Spring navigation over

- Man kan mærke, hvordan alle brænder for den samme sag

Næsten 300 frivillige mødtes i weekenden til repræsentantskabsmøde for at få inspiration, mærke fællesskabet og høre om den nyeste forskning.

Første weekend i maj holdt Kræftens Bekæmpelse det årlige repræsentantskabsmøde i Kolding.

Små lyserøde gummi-bryster flyver gennem luften og tager et par hop, før de triller ned i hullet. Så lyder glade udbrud på Lyserød Lørdags stand, hvor flere frivillige netop har haft held til at ramme plet i den lyserøde målplade og sikre sig en præmie. 

Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde er godt i gang på Comwell i Kolding, og det går livligt for sig på markedspladsen, hvor de mange forskellige stande har fokus på alle sider af foreningens arbejde – lige fra indsamling og brystkræftsagen til oplysning om forebyggelse og viden om den nyeste forskning. 

I to dage er der debat, gæstetalere, workshops og masser af inspiration til det frivillige arbejde – foruden alt det formelle, der hører med til en generalforsamling.

Susanne Bohn Søndergaard er formand for Langeland Lokalforening, hvor de er blevet rigtig gode til at samle ind, både til Lyserød Lørdag og til Landsindsamlingen. Her står hun i Lyserød Lørdags stand.

Forskningen blæser mig bagover

Susanne Bohn Søndergaard er formand for Langeland Lokalforening og en af de frivillige, der netop har haft held til at ramme plet på Lyserød Lørdags 'ram-hullet' stand. Der er især to ting, der har fået hende til at glæde sig til repræsentantskabsmødet:

- Det lyder måske som en kliché, men det er især fællesskabet, der betyder noget. Og så nyt om forskningen, der blæser mig bagover hver gang. Når jeg hører om alle de fremskridt, der bliver gjort, så føler jeg, at det virkelig nytter at samle ind til kræftsagen.

Hun har været med på repræsentantskabsmødet de sidste ti år, og husker dengang immunterapi første gang blev nævnt som sådan 'noget eksperimentelt noget, som man grinede lidt af', til forskerne nogle år efter kunne stå på scenen og fortælle, at behandlingen virkede.

Man forstår hinanden

Efter mange år som frivillig for kræftsagen, som Susanne Bohn Søndergaard gik ind i på grund af sin familiehistorie, har hun desværre også selv oplevet, hvad det vil sige at få kræft. Det har givet en personlig vinkel på, hvor vigtig forskningen er, men også sat en tyk streg under ordet ’fællesskab’, når hun f.eks. er på repræsentantskabsmøde.

- Det er noget, man først finder ud af, når man selv har prøvet at få kræft: Når man snakker med andre i samme situation og siger ’du ved, hvad jeg mener’, så ved de det. Man forstår hinanden, fortæller hun.

 

Inspiration til kræftcafé

Fra en helt anden landsdel er endnu en Susanne rejst til for at deltage i mødet, nemlig Susanne Permin fra lokalforeningen i Rudersdal. Det er hendes tredje gang på repræsentantskabsmødet. Hun gik selv ind i det frivillige arbejde for kræftsagen, fordi hun gerne ville starte en café for kræftramte. 

- Da jeg fik kræft, oplevede jeg, at jeg ikke kunne trække på familie og venner til at bearbejde det psykiske i det omfang, som jeg havde brug for. Der manglede et pusterum, fortæller hun. 

Hun har derfor netop startet en nye kræftcafé, men har fået øjnene op for, at der måske er brug for et trækplaster, hvis man skal have folk til at dukke op. Og det er det, hun har brugt repræsentantskabsmødet til at få gode tips til.

- Jeg vil gerne blive kogere på, hvad jeg kan gøre. Jeg har allerede talt med en anden frivillig, der kender én, der måske kan komme og holde et oplæg. Jeg har også været ovre i forskningsstanden og talt med dem, og der var også nogle muligheder, siger hun.

En spritny frivillig 

Selvom der er mange gengangere blandt deltagerne, så er mange også med for første gang. En af dem er Pooja Vestergaard fra Hjørring, der er helt ny i Kræftens Bekæmpelse. 

Hun er overvældet over den velkomst, som nye deltagere har fået, og føler at hun virkelig er blevet klogere på, hvad pengene går til. 

- Jeg synes virkelig det var flot med det her velkomstmøde, hvor direktøren tog imod og forklarede det hele. Det har i det hele taget været så ordentligt det hele. Man føler, at der er styr på det, og man kan mærke, hvordan alle brænder for den samme sag, siger hun, da repræsentantskabsmødet begynder at lakke mod enden. 

Selv er hun spritny frivillig for kræftsagen, og blev med egne ord hevet med til et møde i starten af året og gik derfra som kasserer i bestyrelsen.

Hun døjer selv med senfølger efter kræft, og det er også noget, hun gerne vil være med til at sætte fokus på, hvis hun får muligheden. Og så håber hun i al ydmyghed, at hun får lov at komme med til repræsentantskabsmødet igen til næste år, fortæller hun:

- Hvis jeg får chancen, så vil jeg meget gerne med igen. Jeg har i hvert fald reserveret datoen.