Debat: Børn som pårørende - en opgave for de kommende sundhedsråd

Debatindlægget er bragt første gang i Sundhedsmonitor den 6. maj 2025.

Hver dag mister fem børn i Danmark en forælder. Hvert år oplever op mod 85.000 børn og unge, at deres mor, far eller søskende bliver alvorligt fysisk syge. Næsten 300.000 børn vokser op i familier præget af psykisk sygdom, og omkring 122.000 børn lever med rusmiddelproblemer tæt inde på livet.

Det er mange børn - og alt for mange af dem bliver overset. Derfor foreslår vi, at børn som pårørende skrives ind i lovgivningen som et ansvarsområde for de kommende sundhedsråd. 

Sundhedsrådene kan blive en vigtig ramme for at styrke indsatsen og sikre bedre tilbud til disse børn.  Der er i disse år en voksende opmærksomhed på børns trivsel – ikke mindst med Trivselskommissionens anbefalinger om tidligere og mere systematisk opsporing af børn i mistrivsel. Vores forslag flugter med den dagsorden og kan styrke den tidlige indsats over for en stor gruppe børn, der i dag ofte overses.

De usynlige børn

For børn og unge kan det være livsændrende, når en forælder bliver alvorligt syg – eller dør. Mange føler sig ensomme, fordi omgivelserne ikke forstår, hvad de går igennem. 

Som Malthe, der havde svært ved at koncentrere sig i skolen og blev inde i frikvartererne, men ikke turde fortælle, at hans far var kommet på hospitalet. Eller Agnete, der stoppede med at spille håndbold og se sine venner, fordi hun ville være tæt på sin syge mor. For hvad nu, hvis der skete moren noget, mens hun var væk?

Børn holder ofte deres bekymringer for sig selv for at skåne deres forældre. Men kigger man efter, er det tydeligt, at de mistrives. Nogle bliver indadvendte og trækker sig fra det sociale. Andre bliver aggressive og udadreagerende. Ganske mange får fysiske symptomer som ondt i hovedet og maven eller svært ved at sove. Og det kan være svært at holde koncentrationen i skolen og passe lektierne, når frygt og bekymring fylder.

Konsekvenserne kan vare hele livet

Uden den rette hjælp kan det få alvorlige konsekvenser for børnene. De har større risiko for at udvikle depression, droppe ud af deres uddannelse, få misbrugsproblemer eller føle sig isolerede senere i livet. Det kan i værste fald føre til en for tidlig død.

Manglende hjælp til børnene har store menneskelige omkostninger – og koster også samfundet dyrt.

Problemet er kendt, men hjælpen mangler
Vi ved, at børn og unge som pårørende har brug for støtte, men mange får den aldrig. Det skyldes især uklarhed om, hvem der har ansvaret, og at mange fagfolk mangler viden om, hvordan de bedst hjælper.

Når en voksen bliver alvorligt syg, træder et helt sundhedssystem i kraft for at sikre den rette behandling. Men vi mangler et tilsvarende system til at hjælpe de børn, der står ved siden af og risikerer at miste det vigtigste i deres liv – en forælder.

Sundhedsrådene bør tage ansvar

Som en del af den kommende sundhedsreform oprettes 17 nye sundhedsråd med folkevalgte fra kommuner og regioner. Vi foreslår, at hjælp til børn som pårørende bliver en del af sundhedsrådenes opgaver.

Sundhedsrådene kan sikre bedre støtte til disse børn ved:

• At fordele ansvaret tydeligt mellem kommuner og regioner, så ingen børn overses. Norge har allerede gode erfaringer med dette.
• Systematisk at opspore børn som pårørende på hospitaler, hos praktiserende læger og hos sundhedsplejersker, så ingen børn falder igennem systemet.
• At registrere oplysninger om børnene i forældrenes patientjournal, så sundhedspersonale kan følge op på deres behov.
• At henvise børn med støttebehov til den rette hjælp, hvad enten det er i kommunen, regionen eller via frivillige organisationer. 

Vi har allerede den nødvendige viden og erfaring til at handle – nu gælder det om at sikre, at intet barn, der er pårørende, står alene.