Spring navigation over

Flere overlever tarmkræft, men stigning blandt unge bekymrer

Overlevelsen efter sygdommen stiger, og takket være effektiv screening er det i dag muligt at forebygge tarmkræft. Desværre får flere unge diagnosen. Eksperter peger på kost og motion som mulige årsager.

De seneste tal fra Cancerregisteret viser, at der over en 20-årig periode (2004-2023) har været en gennemsnitlig årlig stigning på 2,6 pct. i antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft blandt personer i aldersgruppen 0-49 år. Foto: Foto: Thomas Lekdorf

Hvert år får omkring 4.400 mennesker konstateret tyk- eller endetarmskræft, og det gør sygdommen til en af de mest udbredte kræftformer i Danmark. Heldigvis er udviklingen indenfor området overordnet en strålende succeshistorie.  
 
I en lang periode op til 2010’erne havde Danmark den absolut dårligste overlevelse i Norden efter en tarmkræftdiagnose. Men sådan er det ikke længere.  
 
Et halvt århundredes bundplacering er vendt, og i dag har både danske mænd og kvinder den højeste overlevelse i Norden. 73 pct. af dem, der har fået tarmkræft er ifølge den seneste opgørelse fra den statistiske kræftdatabase NORDCAN stadig i live mindst 5 år efter diagnosen. 
 
- Behandlingen af tarmkræft er i løbet af de sidste 10-15 år blevet langt bedre og mere nøjagtig. Det skyldes blandt andet, at man har samlet behandlingen på færre højt specialiserede centre, og at man tilbyder mere medicinsk kemo- og immunterapi,” forklarer Morten Rasmussen.  
 
Han er overlæge og ph.d. på Bispebjerg Hospitals Abdominalcenter K, chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden og formand for Dansk Tarmkræft Screenings database (DTS). 

Med screeningen finder og fjerner vi forstadier til tarmkræft og forebygger nye tilfælde. Det er helt vildt at opleve
Morten Rasmussen, overlæge og ph.d.

Det er helt vildt 

Da det nuværende screeningsprogram i 2014 kom til, førte det i begyndelsen til et stigende antal kræftdiagnoser, men senere er tallet faldet igen. Og det er udtryk for en positiv tendens, forklarer Morten Rasmussen. 

- Vi forventede at se en stigning i antallet af nye kræftdiagnoser efter introduktionen af screening, men det er rigtig interessant, at vi begynder at se et fald i incidensen. Forklaringen er, at vi med screeningen også finder og fjerner forstadier til tarmkræft og dermed forebygger nye tilfælde. Det er helt vildt at opleve, siger han og peger på to særlige fordele ved screening:  
 
- Man fremrykker diagnosetidspunktet for personer med tarmkræft. Dels er prognosen væsentligt bedre, jo tidligere man finder kræften, og dels er behandlingen, der skal til for at helbrede patienten, langt mere skånsom.

Faldende deltagelse og social ulighed 

Det er borgere i aldersgruppen 50-74 år, som tilbydes screening for tarmkræft. Omkring 60 pct. vælger at være med. Deltagelsen har dog været dalende i flere år, og det ærgrer chefen for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden. 
 
- Det vil vi blandt andet ændre ved at sende en besked ud til deltagerne, inden de får tilsendt afføringsprøven, hvor vi skriver, at det er en rigtig god idé at deltage. Vi sender desuden to påmindelsesbreve, hvis man ikke har sendt prøven tilbage, siger han.  
 
Årsrapporten for 2023 fra Dansk Tarmkræft Screenings Database, hvor Morten Rasmussen er formand, viser, at der er social ulighed i deltagelsen i tarmkræftscreening. Ifølge rapporten var deltagelsen blandt andet lavere blandt personer, der bor alene, personer med kort uddannelse, personer med lav indkomst og blandt immigranter og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande. 
 
Og særligt i forhold til sidstnævnte gruppe er der behov for en øget indsats, mener Morten Rasmussen. 
 
- Derfor har Region Hovedstaden påført en QR-kode på ydersiden af indkaldelsen, hvor man kan få informationerne på forskellige sprog. Men jeg er overbevist om, at der er flere barrierer end de sproglige. I flere kulturer sætter man f.eks. lighedstegn mellem kræft og død, så man kan ikke se nogen ide i at deltage. Vi skal blive bedre til at forklare, at der er stor gevinst ved at deltage i screening, siger han.  

- Jeg tror, vi skal finde årsagen til stigningen i den unge målgruppes egen adfærd, siger Morten Rasmussen. Foto: AdobeStock

Forekomsten stiger blandt unge 

Der er god grund til at glæde sig over, at overlevelsen for tarmkræft stiger, imens antallet af nye tilfælde falder. Men dykker man dybere ned i tallene, ser man også en forholdsvis ny tendens, der giver anledning til bekymring: Flere unge voksne får tarmkræft.  
 
De seneste tal fra Cancerregisteret viser, at der over en 20-årig periode (2004-2023) har været en gennemsnitlig årlig stigning på 2,6 pct. i antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft blandt personer i aldersgruppen 0-49 år.  
 
Endnu mere alvorlig ser udviklingen ud i flere vestlige lande, blandt andet USA, hvor andelen af tarmkræfttilfælde blandt voksne under 50 år er fordoblet siden begyndelsen af 90’erne.  
 
I 2004 blev der herhjemme registreret 153 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft blandt 0-49-årige, mens det tilsvarende antal i 2023 var 265. Der er altså tale om relativt små tal og en beskeden forskel, understreger Morten Rasmussen. 
 
- Tendensen giver alligevel grund til bekymring. Det er ekstremt sjældent, at man får tarmkræft, inden man er 40, så det er ikke særligt effektivt at screene den gruppe. Jeg tror, vi skal finde årsagen til stigningen i den unge målgruppes egen adfærd, siger han. 

Pilen peger på kosten  

Den vurdering er professor Anne Tjønneland enig i. Hun er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og en af verdens førende forskere inden for kost, kræft og motion.  
 
Ifølge Anne Tjønneland tyder den forholdsvis hurtige udvikling i antallet af unge tarmkræftpatienter på, at årsagen overvejende skal findes i vores livsstil og miljø og ikke alene i genetiske ændringer.  
 
- Det er sandsynligt, at den stigende andel unge voksne med overvægt, fedme og ændringer i kosten spiller en rolle for mange af de tilfælde, som diagnosticeres før 50-årsalderen, siger hun. 
 
Noget andet, der ifølge professoren kan være med til at forklare tendensen, er den stigende mængde af ultraforarbejdede fødevarer i vores kost i løbet af de seneste 30-40 år.  
 
- De ultraforarbejdede fødevarer har et højt indhold af sukker, usundt fedt og tilsætningsstoffer og et lavt indhold af fibre. Det er kost, der bl.a. kan påvirke tarmmikrobiomet, altså bakteriesammensætningen i tarmen, i en negativ retning.
 
Heldigvis kan vi selv være med til at forebygge tarmkræft ved blandt andet at dyrke motion og skrue ned for ting som forarbejdet kød, alkohol og større mængder ultraforarbejdet mad.  

”Den lille prøve har reddet mit liv”

Karen-Anke glemte i første omgang at deltage i screeningen for tarmkræft. Det kunne have kostet hende livet, hvis ikke hun ved et lykketræf blev mindet om det. Et nyt Knæk Cancer-projekt vil få flere med i screeningsprogrammet.

Læs her