Farvel til flyversjus og fredagsøl?

Den dukker op til jul, nytår, påske og i ferier. Til morgenfødselsdage, champagnebrunches, i weekender og til familiefester. Ved grillarrangementer, fredagsbarer, festivaler, fodboldkampe og endda begravelser. Uanset om vi fejrer, sørger, skal i feststemning eller vil dæmpe nerverne, er alkoholen med.

Vores sprog er formet af det. Tænk bare på udtryk som fredagsøl, kvaje-bajer, gravøl, godnatdrink og flyversjus. Danmark er nok det eneste land, hvor man kan være ’pinligt ædru’. Sådan har det været siden vikingernes drikkegilder, hvor mjøden flød ind i den danske folkesjæl og blev der: Tre ud af fire voksne i Danmark har drukket alkohol inden for den sidste måned, og hver dansker over 18 år køber i gennemsnit 9,3 liter ren alkohol om året.

Men de seneste år er et opgør med den danske alkoholkultur spiret frem. Måske har du hørt om fænomenerne ’hvid januar’ og ’sober curious’? Begge er udtryk for en mere bevidst tilgang til dét at drikke alkohol frem for at drikke løs uden omtanke.

En undersøgelse fra Alkohol & Samfund i 2024 viste, at 23,4 pct. af de adspurgte på et tidspunkt har prøvet at holde en alkoholfri måned. Dette var en stigning fra 19,5 pct. året inden.

Og tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling på højst ti genstande om ugen, er faldet fra 2010 til 2023.

Nysgerrigt ædru

Begrebet ‘hvid januar’ kommer fra England og betyder, at man i en måned ikke drikker alkohol. For nogle er det en anledning til at bryde med eksisterende vaner og tage dem op til overvejelse. Andre har bare brug for at få renset ud efter en december med for mange våde varer.

På samme måde er ’sober curious’ betegnelsen for en strømning, som opfordrer til et mere reflekteret forhold til alkohol. Sober Curious betyder ordret ’at være nysgerrig på at være ædru’. Det handler ikke nødvendigvis om at vælge alkohol helt fra, men om at tænke mere over, hvor meget man drikker, hvornår og hvorfor. Fænomenet er især drevet af yngre mennesker.

Massivt drikkepres

24-årige Solbjørg Fangel Mo er en af dem, der tænker over, hvad hun drikker. Hun har aldrig været vild med smagen af alkohol og blev skræmt af det kontroltab, hun oplevede hos sine fulde kammerater i gymnasiet på Sydsjælland.

- Til en fest var der en af pigerne, der blev så fuld, at hun ikke kunne stå på benene, og hendes forældre måtte komme og hente hende. Det skulle jeg ikke nyde noget af!

Solbjørg besluttede sig for ikke at drikke, men vennerne blev ved med at prøve at få alkohol i hende. ”Vi kan sagtens mixe noget, der smager godt – det er meget sjovere, når man har drukket,” lokkede de.

Da hun efter gymnasiet tog på højskole, besluttede hun sig for at drikke en lille smule for at undgå spørgsmål.

- Det var lidt nemmere, for så skulle jeg ikke hele tiden forsvare, at jeg ikke drak. Men de syntes, det var underligt, at jeg aldrig drak mig fuld. Det var noget, de selv gik op i og glædede sig til.

Nu læser Solbjørg statskundskab på Universitetet, hvor alkohol også fylder meget i det sociale liv. Det har krævet nogle samtaler med studiekammeraterne om, hvorfor hun ikke drikker så meget som dem.

- Nu har jeg valgt at holde et ’hvidt år’ i hele 2025. Det gør det lidt nemmere at forklare, hvorfor jeg ikke vil drikke. Jeg vil gerne mærke efter, hvornår jeg drikker, fordi jeg har lyst, og hvornår det er på grund af et pres udefra. For mange er det at drikke jo ikke et frit valg, fordi presset er så massivt, siger hun.

Nye produkter uden alkohol

Den voksende bevidsthed om de skadelige konsekvenser af alkohol har sparket døren ind til en helt ny type produkter, nemlig alkoholfri alternativer til øl, gin, vodka og cocktails. Perfekte til dem, der gerne vil undgå tømmermænd og pinligheder og samtidig være en del af festen. Mange barer skænker alkoholfri alternativer, og fine restauranter tilbyder en ’juicemenu’ som alternativ til vinmenuen.

Tal fra Coop Analyse viser, at salget af øl med en alkoholprocent på under 0,5 blev seksdoblet fra 2010 til 2021. I 2018 fremstillede de danske ølbryggere 26 forskellige slags alkoholfri øl. I 2023 var tallet steget til 68, viser tal fra Bryggeriforeningen.

Det er dog ikke kun øl, der findes i alkoholfri varianter. Flere begynder at mixe deres egne alkoholfri drinks med is og citron, serveret i langstilkede cocktailglas. Og til dem, der ikke har lyst til at eksperimentere med shaker og knust is, er der kommet færdigblandede varianter i butikkerne. 

I 2018 grundlagde Morten Lee Sørensen et firma, der sælger cocktails, spiritus og vin uden alkohol.

- I 2017 gav jeg mig selv den udfordring at leve 100 dage uden alkohol. Jeg blev overrasket over, hvor svært det faktisk var at finde gode alternativer til alkohol, og hvor forvirrede mine venner blev, når jeg sagde nej tak. Det besluttede jeg mig at lave om på, siger Morten Lee Sørensen.

Han vil gøre det nemmere at være bevidst om sit alkoholforbrug og vælge promillerne fra – ikke som princip, men som mulighed.

- 80 pct. af vores kunder drikker også alkohol, men vælger det nogle gange fra. For de flestes vedkommende handler det om sundhed. Jeg oplever, der er en stigende tendens til, at folk overvejer deres forhold til alkohol, og at det bliver mere og mere almindeligt at vælge alkoholfrit.

Stadig europamester i druk

På trods af at vi drikker mindre, er salget af alkoholfri drikkevarer dog beskedent i forhold til salget af alkohol. Og selvom unge drikker mindre end tidligere og er ældre, når de begynder, viser nye undersøgelser, at tallene igen er begyndt at stige.

Unge i Danmark har længe haft den tvivlsomme ære at være ’europamestre i druk’, og det er der ikke ændret ved: 40 pct. af 15-16-årige i Danmark har været fulde mindst én gang den seneste måned. Gennemsnittet i Europa er 13 pct., og i Norge og Sverige er andelen blot 9 pct.

- Jeg ser en tendens til, at forbruget og alkoholkulturen i Danmark er ved at ændre sig, men overordnet drikker vi stadig meget. Alkohol spiller en alt for central rolle i mange sociale sammenhænge, og mange oplever drikkepres. Det kræver fortsat en indsats, hvis vi skal have skabt en sundere alkoholkultur i Danmark, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse