Til cancer.dk
En hestepige. En tidligere fodboldspiller. En administrativ leder. Emilie, Bente og Majken er vidt forskellige, men løser deres opgaver som frivillige i et fællesskab på tværs af alder og erfaring.
- Næssi, Næssi, Næssi, du er sjov at ride på, lyder det ud af højtalerne, mens børn i alle aldre spurter rundt på den røde atletikbane Næstved, mens solen bager.
Hver gang, de passerer det store banner med ordene ’En dag, En nat – En fælles kamp’, får de en highfive af den grønne plysdrage Næssi, byens elskede maskot.
Der skal være underholdning til børnene, mens mor og far i 24 timer samler ind til kræftsagen ved Stafet For Livet.
Underholdningen har 21-årige Emilie Hjorth Nielsen sørget for. Hun blev student sidste år og tager nu et sabbatår.
Jeg synes, vi er gode til at hjælpe og rose hinanden
Hun er dagens yngste frivillige og har ansvar for hele programmet - fra musikere og bands til yoga, zumba og børneløb. Erfaringen som frivillig kan hun tage med videre i arbejdslivet, fortæller hun, mens hun gå-løber mellem informationsteltet i det nordlige hjørne af pladsen og ponyridningen i syd.
Selvom hun har sine egne opgaver, er de andre frivillige aldrig langt væk og har hinandens telefonnumre. For der er hele tiden situationer, der kræver samarbejde – for eksempel hjælp til at notere, hvor mange runder, børnene har løbet.
- Det handler om at være omstillingsparat. Jeg synes, vi er gode til at hjælpe og rose hinanden på trods af forskellige aldre, køn og opgaver, forklarer Emilie.
Ligesom de fleste andre på dagen kommer Emilie selv med en personlig kræfthistorie.
Da ejeren af det stutteri, Emilie kom på, blev syg med kræft, og hendes mand stod alene med pasningen af 35 shetlandsponyer, trådte Emilie og hendes mor til og hjalp.
Udover at være frivillig er Emilie også holdkaptajn for stutteriets stafethold og har skaffet de 32 deltagere. De samler blandt andet ind ved, at deltagere for 30 kr. kan få en tur på en nuttet shetlandspony.
Som om det ikke var nok, har Emilie valgt at invitere sine venner og familie til sin 21-års fødselsdag på stafetten i et hvidt partytelt med kagedame, chips og kakaomælk på røde velourduge.
Hun ønsker sig ikke gaver, men håber, at gæsterne i stedet vil støtte hendes holdindsamling.
Måske har jeg imponeret lidt, fordi de ikke forventede så meget af en nyudklækket student, eller at jeg ville brænde så meget for det, som jeg gør
Når man spørger, hvad hun tror, de andre frivillige ville sige om hende, svarer hun:
- Jeg håber, de siger, jeg er en ildsjæl, for de ved, at jeg bruger rigtig mange timer på det her. Måske har jeg imponeret lidt, fordi de ikke forventede så meget af en nyudklækket student, eller at jeg ville brænde så meget for det, som jeg gør.
På scenen ca. 50 meter derfra er der fyret op for Dolly Partons ’Jolene’. Duften af grillpølser og hamburgere breder sig fra to pølsevogne fra Kjelds Pølser.
Klokken er næsten 17, og det skarpe sollys er blevet mørkt gyldent.
Ved informationsteltet er 56-årige Bente Gammelby i fuld gang med at skrive personlige hilsner på hvide lysposer, der løbende bliver stillet op til lysceremonien senere på aftenen.
Vi havde ingen fælles hobby, men det her kan vi være fælles om
’Verdens bedste morfar’, ’Jeg elsker dig far’ og ’Savner dig hver dag’, lyder nogle af de rørende beskeder fra deltagere, der ønsker at mindes eller vise deres støtte til en kær, men ikke selv har mulighed for at møde op og skrive deres hilsen.
Bente blev frivillig sammen med sin mand, da han var godt igennem sit kræftforløb, og børnene var blevet store.
- Man hører ofte, at ægtepar sidder i sofaen og tænker ’hvad skal vi nu?’, når børnene flytter ud. Vi havde ingen fælles hobby, men det her kan vi være fælles om, siger hun.
Det passer hende godt med en praktisk og konkret opgave som lysposerne. Hun arbejder til daglig som administrationschef på en friskole, og sidste år havde hun papirposerne med på arbejde, hvor de mindre børn tegnede på dem. Så var de fine, når der skulle skrives på dem.
Hun har sat to samaritter til at hælde sand i papirsposerne med en rød plastikskovl, for de ’havde ikke så travlt,’ griner hun et af sine karakteristiske grin.
- Når man kommer ind i vores telt, kan man godt regne med at få en opgave, siger hun med et glimt i øjet, mens hun deler kildevand og krammere ud til de andre frivillige.
En fast gæst i ’Bentes’ telt er 28-årige Majken Rune. Hun er konstant i bevægelse – helst løbende.
Mens hun taler, flakker blikket konstant mod atletikbanen for ikke at gå glip af noget.
Som tidligere elitefodboldspiller har hun trænet på Herlufsholm Stadion i Næstved i mange år og også deltaget i stafetten, så hun spurgte selv, om der var brug for en hjælpende hånd.
- Jeg blev motiveret af hele atmosfæren til arrangementet. Modsat fodbold, hvor nogen er Brøndby- eller FCK-fans, er hele stemningen, at vi allesammen er her for det samme. Det synes jeg er virkelig stærkt
Hendes opgave er egentlig slut, for hun har været med til at rekruttere deltagere og ’sat virkelig mange flyers i vinduesviskerne på sygehusets P-plads og ringet til en masse firmaer,’ som hun siger.
Ræk ud og gør det på din måde, så bliver du taget godt imod
Nu skal hun bare nyde dagen sammen med sin mand og hans piger på 7 og 10 år, der lige nu suser rundt til børneløbet.
Hun er ikke i tvivl om, hvilket råd hun vil give andre, der overvejer at blive frivillige:
- Gør det, hvis du har lyst. Ræk ud og gør det på din måde, så bliver du taget godt imod.
Og tiden skal man nok finde, mener hun.
- Jeg er i forvejen ekstremt aktiv, så om jeg bruger to timer på padeltennis eller som frivillig til Stafet For Livet er et spørgsmål om at prioritere - ligesom i resten af livet.
For Majken er den største belønning dagen i dag.
- Det er megafedt at se pigerne have det så sjovt til noget, man har brugt et halvt år på at arrangere. Man er et stort smil hele dagen, griner hun, før hun løber videre.
Lyset er ved at blive afløst af tusmørke, og de hvide lysposer bliver tændt i et stort hjerte midt på plænen foran scenen.
Det er ikke kun timerne og opgaverne, der binder Emilie, Bente og Majken sammen. Det er følelsen af at være en del af noget større sammen med en masse andre.
Denne artikel stammer fra vores medlemsmagasin Tæt på Kræft. I dette nummer sætter vi fokus på de mange frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Læs bl.a. om Morten, der tager med sårbare kræftpatienter til undersøgelser. Og om fire vidt forskellige mennesker, der holder genbrugsbutikken i Hillerød i gang.
Læs magasinet her