Kræften væltede Michael Ziegler af pinden: Min krop har fået nogle tæsk

Tilbage på fuld styrke

”Vanvittigt” er det ord, Michael Ziegler selv bruger til at beskrive sit travle arbejde, som han har varetaget siden 2006. Lange dage og en hastighed på 200 km/t er en del af jobbet som borgmester – i hvert fald den slags borgmester, han insisterer på at være. 

I dag er den erfarne politiker tilbage på fuld styrke, men det var ikke en selvfølge, da han i oktober 2022 blev diagnosticeret med akut leukæmi. En alvorlig diagnose, der rammer 225 danskere om året og for mange har dødelig udgang.

Læs mere her: Akut leukæmi

- Jeg har masser af energi og kan fint arbejde 60 timer om ugen, men jeg har også nogle senfølger. Jeg har fået mit immunforsvar skiftet ud med immunforsvaret fra en chilensk kvinde, der var det bedst mulige match, men ikke perfekt. Så nogle gange går hun lidt til angreb på mig, siger han grinende, imens han læner hovedet tilbage og drypper saltvand direkte ned i sit åbne øje. 

Tilstanden, hvor cellerne fra donor angriber cellerne i Michael Zieglers krop, kaldes graft-versus-host og går blandt andet ud over kirtlerne i øjenlågene, der forsyner hans øjne med smørelse. Tidligere har det også skabt problemer i munden og kortvarigt i tarmene, men det er gået over.

Et dystert scenarie

Da hans vejrtrækning i sensommeren 2022 blev gradvist mere besværet, troede Michael Ziegler først, at det skyldtes mén efter Covid-19. Men inden længe fik han det så dårligt, at gik til lægen, og få dage senere modtog han sin alvorlige kræftdiagnose og blev sygemeldt. 

- Jeg har ingeniørbaggrund og kommer fra en verden af tal, så jeg var meget optaget af at få lægen til at komme med et procenttal for mine overlevelseschancer. Men det kunne hun altså ikke give mig, for udsigterne afhang af, hvordan det ville komme til at gå med kemoen. Det ene scenarie var ret positivt, imens andet var utroligt dystert, siger borgmesteren, der altid længe havde tænkt på leukæmi som ”en sygdom, som de fleste overlever.” 

- Mine forældres første barn døde faktisk af leukæmi, men det var tilbage i 1960’erne. I dag kan sådan noget behandles, tænkte jeg, og det var lidt svært for at skulle indstille mig på, at der var en helt realistisk risiko for, at jeg kunne dø af sygdommen. 

Ville helst arbejde

Michael Ziegler tilbragte et par hårde dage i kulkælderen, hvor han var plaget af dødsangst. Men frygten aftog forholdsvis hurtigt og blev erstattet af en stålfast tro på, at han nok skulle klare den. 

- Hvad er det næste skridt i behandlingen, og hvornår kan jeg komme tilbage på arbejdet? Det var de tanker, der fyldte i hovedet på mig. Jeg var truet på mit liv, men mit fokus var på borgmesterkontoret, siger han og tilføjer: 

- Det kan virke mærkeligt, men en stor del af min identitet ligger i det her job, og så tror jeg egentlig også, at det er godt at have noget at kæmpe for, når man bliver ramt af alvorlig sygdom. Lægen så på mig, som om jeg var skør, da jeg spurgte om jeg kunne fortsætte med at arbejde mens jeg var i behandling. Men det var egentlig det, jeg havde mest lyst til.

Vi ses på den anden side

Ved kommunalvalget i 2021 stemte 27,4 pct. af vælgerne i Høje-Taastrup personligt på Michael Ziegler, og partiet opnåede absolut flertal med 11 ud af 21 pladser i byrådet. 

Derfor var det alene op til den konservative byrådsgruppe at finde den rigtige vikar til at overtage den øverste politiske ledelse af kommunen, imens han var sygemeldt. 

- Jeg så, da de valgte min gode partikollega Kurt Scheelsbeck på et ordinært byrådsmøde på kommune TV, men så slukkede jeg igen. I de kommende måneder fulgte jeg slet ikke med, for jeg kunne ikke holde ud at være en passiv iagttager uden at kunne gøre noget. Det føltes helt forkert, husker Ziegler, der har været medlem af byrådet, siden han var 21 år.    

