Hvis du har genovervejet din hormonspiral for nyligt - så er du ikke den eneste...

Kan kvinder godt håndtere informationer om deres helbred uden at blive forskrækkede?

Det er et af de spørgsmål, der er blevet diskuteret heftigt både i medierne og på de sociale medier, lige siden Kræftens Bekæmpelse i efteråret gik ud med resultatet af en kæmpestor undersøgelse.

Den viser, at for hver 714 danske kvinder, der bruger en såkaldt højdosis hormonspiral – den klart mest almindelige herhjemme – vil én af dem udvikle brystkræft inden for fem år.

- Jeg kan ikke sige, om det er et stort eller et lille tal. Det afhænger helt af den enkelte kvinde, om det er en risiko, hun er villig til at acceptere, siger Lina Mørch, der som seniorforsker og teamleder i Kræftens Bekæmpelse har stået i spidsen for undersøgelsen.

Hun er dog helt klar i spyttet, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er forkert at gøre kvinder ’forskrækkede’ ved at offentliggøre den slags resultater.

- Min opfattelse er, at kvinder i dag gerne vil være ordentligt informerede om de hormoner, der udsætter deres krop for – særligt når det handler om sunde og raske kvinder, der udelukkende bruger spiralen for at undgå graviditet. Jeg mener faktisk, at det er vores pligt som læger og forskere at informere grundigt om de her resultater, understreger hun.

Kan sagtens være det rigtige

De fleste danske kvinder vil på et eller andet tidspunkt i deres liv stifte bekendtskab med hormonprævention. I 2023 brugte 40 procent af alle kvinder mellem 15 og 49 år således enten hormonspiral, p-piller eller minipiller. Og i de senere år har især spiralen vundet frem – for kvinder over 30 år er det faktisk den mest almindelige form for hormonprævention overhovedet.

De fleste ved nemlig, at p-piller kan give blodpropper. Hormonspiralen er blevet anset for et ’sikrere’ alternativ i forhold til bivirkninger. Og så er den bare nem at bruge: Når først lægen har sat det lille hormonfyldte stykke plastic op i livmoderen, behøver kvinden ikke ofre flere tanker på den, før den skal skiftes otte år senere.

Derudover kan hormonspiralen lindre smerter og andre ubehagelige symptomer for kvinder med for eksempel endometriose eller PCOS, og den kan hjælpe mod menstruationssmerter, akne og blødningsforstyrrelser.

- Der er mange gode ting at sige om hormonspiralen, og den er stadig det rigtige valg for mange kvinder, især hvis den har et formål ud over præventionen. Men det er altså et lægemiddel, og sådan et har oftest også bivirkninger – det er vigtigt at huske på, fastslår forskningsleder Lina Mørch.

Derudover betyder det noget, hvor lang tid du har brugt hormonprævention.

- En del danske kvinder begynder at tage p-piller som store teenagere. Efter det første barn skifter mange til hormonspiralen. Og dermed ender de med at bruge hormonerne i 15-20 år. Det forhøjer også risikoen for brystkræft, forklarer forskeren.

For at blive klogere på din personlige risiko kan du tage et kig rundt i familien: Er der flere af dine slægtninge, der har haft kræft, tyder noget på, at din risiko også stiger ved at bruge hormonspiral. Men det er altså klart din alder og hvor længe, du har brugt hormonprævention, der betyder mest her. 

En kunstig skurk

Men hvad er det egentlig, der gør, at spiraler og kræft overhovedet hænger sammen? Her spiller det kunstige hormon gestagen en hovedrolle – det er både helten og skurken i historien.

Gestagenet efterligner det kvindelige kønshormon progesteron, som findes naturligt i kroppen. Det påvirker mange af kroppens funktioner. For eksempel kan det fremme cellers vækst – og dermed også kræftcellers vækst. Det er i hvert fald en af de hypoteser, som forskerne kigger på.

Men kræft er mange forskellige ting, og hormonerne virker på forskellige måder rundt om i kroppen. Så selv om hormonprævention øger risikoen for brystkræft, så ved vi samtidig, at p-piller beskytter mod livmoder- og æggestokkræft – og derfor er der en sandsynlighed for, at spiralen gør det samme.

