Debat: Forbrugere skal rustes med viden om ultraforarbejdede fødevarer

Debatindlægget er bragt første gang i Politiken den 6. januar 2025.

Frysepizzaer, coco-pops, bacon og færdigretter ryger dagligt i mange travle forbrugeres indkøbskurve. Produkterne – som er eksempler på ultraforarbejdede fødevarer - har trukket avisoverskrifter og tv-tid de seneste uger, fordi nyere forskning tyder på, at produkter som disse kan kædes sammen med risikoen for ikke færre end 32 forskellige sygdomme, herunder flere kræftformer.

Kræftens Bekæmpelse har bidraget med konkrete råd til, hvordan forbrugerne kan navigere i det virvar af indkøbsmuligheder og træffe informerede og forhåbentlig sunde valg, samtidig med, at hverdagen skal hænge sammen med arbejde, børn og fritidsaktiviteter.

Det har medført kritik fra aut. klinisk diætist, Inger Bols, i Politiken d. 10. december.

Med vores fokus på ultraforarbejdede fødevarer pålægger vi den enkelte forbruger en følelse af ansvar for ikke at blive syg – og efterlader dem med unødig bekymring, mener hun.

Forbrugerne har brug for viden

Det er forståeligt, at ny viden kan skabe uro og tvivl, om man nu gør det rigtige. Men som sygdomsbekæmpende forening med internationalt anerkendte forskere har vi i Kræftens Bekæmpelse et ansvar for at dele dokumenteret viden, som kan mindske kræftrisikoen.

Det er derfor, at vi insisterer på oplysning og forebyggelse.

Den viden er vigtig for forbrugerne i deres møde med en professionel fødevareindustri, som med massiv økonomi og stor ekspertise udvikler fristende produkter, som er svære at sætte fra sig igen, når først posen er åbnet.

Det er ikke viden, der er problemet, men netop mangel på viden om emnet, der baner vej for madforskrækkelse.

Myndigheder har ansvaret

Ansvaret for udviklingen ligger ikke alene hos forbrugerne, men også hos politikere og myndigheder.

Ultraforarbejdede fødevarer udgør op til 45 pct. af danskernes daglige energiindtag - det bliver politikere og myndigheder nødt til at handle på.

Der er i dag tilstrækkelig evidens til at sige, at netop de ultraforarbejdede fødevarer er dårlige for vores helbred.

Ja, der er stadig brug for mere viden om specifikke indholdsstoffer, og en bedre kategorisering, men den viden vi har i dag, er rigelig til, at vi bør slå bremsen i. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi samme situation som i England og USA, hvor ultraforarbejdet mad dominerer, og kroniske sygdomme er udbredt.

Den udvikling kan vi endnu modarbejde i Danmark, hvis myndighederne tager ansvar og lovgiver på området.

F.eks. kan man som i andre lande indføre en mærkningsordning, som viser, om fødevarer er ultraforarbejdede. På den måde bliver forbrugerne hjulpet med retningslinjer, der kan gøre det nemmere at navigere i den jungle af forarbejdet mad, som industrien står for.

Kræftens Bekæmpelse er klar til at bidrage til dette arbejde med afsæt i dokumenteret viden.