”I dag overlever langt de fleste at få leukæmi. Det er ingen dødsdom. Så der er al mulig grund til optimisme. Det forstår den logiske del af min hjerne godt. Men følelser og frygt er svære at tøjle. Lige nu er min tilværelse sunket helt i grus. Jeg føler at jeg bevæger mig i en mørk tunnel. Jeg har fået at vide, at der er lys for enden at tunnellen, men jeg kan ikke se det endnu.”

Ordene er et uddrag fra det Facebook-opslag, hvor Michael Ziegler 21. oktober 2022 gik offentligt ud og fortalte om sin kræftsygdom og præsenterede den fungerende borgmester. 

Teksten er præget af hudløs ærlighed, humor og stor taknemmelighed over for sundhedsvæsenet, men også en ukuelig optimisme. ”Vi ses på den anden side,” skriver han håbefuldt til sidst.   

- Alvorlig sygdom er en privat sag, og jeg kunne godt have valgt bare at skrive, at jeg gik på sygeorlov. Når jeg valgte at være ekstrem åben igennem hele forløbet, var det også for at imødegå rygtedannelse og afmontere en myriade af forestillinger om, hvad der mon kunne være galt med mig, forklarer han. 

En afkræftet mand

Michael Ziegler vendte tilbage på arbejde 25. maj 2023 efter bare 7 måneders sygemelding. Ifølge lægerne en usædvanlig hurtig tilbagevending for patienter med hans diagnose. Men selvom sygdomsforløbet blev relativt kortvarigt, havde det sat sine tydelige spor.

- Det var en afkræftet mand, der kom tilbage til borgmesterkontoret. Det var vigtigt for mig at vise, at jeg var tilbage, men min krop havde fået nogle alvorlige tæsk. Jeg havde helt givet mindre overskud og blev nødt til at tage en morfar på sofaen på mit kontor midt på dagen for at kunne klare de lange dage, siger han og forklarer, at han i starten lavede et tilpasset program med nedsat belastning.

- Jeg prioriterede de vigtigste opgaver som f.eks. byrådsmøder og udvalgsmøder og var mere forsigtig med at kaste timer ind i kalenderen, og det blev alt sammen tilrettelagt af sekretæren. Kort tid efter min tilbagevenden tog jeg en lang sommerferie, hvor jeg kunne samle kræfter. 

Immunforsvaret angreb lungerne

Ud over at være borgmester er Michael Ziegler også medlem af Kommunernes Landsforenings bestyrelse og næstformand i Det Konservative Folkeparti. 

Han oplevede en kæmpe opbakning fra alle sine kollegaer, da han vendte tilbage, og på intet tidspunkt blev der udtrykt mistillid eller rejst tvivl om, hvorvidt han stadig kunne passe sine roller og tillidshverv. 

Men i vinteren 2023 stødte Ziegler ind i et alvorligt bump på vejen mod en almindelig tilværelse. Efter stamcelletransplantationen fik han en kighoste-infektion, og udover at bekæmpe infektionen, gik hans splinternye immunforsvar også til angreb på hans egne lunger.

- Jeg fik bronkiolitis obliterans syndrom, som er en kronisk luftvejsbetændelse, som fjernede halvdelen af min lungekapacitet. Der blev jeg for alvor bange for, at jeg skulle herfra, for alt jeg læste pegede i retning af, at det er en sygdom, man dør af. 

Imens Zieglers hår langsomt voksede ud igen, og han for omverdenen begyndte at ligne mere og mere sig selv, blev han pludselig meget fysisk begrænset. Under den årlige nytårstale en foran alle medarbejderne i byrådssalen gjorde han alt for at skjule, at han var utilpas.  

- Bare det at gå og tale var hårdt, og det føltes som om, jeg ikke fik luft nok. I et job, hvor man er afhængig af, at folk tror på en, og at man er langtidsholdbar, følte jeg ikke, at jeg kunne være åben omkring min sårbarhed. Hvis der opstod en fortælling om, at jeg ikke kunne klare det, så var jeg jo ikke langtidsholdbar. Det var virkelig svært, husker han.  

Da Ziegler fik konstateret sin lungesygdom, var der ingen garanti for, at han nogensinde ville få sin tabte lungekapacitet tilbage. Heldigvis går det svagt fremad, og i et excel-ark på sin computer registrerer han de gradvise fremskridt.

- Jeg tager trappen til mit kontor på 7. etage en gang om dagen, og det var meget dramatisk i begyndelsen. Tidligere måtte jeg holde pause på 3. etage, men nu holder jeg først pause, når jeg er nået til 5. Jeg tror, det er klogt at presse sig selv.