Fra solbrun teenager til kræftramt mor
Efter utallige timer i solen og solariets kunstige lys må Mette betale en høj pris. Nu deler hun sin historie for at advare andre.
Denne artikel blev bragt i medlemsbladet Tæt på kræft, inden regeringen 12. maj præsenterede sine planer om at indføre 18-års aldersgrænse for solariebrug.
40-årige Mette Spliid Nielsen sidder på altanen i hjemmet i Nørresundby og nyder solen en sensommerdag i 2016. Hun har altid elsket at blive varmet igennem af solen, og i dag har hun lige en time, før hun skal på arbejde. Benene ryger op på gelænderet, og pludselig får hun øje på et modermærke i sin knæhase, der ser underligt ud. Helt stort og sort.
Døden fra Lübeck
- Når solen er der, skal man ud, sagde Mettes forældre altid.
Hun husker ferier i sommerhuset, hvor hun og hendes bror leger i solen midt på dagen – uden solcreme. Familien rejser sydpå flere gange om året, og solskoldninger er ofte blandt ferieminderne. Da hun er omkring 15 år, bliver hun så rød, at hun ligger og græder om natten og har våde klude på kroppen for at lindre smerten. Det får hende dog ikke til at passe bedre på solen.
I 9. klasse er Mette to uger i praktik i et helse- og motionscenter. Der er ikke mange arbejdsopgaver, så der er tid nok.
- Du kan bare tage al den sol, du vil, nu når du er her, siger ejeren af centret.
Og det gør hun. Hver eneste dag i de to uger praktikken varer. Hun finder ud af, at det føles dejligt at have en solbrun kulør hele året. Hun er normalt ret bleg om vinteren og har fået at vide, at hun ligner ’Døden fra Lübeck’. Den kommentar har sat sig i hende.
Da hun sommeren efter starter på handelsgymnasiet, får hun en kæreste, hvis forældre har et solarium derhjemme. Mette benytter enhver lejlighed til at lægge sig under de blå rør.
Solarie efter skole
Da hun fylder 16 år, begynder Mette på studenterkursus, og ture til det lokale solcenter efter skole bliver en hyppig aktivitet. Hun får mere selvtillid og begynder at gå i byen og til fester. Selv om vinteren er hun mørkebrun. Når hun møder nogen, hun ikke har set i lang tid, kan de finde på at sige:
- Ej, har du været ude og rejse?
Eller
- Du ser da lækker brun ud!
Kommentarerne gør Mette glad. Hun føler sig helt høj og får bare lyst til at tage mere og mere sol. Det bliver nærmest en afhængighed at være brun.
Efter sin eksamen kommer hun i lære i en tøjbutik, og hun og en kollega går i solarium mindst fire gange om ugen. Nogle gange tager de en dobbelttid. Og de står gerne i kø en time for at få plads i en ’turbosol’ med ekstra stærke rør.
Ingen tanker om konsekvenser
Dobbelttider og turbosol giver Mette smertefulde solskoldninger. Men hun er ikke bekymret over, hvilke konsekvenser det høje solarieforbrug kan medføre på længere sigt. Risikoen for kræft er slet ikke i hendes bevidsthed og ikke noget, man ved meget om på det tidspunkt. Hun er kun nervøs for, om hendes kontaktlinser vil klistre sig fast i øjnene, for det har hun hørt, at de kan. Hun ved godt, at solarieturene kan give rynker, men det er så langt ude i fremtiden, at det ikke fylder i hendes tanker.
Da Mette kommer i 20’erne, tager hun kun sol, når hun skal til stor fest eller sydpå. Inden en badeferie skal hun i solariet flere gange, så huden kan ’vænne sig’ til solen. Som 29-årig bliver hun gravid og holder en pause fra solariet.
- De stærke stråler er ikke sunde for barnet i maven, tænker hun.
Men hun begynder igen, da hun har født, og bliver ved med at gå i solarium en gang imellem.
Lægens reaktion
Lige til den dag i 2016 hvor hun opdager et mistænkeligt modermærke i sin knæhase. Mette har allerede en aftale hos lægen et par dage efter. Hun er egentlig ikke bekymret, men viser ham alligevel modermærket. Hun undrer sig lidt over hans reaktion. Han ser alvorlig ud og henviser hende til en hudlæge, hvor hun får tid allerede et par dage efter. Hudlægen sender hende med det samme videre til plastikkirurgisk afdeling, hvor hun efter et par dage får fjernet modermærket, der bliver sendt til undersøgelse.
Mette er overrasket over hvor hurtigt, det går. Hun kender ikke rigtig til det med kræftpakker, og der er ikke nogen, der nævner kræft. Måske for ikke at gøre hende nervøs. Hun er alene, da hun får fjernet modermærket, og hun er alene, da hun 14 dage efter kommer igen for at få svar på, hvad prøven har vist.
- Du har desværre modermærkekræft, siger lægen.
Mette bliver chokeret. Det har hun ikke forventet. Hun hører ikke meget af, hvad de siger. Kun at hun skal opereres igen. Hendes far er død af lungekræft 17 år forinden, og minderne om sygdom, hospitaler og død overvælder hende.
- Gud, jeg er alene med mine børn, og de er ikke ret gamle, tænker hun.
Slut med sol
Omkring en måned senere kan Mette ånde lettet op: Hun har fået fjernet hele området omkring modermærket, og kræften har ikke spredt sig. Hun er kræftfri og skal kontrolleres løbende de næste 5 år for at sikre, at sygdommen ikke vender tilbage.
Angsten for, at kræften vil vende tilbage, fylder meget. Hun bliver ekstremt opmærksom på alle sine modermærker og tør næsten ikke gå uden for en dør.
- Du har brugt din solkvote, siger de til hende på hospitalet.
Hun får kontakt til Kræftens Bekæmpelses lokale kræftrådgivning og starter på et hold med mindfulness og yoga for kræftramte kvinder. Det hjælper på tankerne.
Mettes forløb bliver længere end forventet. Såret springer op, og hun ender med 6 uger på krykker og smertefuld behandling. Hun oplever på egen krop, at det er en myte, at ’modermærkekræft bare lige skal skæres væk, og så er man frisk igen’. Selv i hendes situation, hvor der heldigvis ikke er spredning til andre organer.
Hold jer fra solariet
Mette er i dag 48 år og bor sammen med sin søn på 17 år og deres hund. Hendes datter på 20 år er flyttet hjemmefra. Hun er fortsat kræftfri, men sygdommen har sat sine tydelige spor på krop og sind. Solariet kommer hun aldrig til at besøge igen, og når hun rejser sydpå, passer hun på sin hud. Samtidig holder hun godt øje med sine modermærker.
En dag kommer hendes søn hjem og fortæller, at hans venner går i solarium fire gange om ugen. Hun bliver chokeret, for hun har oplevet på egen krop, hvilke konsekvenser sol og solarium kan have. Hun mener, at solarier helt skal forbydes. I det mindste være ulovlige for unge under 18 år. Hendes advarsel til andre lyder:
- Hold jer helt væk fra solariet. Nyd solen udendørs med omtanke, og pas på jeres hud. Den skal holde hele livet.
Denne artikel blev bragt i medlemsbladet Tæt på kræft maj 2025. Den 12. maj præsenterede regeringen sine planer om at indføre en 18-årsgrænse for solariebrug som del af den kommende Kræftplan V.
Læs her bladet her:
Sluk Solariet
Solariebrug øger risikoen for hud- og modermærkekræft, og det er især skadeligt for børn og unge. Læs mere om solariebrug og kræft her.
Sluksolariet.dk