensom, selv om jeg har mit gode humør. Og det har jeg tænkt mig at beholde.

Hvordan er forholdet til de andre frivillige?

Vi laver sjov med hinanden, krammer og græder. Mange her har selv kræft eller har mistet til kræft. Jeg mistede selv min ældste søn til kræft, og mit barnebarn fik kræft, men er heldigvis kræftfri i dag.

Vi giver kram om morgenen, og så ses vi jo til morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe. Grete og jeg kommer sammen privat. Hun kommer snart til julefrokost hjemme hos mig, hvor vi har talt om at invitere nogle mænd med. Bare fordi det er lidt sjovere.

Du begyndte sammen med Grete og Danina. Hvad ville det betyde, hvis de ikke var her mere?

Det vil være mærkeligt, men det kan jo også være mig, der falder fra først. Vi har faktisk aldrig talt om det, for det er bare naturligt, at vi kommer hver gang. Vi har desværre mistet Martha, der også var med fra starten, og det er mærkeligt, hun ikke er her mere. Dem, der er borte, har sat sig spor i mig.

Grete Schulz, 93 år

Ansvarsområde: Vaskekone
Er frivillig hver mandag og fredag

Fortæl lidt om dit liv

Jeg er uddannet ved barneplejen og ansat i en ambassadørfamilie i Stockholm i 4 år. Så blev jeg gift, skilt og fik en ny mand, som jeg har boet i Canada med. Vi er flyttet mange gange på grund af hans job – 22 gange. I 1964 flyttede vi til Kolding.

Jeg har to sønner og mistede min datter til kræft, da hun var 45.

Hvad laver du som frivillig?

Jeg vasker alle kludene og alt, hvad der bliver brugt i løbet af ugen i butikkerne. I begyndelsen vaskede vi også en del af tøjet, men det gør vi ikke længere, for tøjet er i bedre stand i dag. Derudover måler jeg gardiner op og sætter priser på og bundter de gode bøjler, som lægges ud i butikken. Dem sælger vi utrolig mange af.

Hvorfor blev du frivillig her?

Jeg så annoncen i avisen og cyklede straks ud for at se, hvad det var. Jeg besluttede med det samme, at jeg gerne ville. Dengang havde jeg ikke kræft inde på livet. 
Siden har jeg mistet min datter til kræft, min bedste veninde døde af kræft, da hun var i 40’erne, og jeg har mistet min søster til kræft.

Hvorfor er du blevet ved så mange år?

Hele fællesskabet betyder meget for mig, og jeg har godt af at komme ud af min lejlighed. Især efter min mand gik bort i 2016. Hvis ikke jeg kom her, ville jeg sidde derhjemme og gro fast.

Jeg kan lige akkurat komme ned og handle, men ellers ville jeg ikke komme ud. Jeg bor i en boligblok, men jeg har ikke kontakt med nogen derfra. Så længe, jeg kan komme afsted med Flextrafik, gør jeg det, selvom det koster nogen penge.

Hvordan er forholdet til de andre frivillige?

Jeg holder altid øje: ’Er Danina kommet?’. Vi har stået tæt på hinanden i de 34 år og har vores lille område ude på lageret, hvor vi diskuterer daglige ting og griner meget.

Før tog vi bussen sammen og talte på vejen. Men efter jeg bruger Flextrafik, følges vi ikke længere.

Alle her er aktive folk, der har samme indstilling. Der skal meget til, hvis nogen spørger, om jeg kan ses på en mandag, for der skal jeg jo i genbrugen.

Hvor længe bliver du ved?

Så længe som muligt – de næste 10 år.

Danina Lanfear, 85 år

Ansvarsområde: Sølv, messing og kobber
Er frivillig hver fredag

Fortæl lidt om dit liv

Jeg er født og opvokset i England og kom til Danmark i 1970, fordi jeg blev gift med en dansker, jeg mødte i Australien. Jeg har blandt andet arbejdet i det engelske flyvevåben med kontorarbejde.

I mit dansktalende liv underviste jeg i engelsk på FOF, indtil jeg gik på pension som 70-årig. Jeg var i hjemmeværnet i 5 år og har haft forskellige frivilligjobs – blandt andet i andelsboligforeningen og den lokale biograf.

Jeg har tre voksne børn og syv børnebørn og fik selv kræft i 2009. Min svigersøn døde af kræft i 2017, da hans børn – mine børnebørn – var 5 og 8 år gamle. Det var bare tragisk.

Hvorfor blev du frivillig her?

Det var et tungt tidspunkt i mit liv, hvor jeg manglede noget at lave uden for mig selv for at undgå at gå under. Kræftsagen var en god sag, og jeg kunne gøre noget for samfundet. Så da butikken åbnede i nærheden af, hvor jeg boede, tænkte jeg: ’Jeg giver det tre uger’. Det er indtil videre blevet til 34 år.

Hvorfor bliver du ved?

Jeg møder andre mennesker, der er aktive, som møder op og gør noget. Mange af dem har en spændende livshistorie. Tag bare Grete på 93 år, der går med rollator, men alligevel bliver ved med at komme.

Jeg synes, det er udviklende at møde mange forskellige mennesker og meningsfuldt at give noget af sig selv.

Hvad betyder det for dig at arbejde sammen med Grete og Lykke? 

Kontinuitet. Vi har lært hinanden bedre at kende gennem årene, for man deler jo ikke det hele fra starten. Det kommer med tiden. Vi griner meget sammen. Både Lykke, Grete og jeg er alene, så det er godt at have nogen, man kender bedre. Men vi har også travlt, så det er ikke lange, dybe samtaler, for vi arbejder jo.

Hvad er anderledes ved at være frivillig i dag?

Da vi begyndte, var der ingen, der vidste, hvordan det skulle køre - heller ikke cheferne. Alle hjalp til, hvor der var brug for det. Dengang havde Kræftens Bekæmpelse kun tre genbrugsbutikker, og vi var selvfølgelig den bedste.

Senere fik vi vores egne ansvarsområder. Tingene er bare vokset og har udviklet sig hen ad vejen, og det betyder meget, at vi har haft mange gode ledere.