Spring navigation over

Ny forskning giver mulig forklaring på Nordiske forskelle i overlevelsen efter prostatakræft

Stadiet ved diagnosen forklarer noget, men ikke alt.

Stadiefordelingen på diagnosetidspunktet har stor betydning for forskellen i overlevelse efter prostatakræft mellem de nordiske lande. Hvis fordelingen var ens, ville Danmark og Norge have en væsentlig bedre overlevelse, mens overlevelsestallene for Sverige ville blive lavere. Det viser ny forskning. Modelfoto: Morten Bengtsson.

Prostatakræft er i dag den hyppigste kræftform blandt mænd. Hvert år rammer sygdommen over 4500 mænd i Danmark og over 25.000 mænd i hele Norden. Heldigvis overlever mange sygdommen, men når man ser hen over de nordiske lande, er der forskelle: Overlevelsen er lavest i Danmark og Island og højest i Norge og Sverige. Årsagerne til forskellene i kræftoverlevelse mellem de enkelte lande er vigtige at kortlægge. Deri ligger nemlig vigtig viden, som kan hjælpe med forbedre overlevelsen fremover.

Det har afgørende betydning for overlevelsen efter en kræftdiagnose, hvilket stadie sygdommen har, når diagnosen bliver stillet. Mænd, som får prostatakræft diagnosticeret i et sent stadie, har en lavere overlevelse sammenlignet med mænd, hvor sygdommen bliver opdaget i tidlige stadier. 

En teori er derfor, at forskellen i overlevelse efter prostatakræft mellem de nordiske lande skyldes forskelle i fordelingen af sygdomsstadier ved diagnostidspunktet, således at nogle lande har en højere andel af tilfælde med fremskreden sygdom. 

Den teori har en gruppe nordiske kræftforskere undersøgt i en ny undersøgelse ledet af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Konklusionen af undersøgelsen er, at forskelle i stadie ved diagnosetidspunktet landene imellem ganske rigtigt forklarer en del af forskellene i overlevelse, men dog ikke alt: 

– I Sverige opdages flest tilfælde i et tidligt stadie, mens Danmark har flest fremskredne tilfælde. Hvis alle lande havde den samme fordeling af stadie som i de fire lande tilsammen, ville overlevelsen stige i Danmark og Norge – og falde i Sverige, siger Signe Benzon Larsen, som har stået i spidsen for det nye studie. Hun er gæsteforsker hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Gruppeleder ved Urologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

Men stadie er ifølge forskerne ikke den eneste forklaring på overlevelsen: 

– Noget af forskellen i overlevelse skyldes andre faktorer, som vi ikke kunne belyse i undersøgelsen. Det kan for eksempel være livsstil, som rygevaner, der påvirker overlevelsen. Det ville være meget værdifuldt at kunne undersøge betydningen af de faktorer på tværs af de nordiske lande, så vi ved, om det er noget vi kan sætte ind overfor og dermed forbedre overlevelsen i Danmark, siger Signe Benzon Larsen.

Ikke et argument for udbredt PSA-måling

Når man taler om diagnose af prostatakræft kommer mange nok til at tænke på måling af biomarkøren PSA (prostataspecifikt antigen). PSA måles i en blodprøve, og bliver brugt som en måde at opdage mulig prostatakræft og til at følge udviklingen af sygdommen. 

PSA-målingen er imidlertid ikke særlig præcis i forhold til at kunne forudsige, om en mand har prostatakræft. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i Danmark at PSA-målinger alene benyttes, hvis lægen har mistanke om sygdom eller allerede har stillet en diagnose - og ikke som systematisk screening.

Om PSA 

Brugen af PSA-test er ifølge Signe Benzon Larsen muligvis mere udbredt i bl.a. Sverige, men ifølge forskeren kan man ikke ud fra den nye undersøgelse konkludere, at brugen af PSA ligger bag den højere overlevelse i Sverige. 

Dels fordi den nye undersøgelse ikke dokumenterer, at årsagen til at der bliver opdaget flere tilfælde af tidlige stadier i Sverige skyldes brugen af PSA-målinger. Det ville kræve, at forskerne havde adgang til data om PSA i de nordiske lande i undersøgelsen 

Undersøgelsen viser desuden, at der ikke er en direkte kobling mellem en stor andel af tidlige stadier ved diagnose og højere overlevelse.

– For selv om Norge har færre tilfælde af tidlige stadier ved diagnose end Sverige, har de to lande stort set samme overlevelse. Det understreger, at der er mange andre faktorer, som spiller ind på overlevelsen, og som det vil være interessant at få mere viden om, for at sikre det bedste forløb for patienterne, siger Signe Benzon Larsen.

Første undersøgelse af flere

Denne undersøgelse er den første i rækken af 'NORDCAN survival studies', der fokuserer specifikt på stadiespecifik kræftoverlevelse. Det forklarer seniorstatistiker Gerda Engholm fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der er en af seniorforfatterne bag NORDCAN survival projekterne. 

Muligheden for at analysere overlevelse på stadieniveau i de nordiske lande bygger på et omfattende valideringsarbejde, der blev gennemført forud for den nye undersøgelse. 

Det nye fokus på stadiespecifik overlevelse i dette studie af prostatakræft blev igangsat på initiativ af Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og repræsenterer et vigtigt skridt i videreudviklingen af NORDCAN survival studies. 

- Ved at analysere stadiespecifik kræftoverlevelse kan vi bedre skelne mellem forskelle, der skyldes tidlig diagnostik, og forskelle, der er relateret til behandling eller sundhedssystemets organisering. Det giver et mere præcist og retvisende grundlag for at sammenligne overlevelse mellem lande og for at identificere, hvor i patientforløbet der er størst potentiale for forbedring, siger Gerda Engholm.

 

Resultaterne er publiceret her: Larsen SB. et al.: Stage-standardized and stage-specific survival among men with prostate cancer in the Nordic countries 2004-2016: the NORDCAN survival studies. Int J Epidemiol . 2025 Jun 11;54(4):dyaf082. doi: 10.1093/ije/dyaf082.

Sådan støtter Kræftens Bekæmpelse forskningen

I Forskningsårsrapporten 2024 kan du læse om resultater og nye projekter landet over.

Læs Forskningsårsrapporten her

Stort løft til kræftforskningen: 104 mio. kroner uddelt til nye forskningsprojekter

42 nye projekter får støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Læs artiklen her