Ny ’advarselsmarkør’ skal forudsige alvorlige bivirkninger ved knoglemarvstransplantation hos børn

Forskning fra Rigshospitalet viser, at høje niveauer af et særligt protein i blodet kan advare læger om alvorlige komplikationer hos børn, der skal knoglemarvstransplanteres.

Læge og ph.d.-studerende Denise Elbæk Horan og hendes kolleger er blandt de første i verden til at undersøge, om proteinet kan fungere som markøren hos børn.

Hvert år får 20–25 børn en knoglemarvstransplantation – oftest i forbindelse med leukæmi eller andre blodsygdomme.

Behandlingen kan redde liv, men den er hård, og nogle børn udvikler alvorlige komplikationer som leverpåvirkning eller immunsygdommen akut graft-versus-host disease (aGvHD), hvor de nye donorceller går til angreb mod barnets egen krop.

Når det sker, har lægerne forskellige behandlinger at tage i brug. Men i dag opdages komplikationerne ofte først, når barnet har symptomer og er blevet sygt. Derfor er der behov for bedre metoder til at tilpasse behandlingen mere præcist – og tidligere, end vi kan i dag, forklarer læge og ph.d.-studerende Denise Elbæk Horan fra Børneonkologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

- Tidlig diagnostik er afgørende. For jo tidligere vi opdager, at et barn er ved at udvikle bivirkninger, jo bedre kan vi hjælpe ved at justere i behandlingen – inden de bliver alvorlige, siger Denise Elbæk Horan.

Netop derfor står hun i spidsen for et projekt, der undersøger om det er muligt at finde en biologisk markør – altså en slags alarmklokke, der tidligt kan afsløre, hvilke børn der har størst risiko for at få alvorlige komplikationer under en knoglemarvstransplantation.

Livsvigtig viden i blodkarrene

I studiet har Denise Elbæk Horan i samarbejde med sine medforskere, rettet blikket mod et særligt sted i kroppen – blodkarrene. For her ved de, at der måske gemmer sig livsvigtig viden.

Blodkarrene er nemlig ikke bare ’rør’, der transporterer blod. Indersiden af dem er beklædt med et tyndt, beskyttende lag, som hjælper med at styre, hvad der slipper ind og ud af blodbanen. Under en knoglemarvstransplantation kan dette beskyttende lag blive beskadiget af den hårde behandling.

– Sådanne skader kan føre til en række problemer, hvor kroppen reagerer med betændelse, og organer som leveren kan blive påvirket, forklarer Denise Elbæk Horan.

På den måde kan skader på blodkarrene være begyndelsen på alvorlige komplikationer hos børnene – og når det sker, frigives et protein i blodet kaldet syndecan-1.

- Vi har derfor set på, om niveauet af dette protein i blodet kan kobles til de bivirkninger, vi ser hos børnene og give os et tidligt tegn på, at noget ikke forløber, som det skal under behandlingen, siger Denise Elbæk Horan.

Studiet er inspireret af erfaringer fra voksne patienter med blodforgiftning og alvorlige blødninger, hvor syndecan-1 har vist sig at være en relevant biomarkør for, om der er sket skader på blodkar. Denise Elbæk Horan og hendes kolleger er nogle af de første i verden, der undersøger om markøren også kan bruges til børn.

Kan forbedre overlevelse og livskvalitet

I alt fulgte forskerne 113 børn, som fik deres første knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet i perioden 2010–2019. Blodprøver blev taget før transplantationen og på selve dagen, samt flere gange i de efterfølgende måneder for at måle niveauet af proteinet syndecan-1.

Resultaterne viser en gradvis stigning i syndecan-1 hos børn med de mest alvorlige komplikationer – jo højere niveauer, jo sværere forløb.

- Børn, der udvikler svære bivirkninger i leveren, samt svær akut graft-versus-host-sygdom under behandlingen, har markant forhøjede niveauer af syndecan-1, mens børn med milde eller ingen bivirkninger ikke viser samme stigning, fortæller Denise Elbæk Horan.

Resultaterne er en klar indikation på, at syndecan-1 på sigt kan fungere som et tidligt varsel om komplikationer, forklarer overlæge og professor Klaus Müller, der er medforsker i studiet.

- Hvis vi kan måle en stigning i syndecan-1, før barnet bliver alvorligt sygt, kan vi identificere de børn, der er i risiko, og tilpasse behandlingen tidligere. Det kan både forbedre overlevelsen, gøre behandlingen mere skånsom og mindske risikoen for senfølger – og dermed give børnene bedre livskvalitet, også senere i livet, siger han.

Klaus Müller understreger dog, at der er brug for flere studier, før målinger af syndecan-1 kan blive en fast del af behandlingen.

Resultaterne er offentliggjort her: Horan DE. et al.: Syndecan‑1 is Associated with Sinusoidal Obstruction Syndrome and Severe Acute Graft‑Versus‑Host Disease After Pediatric Hematopoietic Stem Cell Transplantation. Pediatric Blood & Cancer. 2025;72:e31943. https://doi.org/10.1002/pbc.31943

Vil du støtte børn og unge ramt af kræft?

Med kampagnen 'Kræft er ikke for børn' arbejder vi i Kræftens Bekæmpelse for at sikre bedre og mere effektiv behandling for de børn og unge, der rammes af kræft, et godt liv efter sygdommen med færre senfølger og for at støtte og hjælpe de næsten 50.000 børn, som lever med en kræftsyg mor eller far.

Sådan kan du støtte