Spring navigation over

Livet efter kræft: Nye retningslinjer skal styrke indsatsen mod senfølger

Nyt fokus på fem hyppige senfølger på tværs af kræftsygdomme.

mennesker senfølger retningslinjer
Nye retningslinjer skal sikre, at mennesker med generelle senfølger får den bedst mulige behandling, uanset hvor i landet de bor. Arkivfoto: Colourbox

Senfølger efter kræft og kræftbehandling har fået en markant plads på sundhedsvæsenets dagsorden. Med den nye Kræftplan V er det besluttet, at tidligere kræftpatienter skal kunne tilbydes hjælp til eventuelle senfølger, og at der skal etableres særlige senfølgeklinikker i alle regioner.

Og nu lancerer en stor gruppe fagfolk – med støtte fra Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer – nye kliniske retningslinjer for behandling af fem generelle senfølger, der kan ramme alle, som har gennemgået et kræftforløb, uanset kræfttype eller behandling. De fem senfølger er: søvnløshed, kognitive problemer, angst og depression, kræftrelateret træthed samt neuropatiske (nerve-) smerter.

Målet er at sikre, at mennesker med generelle senfølger får den bedst mulige behandling, uanset hvor i landet de bor, fortæller Bobby Zachariae, professor ved Aarhus Universitetshospital og medlem af styregruppen bag retningslinjerne.

- Disse fem generelle senfølger er valgt, fordi de rammer flest efter kræft og kræftbehandling. Samtidig optræder de ofte i klynger, hvor symptomerne udløser, forstærker og vedligeholder hinanden, siger Bobby Zachariae.

– Man kan for eksempel have smerter, der forstyrrer søvnen. Søvnmangel øger træthed og påvirker hukommelse og koncentration. Det er senfølger, der påvirker menneskers livskvalitet, dagligdag og evne til at passe et arbejde, uddyber han.

Hver femte har det

Omkring 400.000 mennesker i Danmark lever med eller efter kræft. Forfatterne til retningslinjerne vurderer, at omkring hver femte har flere samtidige generelle senfølger, og at halvdelen af dem har brug for – og ønsker – et behandlingstilbud.

Retningslinjerne er første skridt mod en landsdækkende, ensartet behandling af høj kvalitet, understreger Bobby Zachariae. De beskriver, hvilke behandlinger der virker mod hver enkelt senfølge. Næste skridt er at sikre patienterne adgang til dem.

- Nu ved vi, hvad der er evidens for. Hvordan det indføres i praksis, og hvem der gør hvad, er næste skridt og vil bl.a. afhænge af de igangværende reformer af sundhedsvæsenet, siger han.

Alle bør screenes 

Retningslinjerne anbefaler, at alle, der har gennemgået et kræftforløb, skal informeres om mulige senfølger, og hvordan de kan håndteres. Derudover skal de løbende screenes for senfølger.

- Først og fremmest skal vi vide, hvem der har senfølger, så de kan få hjælp. I dag handler opfølgningen efter kræft mest om at opdage tilbagefald, men fremover skal den også fokusere på at finde og behandle senfølger, siger han.

Overordnet anbefaler retningslinjerne at bruge en såkaldt stepped care-model, hvor behandlingen tilpasses trinvis efter den enkeltes behov. Mildere tilfælde kan f.eks. hjælpes med vejledning og/eller fysisk træning, mens svære tilfælde skal henvises til grundig udredning og specialiseret behandling.

Digitale løsninger kan hjælpe

Ifølge Bobby Zachariae findes der allerede forskellige tilbud i kommunerne, som kan hjælpe tidligere kræftpatienter med nogle af de generelle senfølger, f.eks. et program kaldet 'Lær at tackle angst og depression'.

Derudover vil digitale værktøjer blive en del af løsningen. Han nævner en app til at registrere senfølgesymptomer, en app til behandling af søvnløshed og online gruppeterapi mod frygt for tilbagefald, som alle har vist sig at være effektive.

Arbejdet med de nationale retningslinjer for de fem generelle senfølger er sat i gang af de tre nationale forskningscentre for kræftsenfølger, der er etableret med støtte fra Knæk Cancer i 2018.

Vigtige trædesten

Hos Kræftens Bekæmpelse glæder patientstøttedirektør Pernille Slebsager sig over de nye retningslinjer.

- Kliniske retningslinjer er vigtige trædesten, der bidrager til, at ny viden omsættes til praksis og dermed kommer patienterne til gavn, siger hun.

Pernille Slebsager fremhæver, at det er et stor fremskridt, at der nu er grundlag for de fem nye retningslinjer, og at Kræftens Bekæmpelse har fulgt arbejdet tæt. Timingen er også god: Retningslinjerne kommer netop, efter at Kræftplan V har slået fast, at alle mennesker med senfølger efter kræft, skal have ensartet hjælp til senfølgerne.

- Det har vi ønsket længe, siger hun.

Find retningslinjerne her:

Retningslinjer for generelle, tværgående senfølger efter kræft og kræftbehandling