- Disse kræftformer er dog meget sjældne for kvinder, før de går i overgangsalderen. Her er brystkræft statistisk set en meget større risiko. Så derfor bør den nok vægte lidt tungere i det indre ’regnskab’ i forbindelse med spiralen, forklarer teamleder Lina Mørch fra Kræftens Bekæmpelse.

- Og så mangler vi faktisk også undersøgelser, der endegyldigt afklarer, om den beskyttende effekt af p-piller også er gældende for hormonspiralen, understreger hun.

Kræft er dog langt fra den eneste bivirkning ved hormonprævention. Faktisk har Lina og kollegaerne undersøgt en lang række af bivirkninger. Og resultaterne er værd at bide mærke i.

Depression er også en bivirkning

I forskerverdenen har det længe været kendt, at hormonspiralen er forbundet med øget risiko for depression . Men at der er forskel på, hvilken type af hormonspiral, man bruger – det er ny viden, som stammer fra Linas team i Kræftens Bekæmpelse. Og her gælder det om at holde tungen lige i munden:

Forskerne har fundet ud af, at for hver tusind kvinder, der bruger højdosis-spiralen Mirena, vil 20 flere udvikle en alvorlig depression i forhold til dem, der bruger en spiral med en lavere dosis hormon.

- Her er risikoen dog omvendt i forhold til alder: Det er de yngre kvinder, der har størst risiko for at udvikle depression i forbindelse med brug af hormonprævention, forklarer Lina Mørch.

Tidligere studier har også peget på en sammenhæng mellem hormonspiralen og ting som angst, manglende sexlyst, hormonsvingninger og andre former for kræft. Her er resultaterne fra Kræftens Bekæmpelses undersøgelse ikke klar endnu – men der sidder et hold af forskere og kigger på det nu, og de bliver offentliggjort hurtigst muligt.

Kvinder vidste det ikke

Den nye forskning fra Kræftens Bekæmpelse er den største nogensinde af sin art. Forskerne har kigget på datamateriale fra flere hundrede tusind danske kvinder over flere årtier. Og de har tjekket efter alle mulige fejlkilder som for eksempel rygning og brug af p-piller, før spiralen blev sat op.

- Jeg ville blive meget overrasket, hvis der kom nogen i overmorgen med det modsatte resultat end vores. Et forskerhold fra Harvard har i et kæmpestort projekt bekræftet, at de metoder, som vi også bruger, er solide. Og der er flere studier, der viser den her sammenhæng. Så du kan godt regne med, at vores konklusioner er gode nok, forklarer Lina Mørch.

Derfor kom det også en smule bag på hende, at der udbrød så meget debat om det i efteråret, da resultaterne blev offentliggjort.

- Der har åbenbart floreret en myte om, at spiralen kun virkede helt lokalt livmoderen, så hormonerne ikke kom ud i resten af kroppen. Men den myte bør helt klart være aflivet med vores studie, fastslår hun.

- Reaktionen i efteråret tyder på, at mange kvinder ikke var blevet informeret om risikoen, før de fik spiral. Det kan også godt være, at folk tidligere gik mindre op i den slags. Men jeg tror, det er meget oppe i tiden nu, at vi gerne vil vide mere om vores egne kroppe, forklarer Lina Mørch.

Fremtidens prævention

Det er altså i sidste ende umuligt at komme med en samlet råd til alle kvinder om, hvorvidt hormonspiralen er en god præventionsform for dem. Du er nødt til at tænke din egen situation grundigt igennem – og mærke efter, hvad der er det rigtige for dig.

- I sidste ende handler det jo også om, hvor meget det vil gå ud over din livskvalitet at skifte til hormonfri alternativer som kondomer, kobberspiral eller tracking af egen cyklus, siger Lina Mørch.

Hun forudser dog, at flere kvinder i de kommende år vil vælge en spiral med en lavere dosis hormoner i. På længere sigt håber hun, at der vil blive udviklet helt nye former for prævention uden hormoner. Og det kan kun gå for langsomt:

- Halvdelen af jordens befolkning er jo kvinder, og størstedelen af dem bruger de her lægemidler på et tidspunkt i deres liv – ofte i mange år ad gangen. Der burde allerede være meget mere forskning på det område!