Til cancer.dk
Bydelsmødrene Ebtisam og Ganime nedbryder myter og fordomme, når de holder oplæg om HPV for kvinder med minoritetsbaggrund.
- Vaccinen gør, at man har et skjold på. Det er sådan jeg tænker.
Ebtisam Khalil Ibrahim ser ud over forsamlingen af kvinder, der sidder ved bordene med kirsebær-mønstrede voksduge. De fleste har tørklæder på i forskellige farver og mønstre. Der er kaffe og te i kopperne og skåle med mandariner og de søde tyrkiske kager, tulumba.
Vi befinder os på Nørrebro i København, i lokalerne hos Diversity Works, en NGO for minoritetsetniske danskere. En medarbejder fra organisationen oversætter løbende mellem dansk og somali.
Ebtisam Khalil Ibrahim og Ganime Özler holder oplæg om HPV-vaccine og screening for livmoderhalskræft. De er bydelsmødre, det vil sige kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der fungerer som brobyggere mellem minoritetskvinder og resten af samfundet.
Ebtisam gennemgår dagens program og lægger ud med at fortælle om virusset HPV:
- Der er cirka 100 forskellige slags HPV-virus, og nogle af dem kan give kræft. Det er livmoderhalskræft og andre slags kræft. Vaccinen kan forebygge de farligste virus, forklarer Ebtisam.
Hun fortæller, at HPV kan smitte via seksuelt samvær.
- Vaccinen virker bedst, når der ikke allerede er HPV i kroppen. Derfor skal man have den, før man bliver seksuelt aktiv, siger hun.
Undersøgelser viser, at tilslutningen til HPV-vaccinen er lavere blandt børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Det er baggrunden for, at Københavns Kommune har allieret sig med bydelsmødrene for at få dem til at udbrede budskabet om, at vaccinen kan forhindre kræft.
Ebtisam og Ganime har været på kursus i, hvordan de kan informere om HPV-vaccinen. De har allerede holdt en række møder for andre kvinder med etnisk minoritetsbaggrund – og har selv foreslået at holde oplæg hos Diversity Works, hvor de benytter sig af syværkstedet.
- Det er så vigtigt at informere om, at vaccinen kan forhindre kræft. Der er så mange myter og falske rygter, der florerer, siger Ebtisam.
Ganime supplerer:
- Når nogen hører et rygte, spreder det sig hurtigt. Mange tror, at de ikke kan få børn, hvis de får vaccinen, siger hun.
Ganime har tyrkisk baggrund, og Ebtisam er iraker. Begge er blevet familiesammenført til Danmark for mange år siden. Ebtisam fortæller, at hun har to døtre på 36 og 40 år, som begge har fået HPV-vaccinen.
- Jeg var også bekymret, men de kom hjem og sagde, at de ville have den. Jeg har nogle meget selvstændige piger, smiler hun.
En af tilhørerne vil vide, om vaccinen er både til drenge og piger. Og ja, både drenge og piger skal have den, siger Ganime.
- Når en pige gifter sig engang i fremtiden, kan hendes mand måske smitte hende, fordi han har været ude at hygge sig, siger hun.
- Når det er de unge, der skal have den, skulle I så ikke have inviteret de unge i stedet for os?, spørger en af tilhørerne.
- Vi mener, det er godt at give oplysningerne til forældrene, så de kan give deres børn vaccinationen, svarer Ganime.
En anden kvinde tager ordet:
- Det er vigtigt, at vi bryder et tabu. Hvis de unge har dyrket sex, siger de det jo ikke til mig, siger hun.
En af kvinderne i salen siger, at hendes venindes datter er blevet syg af vaccinen. En anden refererer til en tv-udsendelse:
- Jeg så i fjernsynet engang, at der var nogen, der fik bivirkninger. Der var en, der sad i kørestol, siger hun.
Ebtisam forklarer, at vaccinen er sikker.
- Det er en ganske almindelig vaccine. Man får et stik i armen. Man kan blive rød der, hvor man er blevet stukket, man kan føle sig træt og få det lidt influenzaagtigt. Det er ikke mere alvorligt end det, siger hun.
Ganime fortæller, at hendes venindes datter har livmoderhalskræft.
- Hun har fået tre operationer, og hun har det ikke godt. Hun er 30 år og har tre børn. Jeg bliver ked af det. Det har spredt sig til knoglerne, fortæller Ganime.
Hun opfordrer kvinderne til at deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.
- 90 (84, red.) kvinder dør hvert år af livmoderhalskræft i Danmark. Når I får en invitation til screening, skal I sige ja og blive undersøgt hos lægen, siger Ganime.
Ebtisam og Ganime er færdige med deres oplæg, og tilhørerne klapper.
- Det er nogle dygtige kvinder, der kommer her og interesserer sig for det, vi fortæller. Nogen af dem har ikke hørt om vaccinen før, siger Ebtisam.
Ebtisam og Ganime har lært hinanden at kende gennem deres arbejde som bydelsmødre i Københavns Nordvestkvarter.
Nagime fortæller, at hun selv har haft brug for hjælp. Hun blev i sin tid familiesammenført med en psykisk syg mand, som hun var gift med - og passede - i 13 år. Hun endte med at få en depression, men fik hjælp til at bryde ud af ægteskabet.
- Jeg har haft det hårdt, men nu er det mig, der kan hjælpe andre. Jeg elsker mennesker, og vi møder så mange søde mennesker, siger Ganime.
Denne artikel stammer fra vores medlemsmagasin Tæt på Kræft. I dette nummer sætter vi fokus på forebyggelse af kræft. Læs bl.a. om Karina, der efter et liv med cigaretterne som følgesvend blev røgfri. Og om Mette, der fik modermærkekræft efter mange timer i solariet som ung.
Læs magasinet her